1En valfartssang af David. Jeg blev så glad, da jeg hørte, at vi skulle drage til Herrens hus.2Nu står vi så endelig her, i porten ind til Jerusalem.3Jerusalem er en fantastisk by, tæt pakket med huse og mennesker.[1]4Her mødes Israels stammer, Herrens eget folk, for at takke Herren ifølge Toraens forskrifter.5Her står Davids trone, herfra regerer hans kongeslægt.6Bed om fred i Jerusalem. Må det gå godt for dem, der elsker byen.7Må der være fred inden for murene og tryghed i tårnene.8For slægt og venners skyld ønsker jeg fred over Jerusalem.9For Herrens helligdoms skyld beder jeg om tryghed for byen.
Salme 122
Новый Русский Перевод
fra Biblica1Песнь восхождения. К Тебе поднимаю глаза свои, Обитающий на небесах!2Вот, как глаза слуг смотрят на руку своего господина, и глаза служанки на руку своей госпожи, так наши глаза обращены на Господа, до тех пор, пока Он не смилуется над нами.3Помилуй нас, Господи, помилуй нас, потому что мы по горло насыщены презрением.4Душа наша наполнена до краев оскорблением надменных и презрением гордых.