4. Mosebog 13

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Herren sagde nu til Moses: 2 „Udtag en leder fra hver stamme og send dem af sted for at udspionere det land, jeg vil give jer.” 3-15 På det tidspunkt lå folket i lejr i Parans ørken. Moses gjorde, som Herren havde befalet. Følgende stammeledere blev udtaget som spioner: Shammua, søn af Zakkur, fra Rubens stamme; Shafat, søn af Hori, fra Simeons stamme; Kaleb, søn af Jefunne, fra Judas stamme; Jigal, søn af Josef, fra Issakars stamme; Hosea, søn af Nun, fra Efraims stamme; Palti, søn af Rafu, fra Benjamins stamme; Gaddiel, søn af Sodi, fra Zebulons stamme; Gaddi, søn af Susi, fra Manasses stamme; Ammiel, søn af Gemalli, fra Dans stamme; Setur, søn af Mikael, fra Ashers stamme; Nahbi, søn af Vafsi, fra Naftalis stamme; og Geuel, søn af Maki, fra Gads stamme. 16 Det var ved den lejlighed, at Moses ændrede Hoseas navn til Josva. 17 Inden Moses sendte dem af sted, sagde han: „Gå nordpå gennem Negev[1] op i bjergene 18 hvor I har overblik og kan danne jer et indtryk af landet og dets indbyggere. Læg mærke til, hvor mange de er, og hvor stærke de er. 19-20 Læg mærke til, om jorden er frugtbar, om der er mange træer, og om folket bor i åbne landsbyer eller i byer med mure omkring. Drag modigt af sted og kom tilbage med nogle af landets frugter.” Det var nemlig den tid på året, hvor druerne var ved at være modne. 21 Så tog de af sted og udspionerede landet lige fra Zins ørken til Rehob nær Lebo-Hamat. 22 På rejsen kom de først gennem Negev og nåede derefter til Hebron—en by så gammel, at den var blevet grundlagt syv år før Zoan i Egypten. I Hebron så de akimanitterne, sheshajitterne og talmajitterne—tre slægter, der nedstammede fra de anakitiske kæmper. 23 Derefter kom de til et sted, som de kaldte Eshkoldalen. Der tog de en drueklase så stor, at der måtte to mand til at bære den på en stang imellem sig. De plukkede også nogle af landets granatæbler og figner. 24 Den enorme drueklase, de fandt der, var årsag til, at de kaldte stedet Eshkoldalen.[2] 25 Efter at have udspioneret landet i 40 dage vendte de tilbage 26 og aflagde rapport til Moses, Aron og Israels folk, der nu var nået til Kadesh i Parans ørken, og de viste dem de frugter, de havde taget med sig fra landet. 27 „Da vi kom et stykke ind i det land, du sendte os til, så vi, hvor rigt landet var,” sagde de til Moses. „Det er virkelig et land, der ‚flyder med mælk og honning’. De frugter, vi har med tilbage, er bevis nok. 28 Men med hensyn til indbyggerne har vi dårlige nyheder: Det er et uhyre stærkt folk, som bor i store, befæstede byer. Ja, vi så tilmed nogle af de berygtede anakitiske kæmper iblandt dem. 29 I Negev-området bor amalekitterne; i bjerglandet bor hittitterne, jebusitterne og amoritterne; og langs Middelhavet og Jordanfloden bor kana’anæerne.” 30 Efter den rapport begyndt folket straks at beklage sig over for Moses. Men Kaleb kaldte forsamlingen til ro og orden. „Lad os komme af sted! Vi kan helt afgjort indtage landet,” sagde han. 31-33 „Det er lettere sagt end gjort,” indvendte de andre spioner. „Glem ikke, at vi her står over for nogle uhyre stærke krigere—selveste Anaks efterkommere. De er kæmper, og vi har ikke en chance imod dem. Da vi så dem, følte vi os på størrelse med græshopper—og sådan ser de nok også på os.” På den måde tog de modet fra folket. 

