1En sang af David. Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu. Hør mig, når jeg beder til dig.2Lad min bøn være som røgelse, der stiger op, mine løftede hænder som et aftenoffer.3Herre, hjælp mig til at holde min mund og være varsom med, hvad jeg siger.4Hjælp mig til at tage afstand fra det onde, så jeg ikke roder mig ind i noget forkert sammen med ugudelige mennesker, selv om det nok kan være fristende.5En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod som forfriskende olie til mit hoved. Jeg bekæmper det onde med min bøn,6og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen, vil man indse, at jeg havde ret.7Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand som sten, der er pløjet op af marken.[1]8Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud. Du er min hjælp og min tilflugt, overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.9Bevar mig fra deres baghold, fra forbrydernes fælder.10Lad dem selv gå i fælden, og lad mig gå fri.
1Seni çağırıyorum, ya RAB, yardımıma koş! Sana yakarınca sesime kulak ver!2Duam önünde yükselen buhur gibi, El açışım akşam sunusu gibi kabul görsün!3Ya RAB, ağzıma bekçi koy, Dudaklarımın kapısını koru!4Yüreğim kötülüğe eğilim göstermesin, Suç işleyenlerin fesadına bulaşmayayım; Onların nefis yemeklerini tatmayayım.5Doğru insan bana vursa, iyilik sayılır, Azarlasa, başa sürülen yağ gibidir, Başım reddetmez onu. Çünkü duam hep kötülere karşıdır.6Önderleri kayalardan aşağı atılınca, Dinleyecekler tatlı sözlerimi.7Sabanla sürülüp yarılmış toprak gibi, Saçılmış kemiklerimiz ölüler diyarının ağzına.8Ancak gözlerim sende, ey Egemen RAB, Sana sığınıyorum, beni savunmasız bırakma!9Koru beni kurdukları tuzaktan, Suç işleyenlerin kapanlarından.10Ben güvenlik içinde geçip giderken, Kendi ağlarına düşsün kötüler.