Salme 71 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

En gammel mands bøn

1 Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. 2 Kom og red mig, for du er altid trofast. Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig. 3 Vær du min fæstning, mit tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig. Ja, du er min klippeborg og min fæstning. 4 Min Gud, red mig fra de onde mennesker, fra de frygtelige voldsmænds kløer. 5 Herre, jeg sætter min lid til dig, fra barndommen af har jeg stolet på dig. 6 Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født, jeg har altid kunnet støtte mig til dig. Jeg takker dig hver eneste dag. 7 Mit liv vidner om din trofasthed, jeg har altid kunnet regne med din hjælp. 8 Jeg priser og ærer dig dagen lang, fortæller om din storhed til alle og enhver. 9 Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel, for jeg er svag og har brug for din hjælp. 10 Mine fjender lægger planer imod mig, de lurer på at slå mig ihjel. 11 „Gud har forladt ham,” siger de. „Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.” 12 Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne. Skynd dig at komme og hjælpe mig. 13 Slå ned på mine anklagere, så de alle bliver gjort til skamme. Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd, så de selv bliver hånet og spottet. 14 Jeg sætter altid min lid til dig og priser dig igen og igen. 15 Jeg har ikke tal på de gange, hvor du trofast har reddet mig. Jeg vil fortælle alle mennesker om din store godhed og nåde. 16 Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre, forkynde om dine retfærdige handlinger. 17 Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn, og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger. 18 Nu, hvor jeg er gammel og grå, må du ikke svigte mig, Gud. Giv mig lov at fortælle om dine undere også til den kommende generation. 19 Din godhed når til skyerne, Gud, du har gjort vidunderlige ting. Hvor findes en Gud som dig? 20 Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud, men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen. Træk mig tilbage fra gravens rand. 21 Kom og red mig endnu en gang, så jeg bliver æret som før. 22 Jeg vil takke dig med harpespil, lovprise din trofasthed, Gud. Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig, for du er Israels hellige Gud. 23 Jeg vil råbe af fryd og synge din pris. Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri. 24 Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed. Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Bitte um Gottes Hilfe im Alter

1 HERR, ich traue auf dich, lass mich nimmermehr zuschanden werden. 2 Errette mich durch deine Gerechtigkeit und hilf mir heraus, neige deine Ohren zu mir und hilf mir! 3 Sei mir ein starker Hort, dahin ich immer fliehen kann, / der du zugesagt hast, mir zu helfen; denn du bist mein Fels und meine Burg. (Salm 31,3) 4 Mein Gott, hilf mir aus der Hand des Gottlosen, aus der Hand des Ungerechten und Tyrannen. 5 Denn du bist meine Zuversicht, HERR, mein Gott, meine Hoffnung von meiner Jugend an. 6 Auf dich habe ich mich verlassen vom Mutterleib an; / du hast mich aus meiner Mutter Leibe gezogen. Dich rühme ich immerdar. 7 Ich bin für viele wie ein Zeichen; aber du bist meine starke Zuversicht. 8 Lass meinen Mund deines Ruhmes und deines Preises voll sein täglich. 9 Verwirf mich nicht in meinem Alter, verlass mich nicht, wenn ich schwach werde. 10 Denn meine Feinde reden über mich, und die auf mich lauern, beraten sich miteinander 11 und sprechen: Gott hat ihn verlassen; jagt ihm nach und ergreift ihn, denn da ist kein Erretter! 12 Gott, sei nicht ferne von mir; mein Gott, eile, mir zu helfen! 13 Schämen sollen sich und umkommen, die mir feind sind; mit Schimpf und Schande sollen überschüttet werden, die mein Unglück suchen. 14 Ich aber will immer harren und mehren all deinen Ruhm. 15 Mein Mund soll verkündigen deine Gerechtigkeit, täglich deine Wohltaten, die ich nicht zählen kann. 16 Ich gehe einher in der Kraft Gottes des HERRN; ich preise deine Gerechtigkeit allein. 17 Gott, du hast mich von Jugend auf gelehrt, und noch jetzt verkündige ich deine Wunder. 18 Auch verlass mich nicht, Gott, im Alter, wenn ich grau werde, bis ich deine Macht verkündige Kindeskindern und deine Kraft allen, die noch kommen sollen. (Es 46,4) 19 Gott, deine Gerechtigkeit reicht bis zum Himmel; der du große Dinge tust, Gott, wer ist dir gleich? 20 Du lässest mich erfahren viel Angst und Not und machst mich wieder lebendig und holst mich wieder herauf aus den Tiefen der Erde. (1.Sam 2,6) 21 Du machst mich sehr groß und tröstest mich wieder. 22 So will auch ich dir danken mit Saitenspiel für deine Treue, mein Gott; ich will dir zur Harfe lobsingen, du Heiliger Israels. (2.Kong 19,22; Es 43,3) 23 Meine Lippen und meine Seele, die du erlöst hast, sollen fröhlich sein und dir lobsingen. 24 Auch meine Zunge soll täglich reden von deiner Gerechtigkeit; denn zu Schmach und Schande werden, die mein Unglück suchen.