Salme 8

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Til korlederen: Brug strengeinstrumenter.[1] En sang af David. 2 Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud! Ingen i verden kan måles med dig. Universets vidundere viser din storhed. 3 Du har udvalgt småbørn til at lovprise din herlighed[2] for at lukke munden på dine modstandere. (Matt 21,16) 4 Når jeg ser op mod himlen, dine hænders værk, månen og stjernerne, som du har skabt, 5 hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det, et menneskebarn, at du tager dig af det? 6 Du skabte det kun lidt ringere end det guddommelige,[3] gav det kongelig ære og værdighed. 7 Du gav mennesket ansvar for dit skaberværk, det blev sat som hersker over alle ting, 8 over får og kvæg og vilde dyr, 9 fugle, fisk og alt havets liv. 10 Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud! Ingen i verden kan måles med dig.