1Halleluja! Det er godt at synge lovsange til Gud, ja, det er herligt at prise hans magt.2Herren genopbygger Jerusalem og bringer de landflygtige hjem til Israel.3Han heler de sønderbrudte hjerter, læger de sår, de har fået.4Herren satte stjernerne på himlen, han har givet dem alle et navn.5Han er stor og mægtig, hans visdom er uden grænser.6Herren rejser den ydmyge op og kaster den onde i støvet.7Syng takkesange for Herren, spil på jeres harper for Gud.8Han samler skyerne på himlen, sender byger af regn ned på jorden, så græs spirer frem på bakkerne.9Han giver dyrene deres føde, mætter den skrigende ravneunge.10Han er ikke interesseret i stærke heste, ikke imponeret af krigerens styrke.11Han glæder sig over dem, der adlyder ham og har tillid til hans trofaste omsorg.12Jerusalems befolkning, pris Herren. Zions indbyggere, lovsyng jeres Gud.13Han beskytter byen mod fjenders angreb og velsigner dens indbyggere.14Han skaber fred i landet og sørger for en rigelig høst.15Han sender sit ord ud over jorden, hans vilje bliver udført i hast.16Han breder sneen ud som et tæppe, spreder rimfrost på jorden som mel.17Han kaster hagl som byger af småsten, hvem kan holde stand mod den isnende kulde?18På hans ord begynder isen at smelte, når han ånder på den, pibler vandet frem.19Han sendte sit ord til Israels folk, gav dem sine forskrifter og lovbud.20Han sendte det ikke til de andre folk, de kender ikke hans love. Halleluja!
1RAB'be övgüler sunun! Ne güzel, ne hoş Tanrımız'ı ilahilerle övmek! O'na övgü yaraşır.2RAB yeniden kuruyor Yeruşalim'i, Bir araya topluyor İsrail'in sürgünlerini.3O kırık kalplileri iyileştirir, Yaralarını sarar.4Yıldızların sayısını belirler, Her birini adıyla çağırır.5Rabbimiz büyük ve çok güçlüdür, Sınırsızdır anlayışı.6RAB mazlumlara yardım eder, Kötüleri yere çalar.7RAB'be şükran ezgileri okuyun, Tanrımız'ı lirle, ilahilerle övün.8O'dur gökleri bulutlarla kaplayan, Yeryüzüne yağmur sağlayan, Dağlarda ot bitiren.9O yiyecek sağlar hayvanlara, Bağrışan kuzgun yavrularına.10Ne atın gücünden zevk alır, Ne de insanın yiğitliğinden[1] hoşlanır.11RAB kendisinden korkanlardan, Sevgisine umut bağlayanlardan hoşlanır.12RAB'bi yücelt, ey Yeruşalim! Tanrın'a övgüler sun, ey Siyon!13Çünkü senin kapılarının kol demirlerine güç katar, İçindeki halkı kutsar.14Sınırlarını esenlik içinde tutar, Seni en iyi buğdayla doyurur.15Yeryüzüne buyruğunu gönderir, Sözü çarçabuk yayılır.16Yapağı gibi kar yağdırır, Kırağıyı kül gibi saçar.17Aşağıya iri iri dolu savurur, Kim dayanabilir soğuğuna?18Buyruk verir, eritir buzları, Rüzgarını estirir, sular akmaya başlar.19Sözünü Yakup soyuna, Kurallarını, ilkelerini İsrail'e bildirir.20Başka hiçbir ulus için yapmadı bunu, Onlar O'nun ilkelerini bilmezler. RAB'be övgüler sunun!