1Til korlederen: En lovsang af David.2Når Gud rejser sig,[1] flygter hans fjender, alle hans modstandere løber deres vej.3Han driver dem væk, som røg drives væk af vinden. De onde går til grunde som voks, der smelter i varmen.4Men de gudfrygtige bliver glade, de råber af fryd i Guds nærhed.5Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed.6Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone.7Han giver de hjemløse et hjem, sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade. Men de genstridige forvises til den golde ørken.8Gud, dengang du gik foran dit folk, og de marcherede gennem den udstrakte ørken,9da skælvede jorden af frygt, og skyerne kunne ikke holde på regnen. De rystede for Israels Gud, da han viste sin magt i Sinai.10Du sendte regn i rigelig mængde, du hjalp dit folk, da de var i nød.11Du gav dem et sted at bosætte sig, du sørgede for de svage i din godhed, Gud.12Da hærføreren proklamerede sejren, bragte masser af kvinder nyheden videre:13„Alle fjendens anførere er flygtet!” Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.14Selv om de var hjemme ved fårefoldene, blev de nu smykket med sølv og guld, som duen er smykket med glinsende fjer.15Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt, endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.16Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg, du har mange mægtige tinder.17Hvorfor er du misundelig på det bjerg, som Gud har valgt til sin bolig? Dér vil Herren bo for evigt.18Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted, var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.19Han steg op til det høje, førte frigivne fanger med sig. Han tog gaver med til folk, selv de oprørske gav han et sted at bo.[2] (Ef 4,8)20Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os.21Vor Gud er en frelsende Gud, som endog kan redde os fra døden.22Men han knuser sine fjenders hoved, dem, der vælger at gøre oprør mod ham.23Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg, jeg trækker dem op fra dybet,24så I kan vade rundt i fjendeblod, og hundene gnave på deres knogler.”25Et festtog går frem i helligt skrud, de hylder vor konge og vor Gud.26Sangerne går forrest, musikerne bagerst, piger med tamburiner danser i midten.27Lovsyng Gud i den store forsamling, lad alle være med til at prise Herren.28Benjamins lille stamme går forrest, fulgt af lederne fra Judas stamme, og dem fra Zebulon og Naftali.29Vis din magt, Gud, din mægtige styrke, for vi ved, at du kæmper for dit folk.30Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem, må jordens konger bøje sig i hyldest.31Dit krigsråb gør egypterne bange, selv om de er stærkere end andre nationer. De bøjer sig dybt og giver dig gaver både af guld og sølv, mens de, der tager kampen op, bliver slået og spredt.32Egypterne kommer med kostbare gaver, kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.33Lovpris Gud, alle riger på jorden, syng lovsange til Herren.34Fra ældgammel tid har han redet på skyerne, hør blot hans tordnende røst.35Giv al ære til Gud, som regerer over Israel og har magten i himmelrummet.36Ære være Gud i hans helligdom. Israels Gud giver styrke til sit folk. Al ære og pris til ham.
