1In der Zeit, als Ahas, der Sohn Jotams, des Sohnes Usijas, König von Juda war, zogen Rezin, der König von Aram, und Pekach, der Sohn Remaljas, der König von Israel, gegen Jerusalem hinauf in den Krieg; aber man konnte den Krieg gegen es nicht führen. (2Kön 16,5)2Als dem Haus David gemeldet wurde: Aram hat sich auf Efraim niedergelassen!, da zitterte sein Herz und das Herz seines Volkes, wie die Bäume des Waldes im Wind zittern.3Der HERR aber sagte zu Jesaja: Geh hinaus, Ahas entgegen, du und dein Sohn Schear-Jaschub, zum Ende der Wasserleitung des oberen Teiches, zur Straße am Walkerfeld. (Jes 36,2)4Sag zu ihm: Hüte dich und verhalte dich still! Fürchte dich nicht und dein Herz sei nicht verzagt wegen dieser beiden rauchenden Holzscheitstummel, wegen des glühenden Zorns Rezins, Arams und des Sohnes Remaljas!5Weil Aram gegen dich Böses plant, Efraim und der Sohn Remaljas, indem sie sagen:6Wir wollen gegen Juda hinaufziehen, ihm Furcht einjagen und es uns gefügig machen; dann wollen wir den Sohn Tabeals als König in seiner Mitte einsetzen.7So spricht GOTT, der Herr:
Das kommt nicht zustande, / das wird nicht geschehen.8Denn das Haupt von Aram ist Damaskus / und das Haupt von Damaskus ist Rezin.
Noch fünfundsechzig Jahre, dann wird Efraim zerschlagen, / kein Volk mehr sein.9Das Haupt von Efraim ist Samaria / und das Haupt von Samaria ist der Sohn Remaljas. / Glaubt ihr nicht, so bleibt ihr nicht. (2Chr 20,20; Jes 28,16; Jes 30,15)10Der HERR sprach weiter zu Ahas und sagte:11Erbitte dir ein Zeichen vom HERRN, deinem Gott, tief zur Unterwelt oder hoch nach oben hin!12Ahas antwortete: Ich werde um nichts bitten und den HERRN nicht versuchen.13Da sagte er: Hört doch, Haus Davids! Genügt es euch nicht, Menschen zu ermüden, dass ihr auch noch meinen Gott ermüdet?14Darum wird der Herr selbst euch ein Zeichen geben: Siehe, die Jungfrau hat empfangen, sie gebiert einen Sohn und wird ihm den Namen Immanuel geben.[1] (Mi 5,2; Mt 1,23; Lk 1,31)15Er wird Butter und Honig essen bis zu der Zeit, in der er versteht, das Böse zu verwerfen und das Gute zu wählen.16Denn noch bevor das Kind versteht, das Böse zu verwerfen und das Gute zu wählen, wird das Land verlassen sein, vor dessen beiden Königen dich das Grauen packt. (Jes 8,4)17Der HERR wird Tage kommen lassen über dich, über dein Volk und über das Haus deines Vaters, wie sie nicht gekommen sind seit dem Tag, an dem Efraim sich von Juda abwandte - nämlich den König von Assur!
Die Notzeit der Übriggebliebenen
18An jenem Tag wird der HERR den Fliegen an den Mündungen des Nil in Ägypten pfeifen und den Bienen im Land Assur (Jes 5,26)19und alle kommen und lassen sich nieder in den Schluchten und Felsspalten, in allen Hecken und Dornensträuchern.20An jenem Tag wird der Herr mit dem jenseits des Eufrat gemieteten Messer, mit dem König von Assur, den Kopf und die Schamhaare kahl scheren; auch den Bart schneidet er ab.21An jenem Tag wird ein Mann eine junge Kuh und zwei Schafe halten.22Und wegen der vielen Milch, die sie geben, wird er Butter essen. Denn Butter und Honig wird jeder essen, der im Land übrig geblieben ist.23An jenem Tag wird jedes Grundstück, auf dem tausend Weinstöcke im Wert von tausend Silberstücken stehen, den Dornen und Disteln gehören.24Nur mit Pfeil und Bogen geht man dorthin; denn das ganze Land wird Dornen und Disteln sein.25Alle Berge, die mit der Hacke behackt werden - dorthin geht man nicht mehr, aus Furcht vor Dornen und Disteln. Es wird zum Tummelplatz für Ochsen und zum Ort, den Schafe zertreten.
