1. Mosebog 8

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1-2 Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke.3 Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne,4 gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned.5 Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.6 Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge7 og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden.8 Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land,9 men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.10 Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang,11 og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør.12 En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.13 På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk.14 Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.15 Så sagde Gud til Noa:16 „Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner17 og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.”18 Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner.19 Og alle dyrene forlod arken parvis.20 Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene[1] dyr og fugle til Herren.21 Brændofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: „Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden.22 Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.”

1. Mosebog 8

Kutsal Kitap Yeni Çeviri

fra Turkish Bible Society
1 Sonra Tanrı Nuh'u ve gemideki evcil ve yabanıl hayvanları anımsadı. Yeryüzünde bir rüzgar estirdi, sular alçalmaya başladı.2 Enginlerin kaynakları, göklerin kapakları kapandı. Yağmur dindi.3 Sular yeryüzünden çekilmeye başladı. Yüz elli gün geçtikten sonra sular azaldı.4 Gemi yedinci ayın on yedinci günü Ararat dağlarına oturdu.5 Sular onuncu aya kadar sürekli azaldı. Onuncu ayın birinde dağların doruğu göründü.6 Kırk gün sonra Nuh yapmış olduğu geminin penceresini açtı.7 Kuzgunu dışarı gönderdi. Kuzgun sular kuruyuncaya kadar dönmedi, uçup durdu.8 Bunun üzerine Nuh suların yeryüzünden çekilip çekilmediğini anlamak için güvercini gönderdi.9 Güvercin konacak bir yer bulamadı, çünkü her yer suyla kaplıydı. Gemiye, Nuh'un yanına döndü. Nuh uzanıp güvercini tuttu ve gemiye, yanına aldı.10 Yedi gün daha bekledi, sonra güvercini yine dışarı saldı.11 Güvercin gagasında yeni kopmuş bir zeytin yaprağıyla akşamleyin geri döndü. O zaman Nuh suların yeryüzünden çekilmiş olduğunu anladı.12 Yedi gün daha bekledikten sonra güvercini yine gönderdi. Bu kez güvercin geri dönmedi.13 Nuh altı yüz bir yaşındayken, birinci ayın birinde yeryüzündeki sular kurudu. Nuh geminin üstündeki kapağı kaldırınca toprağın kurumuş olduğunu gördü.14 İkinci ayın yirmi yedinci günü toprak tümüyle kurumuştu.15-16 Tanrı Nuh'a, ‹‹Karın, oğulların ve gelinlerinle birlikte gemiden çık›› dedi,17 ‹‹Kendinle birlikte bütün canlıları, kuşları, hayvanları, sürüngenleri de çıkar. Üresinler, verimli olsunlar, yeryüzünde çoğalsınlar.››18 Nuh karısı, oğulları ve gelinleriyle birlikte gemiden çıktı.19 Bütün hayvanlar, sürüngenler, kuşlar, yeryüzünde yaşayan her tür canlı da gemiyi terk etti.20 Nuh RAB'be bir sunak yaptı. Orada bütün temiz sayılan hayvanlarla kuşlardan yakmalık sunular sundu.21 Güzel kokudan hoşnut olan RAB içinden şöyle dedi: ‹‹İnsanlar yüzünden yeryüzünü bir daha lanetlemeyeceğim. Çünkü insan yüreğindeki eğilimler çocukluğundan beri kötüdür. Şimdi yaptığım gibi bütün canlıları bir daha yok etmeyeceğim.22 ‹‹Dünya durdukça Ekin ekmek, biçmek, Sıcak, soğuk, Yaz, kış, Gece, gündüz hep var olacaktır.››