4. Mosebog 25

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Mens israelitterne lå i lejr i Shittim,[1] syndede nogle af de unge mænd ved at ligge med moabitiske piger. 2 Det skete ved, at pigerne inviterede dem med til de fester, de holdt for deres afguder, og det førte til, at mændene ikke bare spiste afgudsofferkød, men deltog åbenlyst i afgudsdyrkelsen med dertil hørende utugt. 3 Inden længe begyndte mange af israelitterne at dyrke moabitternes gud, Ba’al-Peor. Da sendte Herren i sin vrede en plage over folket, 4 og han sagde til Moses: „Kald folkets ledere sammen og lad alle de ansvarlige blive henrettet og hængt op i solen foran mit telt, så min vrede ikke skal udslette hele folket.” 5 Så gav Moses folkets ledere følgende besked: „De af jeres folk, der er begyndt at dyrke Ba’al-Peor, skal I henrette.” 6 En af de israelitiske mænd var fræk nok til at tage en af de midjanitiske piger med ind i sit telt nær ved midten af lejren, hvor Moses og folket stod grædende og sørgede foran indgangen til åbenbaringsteltet. 7 En ung mand ved navn Pinehas, søn af ypperstepræsten Eleazar, opdagede det, sprang op, greb et spyd 8 og fulgte efter dem ind i teltet, hvor han jog spyddet gennem mandens krop og ind i pigens mave. Da standsede plagen, 9 som indtil da havde kostet 24.000 mennesker livet. 10 Herren sagde nu til Moses: 11 „Du kan takke Pinehas for at plagen standsede, for han forstod min harme og afværgede, at min vrede gjorde yderligere indhug iblandt jer. 12-13 Fordi han handlede i nidkærhed for Gud, og fordi han derved skaffede soning for Israels folk, lover jeg ham og hans efterkommere, at de altid skal være mine præster.” 14 Den mand, som blev dræbt sammen med den midjanitiske pige, hed Zimri. Han var søn af Salu, som var en af lederne i Simeons stamme. 15 Pigens navn var Kozbi. Hun var datter af en midjanitisk fyrste ved navn Zur. 16-17 „Du skal udrydde midjanitterne,” sagde Herren til Moses, 18 „for de forførte jer ved at lokke jer bort fra mig og få jer til at dyrke deres afguder i stedet. Det, der skete med Kozbi, som døde den dag, plagen brød løs på grund af Ba’al-Peor, er et eksempel på, hvad der vil ske med hele det midjanitiske folk.” 19 Efter at plagen var standset, 

4. Mosebog 25

Neue Genfer Übersetzung

fra Genfer Bibelgesellschaft
1 Während die Israeliten in Schittim lagerten, ließen sie sich mit moabitischen Frauen ein. 2 Die Moabiterinnen verführten die Israeliten dazu, ihren Göttern[1] Opfer darzubringen. Das ganze Volk nahm an den Opfermahlzeiten teil.[2] Sie warfen sich vor 3 dem Götzen Baal nieder, den die Moabiter am Berg Pegor verehrten, und begannen, ihn als ihren Gott anzubeten.[3] Da wurde der HERR sehr zornig über sein Volk, 4 und er sagte zu Mose: »Nimm alle führenden Männer des Volkes gefangen und lass sie am helllichten Tag vor meinen Augen hinrichten[4]! So kann mein glühender Zorn noch von Israel abgewendet werden.« 5 Mose befahl den Männern, die im Volk das Richteramt ausübten: »Jeder von euch soll von den Leuten, für die er verantwortlich ist, alle töten, die den Baal von Pegor angebetet haben!« 6 Die ganze Gemeinschaft der Israeliten hatte sich inzwischen mit Mose vor dem Eingang des Begegnungszeltes versammelt und ´klagte und` weinte. Da kam ein Israelit und brachte vor aller Augen eine midianitische Frau in das Zelt seiner Familie[5]. 7 Als der Priester Pinhas, der Sohn Eleasars und Enkel des Priesters Aaron, dies sah, verließ er die Versammlung. Er nahm einen Speer 8 und folgte den beiden in den innersten Raum des Zeltes. Mit einem Stoß tötete er alle beide; dabei durchbohrte er mit dem Speer ihren Unterleib. Sofort hörte das Sterben auf, das unter den Israeliten begonnen hatte. 9 24.000 Menschen waren bereits gestorben. 10 Da sagte der HERR zu Mose: 11 »Der Priester Pinhas[6] hat meinen Zorn von den Israeliten abgewendet. Er ist leidenschaftlich für mich eingetreten, weil er weiß, dass ich niemand neben mir dulde. So hat er verhindert, dass ich die Israeliten in meinem leidenschaftlichen Zorn vernichte[7]. 12 Darum richte Pinhas aus, dass ich mit ihm einen Bund schließe, der ihm meinen Segen zusichert[8]: 13 Ich verspreche ihm, dass er und seine Nachkommen für alle Zeiten das Priesteramt ausüben werden. Denn er hat sich leidenschaftlich für mich, seinen Gott, eingesetzt und Sühne für die Israeliten erwirkt.« 14 Der Israelit, der zusammen mit der Midianiterin getötet worden war, hieß Simri. Er war ein Sohn Salus und das Oberhaupt einer Sippe im Stamm Simeon. 15 Die Midianiterin hieß Kosbi. Ihr Vater Zur war das Oberhaupt einer Gruppe von midianitischen Stämmen. 16 Der HERR befahl Mose: 17 »Greift die Midianiter an und besiegt sie! 18 Denn auch sie haben euch angegriffen – durch ihre List: Sie haben euch dazu verführt, den Baal von Pegor anzubeten[9], und Kosbi, die Tochter eines ihrer Oberhäupter, ´hat dabei eine wichtige Rolle gespielt`. Deshalb wurde sie an dem Tag erstochen, als ich euch wegen eures Götzendienstes[10] vernichten wollte.« 19 Nachdem dieses Strafgericht vorüber war,