1Dann sah ich ein anderes Zeichen am Himmel, groß und wunderbar. Ich sah sieben Engel mit sieben Plagen, den sieben letzten; denn in ihnen erreicht der Zorn Gottes sein Ende. (3Mo 26,21)2Dann sah ich etwas, das einem gläsernen Meer glich und mit Feuer durchsetzt war. Und die Sieger über das Tier, über sein Standbild und über die Zahl seines Namens standen auf dem gläsernen Meer und trugen die Harfen Gottes.3Sie sangen das Lied des Mose, des Knechtes Gottes, und das Lied des Lammes und sprachen:
Groß und wunderbar sind deine Taten, / Herr und Gott, du Herrscher über die ganze Schöpfung.
Gerecht und zuverlässig sind deine Wege, / du König der Völker.[1] (2Mo 14,31; 2Mo 15,1; 5Mo 32,4; Ps 92,5; Ps 111,2; Ps 139,14)4Wer wird dich nicht fürchten, Herr, / wer wird deinen Namen nicht preisen?
Denn du allein bist heilig: / Alle Völker kommen und beten dich an; / denn offenbar geworden sind deine gerechten Taten. (Ps 86,9; Ps 99,3; Ps 145,1; Jes 2,2; Jer 16,19)5Danach sah ich: Es öffnete sich der Tempel, das Zelt des Zeugnisses im Himmel. (2Mo 40,34)6Und die sieben Engel mit den sieben Plagen traten heraus; sie waren in reines, glänzendes Leinen gekleidet und trugen um ihre Brust einen Gürtel aus Gold. (3Mo 26,21; Hes 9,2; Dan 10,5)7Und eines der vier Lebewesen reichte den sieben Engeln sieben goldene Schalen; sie waren gefüllt mit dem Zorn des Gottes, der in alle Ewigkeit lebt.8Und der Tempel füllte sich mit dem Rauch der Herrlichkeit und Macht Gottes. Niemand konnte den Tempel betreten, bis die sieben Plagen aus der Hand der sieben Engel zu ihrem Ende gekommen waren. (2Mo 40,34; 3Mo 26,21; 1Kön 8,10; Jes 6,4)
Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
1Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.2Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud,3og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:[1] „Utrolige og underfulde er dine gerninger, du den øverste Herre og Gud. Du handler retfærdigt og sandt, du, konge over alle folkeslag. (2Mo 15,1)4Alle må bøje sig for dig, Herre, og ære dit ophøjede navn, for du alene er hellig. Alle folkeslag vil komme til dig, de vil bøje sig i støvet og tilbede dig, for de har set dine retfærdige gerninger.”5Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet,6og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet.7Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf.8Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.