4. Mosebog 18

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Da sagde Herren til Aron: „Jeg har overdraget tjenesten ved helligdommen til levitterne. Det er deres ansvar, hvis der sker et lovbrud under tjenesten. Men præstetjenesten er overdraget til dig og dine efterkommere, og sker der noget galt der, er det jer, der bliver krævet til ansvar. 2 Levitterne skal hjælpe jer under præstetjenesten foran teltet med pagtens ark. 3 Men når de udfører deres arbejde, må de under ingen omstændigheder røre direkte ved nogen af de hellige ting eller ved alteret. Gør de det, skal de dø—og det skal I også. 4 Levitterne skal tage sig af åbenbaringsteltet og transportere det omkring, men ingen af de andre israelitter må hjælpe til med det arbejde. 5 Det er jer præster, som skal udføre tjenesten i selve helligdommen og ved alteret, så Israels folk ikke igen skal rammes af min vrede ved ikke at respektere præstetjenesten. 6 Jeg har udvalgt levitterne til at hjælpe jer under jeres præstetjeneste i åbenbaringsteltet. De er en gave til jer fra Herren. 7 Men du og dine efterkommere, som er mine præster, skal alene varetage altertjenesten. Det er kun jer, som har tilladelse til at gå ind bag forhænget til helligdommen, for I er mine præster. Enhver anden, der trænger ind i helligdommen, skal dø.” 8 Herren sagde videre til Aron: „Jeg giver jer præster jeres del af de offergaver, som folket bringer til mig. Denne ordning skal gælde for altid. 9 I må få de dele af de hellige ofre, som ikke skal brændes på alteret, hvad enten det er afgrødeofre, syndofre eller skyldofre. 10 I skal spise dem på et helligt sted, men kun mændene må spise dem. 11 De offergaver, som svinges foran alteret, skal for altid tilhøre jer og jeres familier. Både mænd, kvinder og børn må spise af disse ofre—med undtagelse af dem, der er urene på det tidspunkt. 12 Det samme gælder for de høstofre, som folket bringer til mig—det første og bedste af deres olivenolie, nylavede vin, korn 13 og frugter. De ofre må alle jeres familiemedlemmer få del i—med undtagelse af dem, der er urene på det tidspunkt. 14 Alt hvad der tilhører mig, tilhører også jer. 15 Alt det førstefødte blandt mennesker og dyr tilhører mig, og skal derfor tilhøre jer. Dog skal israelitterne løskøbe de førstefødte sønner og det førstefødte blandt alle urene dyr. 16 I stedet for at bringe disse førstefødte sønner og urene dyr som offergaver, skal de en måned efter fødslen løskøbe dem med fem sølvstykker for hver. 17 Hvad de førstefødte blandt hornkvæget og småkvæget angår, kan de ikke løskøbes, men de skal ofres til mig. Deres blod skal stænkes på alteret, og deres fedt skal brændes som et lifligt offer til mig. 18 Men kødet skal tilhøre jer—ligesom brystet og det højre lårstykke, der svinges foran alteret, tilhører jer. 19 Alle de ofre, som folket bringer til mig ved at svinge dem foran alteret, skal tilhøre jer, og I og jeres familier må spise af dem. Dette er en permanent lov, en troskabspagt[1] mellem mig på den ene side og jer og jeres efterkommere på den anden side.” 20 Herren sagde videre til Aron: „I præster må ikke eje jord eller anden ejendom i landet. Hvad der tilhører mig, tilhører også jer. 21 Men hvad levitterne angår, skal de modtage betaling for deres arbejde ved åbenbaringsteltet i form af den tiende, Israels folk bringer. De får nemlig heller ikke jord eller ejendom i landet. 22 Fra nu af skal israelitterne, med undtagelse af præsterne og levitterne, holde sig på afstand af åbenbaringsteltet. Gør de ikke det, skal de dø. 23 Levitterne skal gøre tjeneste ved åbenbaringsteltet og hjælpe præsterne, men de må ikke få del i landets jord. Det skal være en fast ordning som varer fra slægt til slægt. 24 I stedet for jord får de den tiende, som israelitterne bringer til mig.” 25 Herren sagde videre til Moses: 26 „Sig til levitterne, at en tiendedel af den tiende, de modtager fra israelitterne, skal de give videre til mig. 27-30 Det bliver deres ‚høstoffer’ og skal i mine øjne regnes på lige fod med de øvrige israelitters høstofre, der betales af det første korn fra tærskepladsen og den første vin, de producerer. Den skal bestå af den bedste del af de tiendegaver, som de modtager fra folket og denne tiende skal de overdrage til Aron som repræsentant for præsterne. 31-32 Så længe levitterne sørger for at bringe den bedste del af den tiende, de selv modtager, videre til præsterne, må de spise resten, hvor de vil, sammen med deres familier, uden derved at pådrage sig skyld. Det er deres løn for det arbejde, de udfører ved åbenbaringsteltet. Men hvis de overtræder denne lov, skal de dø.” 