4. Mosebog 13

Neue Genfer Übersetzung

fra Genfer Bibelgesellschaft
1 Der HERR sagte zu Mose: 2 »Sende Kundschafter nach Kanaan. Sie sollen sich das Land ansehen, das ich den Israeliten geben will. Aus jedem Stamm solltst du einen der führenden Männer auswählen.« 3 Mose schickte ´zwölf` Kundschafter los, wie der HERR es gesagt hatte. Alle gehörten zu den führenden Männern des Volkes Israel. 4 Das sind ihre Namen: Schammua, der Sohn Sakkurs, aus dem Stamm Ruben; 5 Schafat, der Sohn Horis, aus dem Stamm Simeon; 6 Kaleb, der Sohn Jefunnes, aus dem Stamm Juda; 7 Jigal, der Sohn Josefs, aus dem Stamm Issachar; 8 Hoschea, der Sohn Nuns, aus dem Stamm Efraim; 9 Palti, der Sohn Rafus, aus dem Stamm Benjamin; 10 Gaddiël, der Sohn Sodis, aus dem Stamm Sebulon; 11 Gaddi, der Sohn Susis, aus dem Stamm Manasse, einem der beiden Teilstämme Josefs; 12 Ammiël, der Sohn Gemallis, aus dem Stamm Dan; 13 Setur, der Sohn Michaels, aus dem Stamm Ascher; 14 Nachbi, der Sohn Wofsis, aus dem Stamm Naftali; 15 Gëuël, der Sohn Machis, aus dem Stamm Gad. 16 Diese Männer schickte Mose los, um das Land ´Kanaan` zu erkunden. Hoschea[1], dem Sohn Nuns, gab er den Namen Josua[2] (»Der HERR ist Rettung«). 17 Als Mose die Kundschafter losschickte, gab er ihnen folgende Anweisungen: »Nehmt den Weg durch die Wüste Negev und steigt dann ins Bergland hinauf! 18 Seht euch das Land genau an. ´Erkundet`, wie viele Menschen dort leben, ob sie stark oder schwach sind, 19 und ob sie in offenen Siedlungen oder in befestigten Städten wohnen. Ist das Land gut oder schlecht? 20 Ist der Boden fruchtbar oder nicht? Gibt es dort Bäume? Habt keine Angst! Und bringt etwas von den Früchten mit, die dort wachsen!« Es war nämlich gerade die Jahreszeit, in der die ersten Trauben reif werden. 21 Die Männer machten sich auf den Weg und erkundeten das Land von der Wüste Zin ´im Süden` bis zur Stadt Rehob ´im Norden`, die an der Straße nach Hamat liegt. 22 ´Zunächst` durchquerten sie die Wüste Negev und kamen nach Hebron. Dort wohnten die ´Sippen` Ahiman, Scheschai und Talmai, die Nachkommen Anaks. – Hebron war sieben Jahre früher gegründet worden als die ägyptische Stadt Zoan. – 23 Als die Kundschafter in das Eschkol-Tal kamen, schnitten sie dort eine Weinranke mit einer Traube ab, die so schwer war, dass zwei Kundschafter sie an einer Stange tragen mussten. Auch Granatäpfel und Feigen nahmen sie mit. 24 Wegen der Traube, die die Israeliten dort abgeschnitten hatten, nannte man den Ort später Eschkol-Tal (»Traubental«). 25 Nachdem die Männer das Land vierzig Tage erkundet hatten, kehrten sie 26 nach Kadesch in der Wüste Paran zurück. Sie erzählten Mose, Aaron und dem ganzen Volk, ´was sie gesehen hatten`, und zeigten ihnen alle Früchte, die sie aus Kanaan mitgebracht hatten. 27 Sie berichteten Mose: »Wir haben das Land durchzogen, in das du uns geschickt hast. Es ist wirklich ein Land, das von Milch und Honig überfließt. Und sieh dir diese Früchte an! 28 Allerdings sind die Bewohner des Landes sehr stark, und ihre Städte sind sehr groß und gut befestigt. Wir haben dort sogar Anakiter[3] gesehen! 29 Und in der Wüste Negev siedeln die Amalekiter, im Bergland die Hetiter, Jebusiter und Amoriter, und im Küstengebiet und in der Jordanebene die Kanaaniter.« 30 Als die Israeliten das hörten, begehrten sie gegen Mose auf, doch Kaleb beruhigte sie und sagte: »Lasst uns losziehen und das Land erorbern. Wir sind stark genug, diese Völker zu besiegen.« 31 Aber die anderen Kundschafter widersprachen: »Nein, wir können sie nicht besiegen, sie sind viel stärker als wir!« 32 Sie verbreiteten unter den Israeliten schlimme Gerüchte über das Land, das sie ausgekundschaftet hatten. » ´In diesem Land wird ständig gekämpft`, es verschlingt seine Bewohner!«, sagten sie. »Alle Menschen, die wir dort gesehen haben, sind sehr groß ´und stark`. 33 Sogar Riesen haben wir gesehen, die Anakiter![4] Wir kamen uns ihnen gegenüber wie Heuschrecken vor, und so klein waren wir sicher auch in ihren Augen!« (1.Mos 6,4)