1En sang til Salomon.[1] Gud, hjælp kongen at regere, som du ville have gjort, lær ham at være retfærdig som dig.2Må han lede dit folk på den rette måde og være villig til at hjælpe de hjælpeløse.3Da skal bjergene forkynde fred for folket og højene genlyde af retfærdighed.4Da skal han forsvare de svage, komme de magtesløse til hjælp og uskadeliggøre alle tyrannerne.5Da vil folket give dig[2] ære fra slægt til slægt, så længe solen og månen skinner på jorden.6Hans retfærdige styre vil bringe velsignelse som regnen, der væder jorden.7Under hans ledelse vil retfærdigheden vokse sig stærk, freden vil herske, så længe månen hersker på nattehimlen.8Hans rige skal strække sig fra hav til hav, fra Eufratfloden til verdens ende.9Fjerne nationer vil bøje sig for ham, hans fjender falde næsegrus i støvet.10Kongerne fra Tarshish og de fjerne lande skal svare ham skat, Sabas og Sebas regenter vil komme med deres gaver.11Alle konger vil underordne sig ham, alle folkeslag vil love ham troskab.12Han redder hver fattig, som råber om hjælp og fører de hjælpeløses sag.13Han har medlidenhed med de svage og redder de magtesløse fra overgreb.14Han frier dem fra vold og tyranni, for i hans øjne har de stor værdi.15Kongen længe leve! Han belønnes med guld fra Saba. Folk vil bede for ham uafbrudt og velsigne ham dagen lang.16Der bliver overflod af korn i landet, det bølger hen over bakker og dale. Frugttræerne skal trives som i Libanons plantager, kornet vokse tæt som græsset på marken.17Hans navn skal være kendt for evigt, så længe solen bliver i sin bane. Alle folkeslag skal velsignes gennem ham og se ham som den, der er velsignet af Gud.18Lovet være Herren, Israels Gud, for kun han kan gøre sådanne undere.19Han er værdig til al vor lovsang for evigt. Må hans herlighed fylde al jorden. Amen, amen.20Her slutter Davids, Isajs søns, bønner.[3]
1Von Salomo. Gott, gib dein Recht dem König und deine Gerechtigkeit dem Königssohn,2dass er dein Volk richte in Gerechtigkeit und deine Elenden nach dem Recht.3Lass die Berge Frieden bringen für das Volk und die Hügel Gerechtigkeit.4Er soll den Elenden im Volk Recht schaffen und den Armen helfen und die Bedränger zermalmen.5Er soll leben, solange die Sonne scheint und solange der Mond währt, von Geschlecht zu Geschlecht.6Er soll herabfahren wie der Regen auf die Aue, wie die Tropfen, die das Land feuchten.7Zu seinen Zeiten soll blühen die Gerechtigkeit und großer Friede sein, bis der Mond nicht mehr ist.8Er soll herrschen von einem Meer bis ans andere und von dem Strom bis zu den Enden der Erde. (Zak 9,10)9Vor ihm sollen sich neigen die Söhne der Wüste, und seine Feinde sollen Staub lecken. (Es 49,23)10Die Könige von Tarsis und auf den Inseln sollen Geschenke bringen, die Könige aus Saba und Seba sollen Gaben senden. (1.Kong 10,1; Salm 68,30; Es 60,9)11Alle Könige sollen vor ihm niederfallen und alle Völker ihm dienen.12Denn er wird den Armen erretten, der um Hilfe schreit, und den Elenden, der keinen Helfer hat. (Job 36,15)13Er wird gnädig sein den Geringen und Armen, und den Armen wird er helfen.14Er wird sie aus Bedrückung und Frevel erlösen, und ihr Blut ist wert geachtet vor ihm. (Salm 9,13; Salm 116,15)15Er soll leben, und man soll ihm geben vom Gold aus Saba. Man soll immerdar für ihn beten und ihn täglich segnen.16Voll stehe das Getreide im Land bis oben auf den Bergen; wie am Libanon rausche seine Frucht. In den Städten sollen sie grünen wie das Gras auf Erden.17Sein Name bleibe ewiglich; solange die Sonne währt, blühe sein Name. Und durch ihn sollen gesegnet sein alle Völker, und sie werden ihn preisen. (1.Mos 12,3; 1.Mos 22,18)18Gelobt sei Gott der HERR, der Gott Israels, der allein Wunder tut! (Salm 41,14)19Gelobt sei sein herrlicher Name ewiglich, und alle Lande sollen seiner Ehre voll werden! Amen! Amen! (Es 6,3)20Zu Ende sind die Gebete Davids, des Sohnes Isais.