1Mens Ahaz, der var søn af Jotam og sønnesøn af Uzzija, var konge i Judariget, udbrød der krig. Arams kong Retzin og Israels kong Peka, Remaljas søn, angreb Jerusalem, men de var ikke i stand til at indtage byen.2Dengang Ahaz havde fået meddelelse om, at Aram havde allieret sig med Israel, blev han og hans folk grebet af panik. De rystede af skræk, som skovens træer skælver for vinden.3Da sagde Herren til Esajas: „Tag din søn Shear-Jashub[1] med dig og gå ud og mød Ahaz ved enden af vandledningen, hvor den kommer ned fra Øvredammen, ved vejen til vaskepladsen.4Sig til Ahaz: Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte for Retzins og Pekas vrede, for de er som to udbrændte stykker træ.5-6Arams og Israels konger har allieret sig imod dig for at skræmme livet af Judas befolkning. De har til hensigt at bane sig vej til Jerusalem og gøre Tabeals søn til konge i stedet for dig.7Men Gud Herren siger, at deres plan ikke vil lykkes,8-9for aramæerne sætter deres lid til hovedstaden Damaskus, og Damaskus sætter sin lid til kong Retzin, mens Israels folk sætter deres lid til hovedstaden Samaria, og Samaria sætter sin lid til kong Peka. Men inden 65 år er gået, vil Israels rige være knust og folket spredt for alle vinde. Og hvis I ikke sætter jeres lid til mig, bliver I heller ikke skånet!”
Immanuelstegnet
10Esajas fortsatte med følgende budskab til kong Ahaz:11„Bed Herren om at give dig et tegn—enten nede fra dødsriget eller oppe fra himlen—for at bekræfte, at det skal ske, som han har sagt. Hvad vælger du?”12Men kongen nægtede at gøre det: „Jeg vil ikke udfordre Herren ved at bede om et tegn!”13Så sagde Esajas: „Hør nu her, Davids efterkommere! Er det ikke nok, at I gør det besværligt for mig? Hvorfor gør I også oprør mod min Gud?14Godt, så vil han selv give jer et tegn: Se, jomfruen[2] vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel.[3] (1Mo 24,43; 2Mo 2,8; Spr 30,19; Hl 1,3)15Han skal spise tykmælk og honning, indtil han er gammel nok til at skelne mellem ondt og godt,[4]16ja, inden han bliver så gammel, vil de to lande, hvis konger du frygter, blive lagt øde.
Den forestående dom over Judas rige
17Men Herren vil give dig, din familie og dit rige så store problemer, som der ikke er set magen til, siden Israels rige rev sig løs fra Judas rige: Han vil sende assyrerkongen imod jer!18-19Til den tid vil Herren tilkalde Egyptens og Assyriens hære. De vil sværme om jer som fluer og bier. De vil alle komme og slå sig ned i landet, både i dalsænkninger og klippespalter, i tjørnekrat og ved vadestederne.20Ja, Herren vil hente assyrernes hær helt fra den anden side af Eufratfloden og bruge dem som barberkniv til at rage håret af dig, både hovedhår, kropshår og skæg, så landet ligger bart tilbage.21-22Når de har gjort landet øde, vil en mand være heldig, hvis han stadig ejer en ko og et par får eller geder. Så har han i det mindste mælk nok, og de få overlevende må leve af surmælk og honning.23-24Til den tid vil frodige vinmarker med tusind vinstokke, der havde en værdi af tusind sølvstykker, være forvandlet til ødemarker med tjørn og tidsler, hvor man kan gå på jagt.25Man tør knap nok bruge en hakke på de skråninger, som før var opdyrkede, for de vil være fulde af tidsler og tjørn. De kan kun bruges til græsning for kvæg, geder og får.”