4. Mosebog 18

Neue Genfer Übersetzung

fra Genfer Bibelgesellschaft
1 Der HERR sagte zu Aaron: »Du trägst zusammen mit deinen Söhnen und den Leviten die Verantwortung für das heilige Zelt. Wenn sich jemand am Heiligtum vergeht, trifft euch die Schuld. Für Verstöße beim Priesterdienst sind du und deine Söhne allein verantwortlich.[1] 2 Denn nur ihr übt am heiligen Zelt, in dem die Gesetzestafeln aufbewahrt werden, den Priesterdienst aus.[2] Alle anderen, die wie ihr von Levi abstammen, dürfen sich dem Heiligtum nur nähern, um euch bei eurem Dienst zu unterstützen[3]. 3 Sie sollen die Arbeiten verrichten, die am heiligen Zelt anfallen. Den heiligen Gegenständen und dem Altar aber dürfen sie auf keinen Fall zu nahe kommen. Sonst müssen sie sterben und ihr mit ihnen. 4 Die Leviten sollen euch bei allen Arbeiten am Begegnungszelt zur Seite stehen, aber außer ihnen darf euch niemand dabei helfen[4]. 5 Der Dienst im Heiligtum und am Altar ist allein euch ´Priestern` vorbehalten. ´So habe ich es bestimmt`, damit mein Zorn die Israeliten nicht noch einmal trifft. 6 Ich, ´der HERR`, habe eure Verwandten, die Leviten, aus allen Stämmen Israels erwählt. Sie sind mir geweiht, und ich habe sie euch Priestern zum Geschenk gemacht, damit sie die anfallenden Arbeiten am Zelt der Begegnung verrichten. 7 Der Priesterdienst hingegen ist dir und deinen Söhnen vorbehalten. Ihr allein dürft die Opfer auf dem Altar darbringen und das Allerheiligste hinter dem Vorhang betreten. Ich, ´der HERR`, übertrage euch das Priesteramt als ein Geschenk. Jeder Unbefugte aber, der sich dem Heiligtum nähert[5], soll getötet werden.« 8 Weiter sagte der HERR zu Aaron: »Als Lohn für euren Dienst gebe ich euch Priestern etwas von den für mich bestimmten Gaben.[6] Dieser Anteil von den Opfergaben der Israeliten steht dir und deinen Nachkommen zu. Es ist eine Ordnung, die für alle Zeiten gilt. (2.Mos 29,27) 9 Von den besonders heiligen Opfergaben gehören euch alle Speiseopfer, Sündopfer und Schuldopfer, die mir dargebracht werden – ausgenommen der Anteil, der auf dem Altar verbrannt wird. ´Das Fleisch von` diesen Opfergaben steht dir und deinen Söhnen zu. ´Achtet es` als etwas besonders Heiliges. 10 Es muss im Hof vor dem Heiligtum[7] verzehrt werden. Alle männlichen Mitglieder der Priesterfamilien dürfen[8] davon essen. Es ist euer heiliger Anteil. 11 Ebenso bekommt ihr einen Anteil der Gaben, die die Israeliten mir als Schwingopfer darbringen. Von ihnen dürfen alle eure Angehörigen essen – Männer, Frauen und Kinder. Euer Anrecht darauf besteht für immer. Alle in euren Familien, die rein sind, dürfen davon essen. 12 Außerdem überlasse ich euch die ersten Gaben, die ´mir`, dem HERRN, von den Israeliten dargebracht werden: das Beste[9] von Öl, Wein und Getreide. 13 Die ersten Früchte jeder Ernte, die sie ´mir`, dem HERRN, bringen, gehören euch Priestern: Alle in euren Familien, die rein sind, dürfen davon essen. 14 Darüber hinaus steht euch alles zu, was jemand in Israel mit einem Bann belegt und so mir, dem HERRN, unwiderruflich übereignet hat.[10] (3.Mos 27,28) 15 Ebenso gehören euch alle ´männlichen` Erstgeborenen von Mensch und Tier, die ´mir`, dem HERRN, dargebracht werden. Jedoch müssen die erstgeborenen Söhne unbedingt wieder losgekauft werden. ´Ihr bekommt dann den entsprechenden Geldbetrag.