1Ein Psalmlied Davids, vorzusingen.2Gott steht auf; so werden seine Feinde zerstreut, und die ihn hassen, fliehen vor ihm. (4.Mos 10,35)3Wie Rauch verweht, so verwehen sie; wie Wachs zerschmilzt vor dem Feuer, so kommen die Frevler um vor Gott.4Die Gerechten aber freuen sich / und sind fröhlich vor Gott und freuen sich von Herzen.5Singet Gott, lobsinget seinem Namen! / Macht Bahn dem, der auf den Wolken einherfährt; er heißt HERR. Freuet euch vor ihm! (Es 57,14)6Ein Vater der Waisen und ein Helfer der Witwen ist Gott in seiner heiligen Wohnung, (Salm 10,14)7ein Gott, der die Einsamen nach Hause bringt, / der die Gefangenen herausführt, dass es ihnen wohlgehe; aber die Abtrünnigen bleiben in dürrem Lande.8Gott, als du vor deinem Volk herzogst, als du einhergingst in der Wüste, – Sela – (2.Mos 13,21)9da bebte die Erde, / und die Himmel troffen vor Gott – am Sinai –, vor Gott, dem Gott Israels. (2.Mos 19,16)10Du gabst, Gott, Regen in Fülle, und dein Erbe, das dürre war, erquicktest du,11dass deine Tiere darin wohnen konnten. Gott, du labst die Elenden in deiner Güte.12Der Herr gibt ein Wort – der Freudenbotinnen ist eine große Schar –: (Es 52,7)13Die Könige der Heerscharen fliehen, sie fliehen, und die Frauen teilen die Beute aus.14Wollt ihr zwischen den Hürden lagern? / Die Flügel der Tauben sind überzogen mit Silber, und ihre Schwingen schimmern von Gold. (Dom 5,16)15Als der Allmächtige dort Könige zerstreute, fiel Schnee auf dem Zalmon.16Ein Berg Gottes ist Baschans Gebirge, ein Gebirge, reich an Gipfeln, ist Baschans Gebirge.17Was seht ihr scheel, ihr Berge, ihr Gipfel, / auf den Berg, wo es Gott gefällt zu thronen? Ja, dort bleibt der HERR immerdar. (Salm 132,13)18Gottes Wagen sind vieltausendmal tausend; der Herr ist unter ihnen, der vom Sinai ist im Heiligtum.19Du bist aufgefahren zur Höhe und führtest Gefangne gefangen, du hast Gaben empfangen von Menschen – auch von Abtrünnigen –, auf dass Gott der HERR daselbst wohne. (Ef 4,8)20Gelobt sei der Herr täglich. Gott legt uns eine Last auf, aber er hilft uns auch[1]. Sela. (1.Kor 10,13)21Wir haben einen Gott, der da hilft, und den HERRN, einen Herrn, der vom Tode errettet.22Ja, Gott wird den Kopf seiner Feinde zerschmettern, den Schädel derer, die da fortfahren in ihrer Sünde.23Der Herr hat gesagt: Aus Baschan will ich sie wieder holen, aus der Tiefe des Meeres will ich sie holen,24dass du deinen Fuß im Blut der Feinde badest und deine Hunde es lecken.25Man sieht, Gott, wie du einherziehst, wie du, mein Gott und König, einherziehst im Heiligtum. (2.Sam 6,13; Salm 24,7)26Die Sänger gehen voran, danach die Spielleute inmitten der Mädchen, die da Pauken schlagen. (2.Mos 15,20)27»Lobet Gott in den Versammlungen, den HERRN, ihr vom Brunnen Israels.« (Es 48,1)28Benjamin, der Jüngste, geht ihnen voran, / dann die Fürsten Judas mit ihren Scharen, die Fürsten Sebulons, die Fürsten Naftalis.29Biete auf, Gott, deine Macht, die Macht, Gott, die du an uns bewiesen hast30von deinem Tempel her; um Jerusalems willen werden dir Könige Geschenke bringen. (Salm 72,10)31Bedrohe das Tier im Schilf, die Rotte der Stiere unter den Kälbern, den Völkern, die da zertreten um des Silbers willen. Zerstreue die Völker, die gerne Krieg führen.32Aus Ägypten werden Gesandte kommen; Kusch wird seine Hände ausstrecken zu Gott. (Es 18,7; Es 19,21; Es 45,14; Ap G 8,27)33Ihr Königreiche auf Erden, singet Gott, lobsinget dem Herrn! Sela.34Er fährt einher durch die Himmel, die von Anbeginn sind. Siehe, er lässt seine Stimme erschallen, eine gewaltige Stimme.35Gebt Gott die Macht! Seine Herrlichkeit ist über Israel und seine Macht in den Wolken.36Zu fürchten bist du, Gott, in deinem Heiligtum. / Er ist Israels Gott. Er wird dem Volk Macht und Kraft geben. Gelobt sei Gott!