1Herren er konge, lad jorden juble! Lad de fjerne lande glæde sig!2Skyer og mørke omslutter ham, retfærdighed og ret er hans trones grundvold.3Foran ham kommer der en ild, som opbrænder alle hans fjender.4Hans lyn oplyser verden, jorden ser det og bæver.5Bjergene smelter af frygt foran ham, for han er den Almægtige, jordens Herre.6Himlene udråber hans godhed, folkene ser hans herlighed.7De, som beder til afguder, bliver til skamme, de praler af deres håbløse guder, men alle afguder bliver underlagt Herren.8Jerusalem skal høre det og glæde sig, Judas byer skal fryde sig, for du, Herre, er en retfærdig dommer.9Du er den højeste magt i verden, ingen guder kan måle sig med dig.10I, der elsker Herren, skal tage afstand fra det onde, for han beskytter dem, der adlyder ham, han redder dem ud af de gudløses kløer.11De retsindige oplever Guds lys, de oprigtige har grund til at glæde sig.12Glæd jer i Herren, I retskafne, lovsyng hans hellige navn.
1RAB egemenlik sürüyor, coşsun yeryüzü, Bütün kıyı halkları sevinsin!2Bulut ve zifiri karanlık sarmış çevresini, Doğruluk ve adalettir tahtının temeli.3Ateş yürüyor O'nun önünde, Düşmanlarını yakıyor çevrede.4Şimşekleri dünyayı aydınlatır, Yeryüzü görüp titrer.5Dağlar balmumu gibi erir, RAB'bin, bütün yeryüzünün Rab'bi önünde.6Gökler O'nun doğruluğunu duyurur, Bütün halklar görkemini görür.7Utansın puta tapanlar, Değersiz putlarla övünenler! RAB'be tapın, ey bütün ilahlar!8Siyon seviniyor yargılarını duyunca, ya RAB, Yahuda kentleri coşuyor.9Çünkü sensin, ya RAB, bütün yeryüzünün en yücesi, Bütün ilahların üstündesin, çok ulusun.10Ey sizler, RAB'bi sevenler, kötülükten tiksinin. O sadık kullarının canını korur, Onları kötülerin elinden kurtarır.11Doğrulara ışık, Temiz yüreklilere sevinç saçar.12Ey doğrular, RAB'de sevinç bulun, Kutsallığını anarak O'na şükredin!