2. Krønikebog 15

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 På et tidspunkt kom Guds Ånd over Azarja, søn af Oded,2 og han gik kong Asa i møde med ordene: „Lyt til mig, kong Asa og Judas og Benjamins folk! Herren vil være med jer, så længe I holder jer til ham! Når I søger ham, skal I finde ham. Men hvis I vender jer fra ham, vil han vende sig fra jer.3 I lang tid levede man i Israel uden at skænke den sande Gud en tanke. Der var ikke præster til at undervise folket, og Guds lov blev ikke fulgt.4 Men hver gang israelitterne kom i vanskeligheder, søgte de hjælp hos Herren, deres Gud, og han hjalp dem.5 I lange perioder kunne man ikke færdes frit, og der var ufred og oprør rundt omkring i alle landene.6 Det ene folkeslag lå i krig med det andet, og den ene by bekæmpede den anden, alt sammen som følge af Guds straf over dem.7 Men tab ikke modet! Giv ikke op på halvvejen, for I vil blive belønnet for jeres indsats.”8 Opmuntret over Azarjas profeti gik kong Asa i gang med at udrydde alle afgudsbilleder i Juda og Benjamin og de øvrige byer, han havde erobret i Efraims bjergland. Desuden genopbyggede han brændofferalteret foran templet.9 Derefter sendte han bud efter lederne for hele Judas og Benjamins folk og for de israelitiske immigranter, der var ankommet fra Efraims, Manasses og Simeons områder i Nordriget. De var flyttet til Sydriget, da de så, at Herren var med kong Asa.10 I årets tredje måned i kong Asas 15. regeringsår mødte de op i Jerusalem.11 De ofrede 700 stykker hornkvæg og 7000 stykker småkvæg af det krigsbytte, de havde taget i krigen mod kushitterne.12 De indgik en pagt, hvori de lovede at søge og tilbede Herren, deres fædres Gud, af hele deres hjerte og hele deres sjæl.13 Enhver, som nægtede at tilbede Herren, skulle dømmes til døden—uanset om vedkommende var gammel eller ung, mand eller kvinde.14 Med høje råb bekræftede de deres troskabsløfte til Herren, og det blev understreget med blæsning i trompeter og vædderhorn.15 Alle var glade over den pagt, de havde sluttet med Herren, for de havde gjort det af et oprigtigt hjerte og med fuldt overlæg. Derfor velsignede Herren dem og gav dem fred til alle sider.16 Kong Asa fratog tilmed sin bedstemor Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen.17 Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i Israels land, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv.18 I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.19 Landet kom ikke i regulær krig igen, før kong Asa havde regeret i 35 år.

2. Krønikebog 15

Neue Genfer Übersetzung

fra Genfer Bibelgesellschaft
1 Der Geist Gottes kam über Asarja, den Sohn Odeds,2 und er zog Asa ´und dem zurückkehrenden Heer` entgegen. »Hört mir zu, Asa und alle Leute von Juda und Benjamin«, rief er. »Der HERR steht euch bei, solange ihr zu ihm steht. Wenn ihr seine Nähe sucht, wird er sich von euch finden lassen. Wenn ihr ihn aber verlasst, wird er euch auch verlassen.3 Es gab eine lange Zeit ´in der Geschichte unseres Volkes`, in der die Israeliten ohne den wahren Gott lebten. Sie hatten keine Priester, die sie unterwiesen, und kannten Gottes Gesetz nicht.4 Jedes Mal, wenn sie in Not gerieten, kehrten sie wieder zum HERRN, dem Gott Israels, um und suchten seine Nähe. Dann ließ er sich von ihnen finden.5 Damals war man auf seinen Reisen nirgends sicher.[1] Überall herrschte Aufruhr.6 Ein Volk bekämpfte das andere und eine Stadt die andere, denn Gott versetzte die Menschen durch vielerlei Nöte in ständige Unruhe.[2]7 Ihr aber sollt jetzt stark bleiben. Lasst den Mut nicht sinken! Was ihr tut, wird nicht unbelohnt bleiben.«8 Als Asa diese prophetischen Worte hörte[3], fasste er Mut. Er ließ all die abscheulichen Götzenbilder im ganzen Gebiet von Juda und Benjamin entfernen. Ebenso verfuhr er in den Städten, die er im Bergland von Efraim erobert hatte. Außerdem ließ er den Altar des HERRN erneuern, der vor der Vorhalle des Tempels stand.9 Asa rief ganz Juda und Benjamin zusammen, dazu alle Leute aus den Stämmen Efraim, Manasse und Simeon, die in seinem Land lebten. Denn viele Menschen aus ´dem Nordreich` Israel waren zu Asa übergelaufen, als sie sahen, dass der HERR, sein Gott, ihm beistand.10 Im dritten Monat des fünfzehnten Regierungsjahres von König Asa versammelten sie sich in Jerusalem.11 Sie opferten dem HERRN siebenhundert Rinder sowie siebentausend Schafe und Ziegen, die sie ´auf ihrem Kriegszug` erbeutet hatten.12 Feierlich verpflichteten sie sich[4], dem HERRN, dem Gott ihrer Vorfahren, mit ganzer Hingabe und von ganzem Herzen zu dienen.13 Wer aber dem HERRN, dem Gott Israels, nicht gehorchen wollte, der sollte mit dem Tod bestraft werden, egal ob jung oder alt, Mann oder Frau.14 Dies alles schworen sie dem HERRN mit lauter Stimme. Dann brachen sie in Jubelgeschrei aus und bliesen die Trompeten und die Widderhörner.15 Alle in Juda freuten sich über diesen Schwur, den sie voller Überzeugung geleistet hatten. Von ganzem Herzen suchten sie Gottes Nähe, und er ließ sich von ihnen finden. Er schenkte ihnen Frieden an allen Grenzen ringsum.16 König Asa entzog seiner Großmutter Maacha[5] den Titel der Königsmutter, weil sie ein abscheuliches Götzenbild zu Ehren der Göttin Aschera aufgestellt hatte. Das Götzenbild ließ er umhauen, in Stücke schlagen und im Kidrontal verbrennen. (1.Kong 15,2)17 Die Opferstätten im Land ließ er allerdings weiter bestehen. Aber in allem anderen ´diente er Gott` mit ungeteiltem Herzen, solange er lebte.18 Das Gold und das Silber sowie die Gegenstände, die sein Vater Gott geweiht hatte, brachte er in den Tempel und fügte selbst noch weitere Gaben dieser Art hinzu.19 Bis zum 35. Regierungsjahr von König Asa gab es keinen Krieg mehr.