` Dasselbe gilt für die erstgeborenen unreinen Tiere, ´die nicht als Opfer erlaubt sind`. 16 Sobald der erstgeborene Sohn einer Familie einen Monat alt ist, soll man ihn mit dem üblichen Ablösewert von fünf Silberstücken loskaufen. Dabei gilt das im Heiligtum übliche Gewicht, bei dem ein Silberstück 12 Gramm[11] wiegt. 17 Aber die Erstgeburten von Rindern, Schafen und Ziegen dürfen nicht freigekauft werden, denn sie sind für mich bestimmt[12]. Sprengt ihr Blut an den Altar, und verbrennt ihre Fettstücke als Gabe, deren Geruch mich, den HERRN, gnädig stimmt[13]. 18 Das ´restliche` Fleisch dieser Tiere gehört euch ´Priestern`, ebenso wie das Bruststück und die rechte Hinterkeule der Tiere, die als Schwingopfer dargebracht werden. 19 Alle diese Anteile der heiligen Gaben, die die Israeliten ´mir`, dem HERRN, darbringen, überlasse ich euch und euren Nachkommen – Männern wie Frauen. Diese Ordnung gilt für alle Zeiten. Sie ist wie ein Bund zwischen mir und euch, der mit Salz besiegelt wurde. Deshalb ist sie unauflöslich.[14]« 20 Weiter sagte der HERR zu Aaron: »Wenn die Israeliten nach Kanaan kommen[15], soll dein Stamm keinen Anteil am Land erhalten und kein eigenes Gebiet besitzen wie die anderen Israeliten. Ich selbst bin euer Anteil und euer Besitz! 21 Als Lohn für den Dienst am Begegnungszelt gebe ich den Leviten den zehnten Teil ´jeder Ernte` in Israel. Er soll als ihr Erbbesitz gelten. 22 Künftig dürfen die ´anderen` Israeliten dem Begegnungszelt nicht mehr zu nahe kommen, sonst laden sie Schuld auf sich und müssen sterben. 23 Nur die Leviten dürfen die Arbeit am Begegnungszelt verrichten, sie allein tragen die Verantwortung dafür. Dies ist eine bleibende Ordnung für alle kommenden Generationen. Die Leviten erhalten kein Stammesgebiet in Israel, 24 denn ich gebe ihnen den zehnten Teil der Ernte, den die Israeliten ´mir`, dem HERRN, als regelmäßige Abgabe entrichten. Aus diesem Grund habe ich bestimmt, dass die Leviten in Israel keinen Erbbesitz haben dürfen.« 25 Außerdem sagte der HERR zu Mose: 26 »Richte den Leviten Folgendes aus: ›Wenn ihr von den Israeliten den zehnten Teil ´ihrer Ernte` bekommt, den ich zu eurem Erbbesitz bestimmt habe, dann sollt ihr ´mir`, dem HERRN, davon ebenfalls ein Zehntel abgeben – also den zehnten Teil vom zehnten Teil der Israeliten. 27 Dies gilt als eure heilige Abgabe – so wie jeder Israelit mir einen Teil seines Getreides und seines Weines abgibt[16]. 28 Auf diese Weise entrichtet auch ihr mir eine heilige Gabe von dem zehnten Teil ´der Ernte`, den ihr von den Israeliten bekommt. Bringt eure Abgabe dem Priester Aaron. 29 Wählt dafür das Beste von allem, was ihr bekommen habt. Denn diese Abgabe ist heilig und ist für mich, den HERRN, bestimmt.[17] 30 Wenn ihr[18] das Beste[19] abgebt, dann nehme ich eure Abgabe an – so wie das Getreide und den Wein der übrigen Israeliten. 31 Danach dürft ihr euren Anteil zusammen mit euren Familien verzehren, wo immer ihr wollt. Er ist euer Lohn für euren Dienst am Begegnungszelt. 32 Wenn ihr mir vorher das Beste davon abgegeben habt, könnt ihr das Übrige essen, ohne euch schuldig zu machen. Sonst würdet ihr die heilige Abgabe der Israeliten entweihen und müsstet sterben.‹«