1Til korlederen: En lovsang. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,2lovpris hans herlighed og magt. Giv ham den ære, han fortjener.3Sig til ham: „Dine gerninger er underfulde, Gud, fjenderne viger for din vældige magt.4Hele jorden skal tilbede dig og lovprise din herlighed.”5Kom og se Guds undere, han gør fantastiske mirakler for sit folk.6Han banede en vej gennem havet, så folket kunne gå tørskoet over. Lad os juble over hans vældige magt.7Han har herredømmet for evigt og altid, han regerer over alverdens folk. Kun en tåbe gør oprør mod ham.8Pris Gud, alle folkeslag på jorden, lad lovsange lyde til hans ære.9Han holder vores liv i sin hånd, han sørger for, at vi ikke snubler.10Du brugte ilden til at rense os, Gud, som sølv i en smeltedigel.11Du fangede os i dit net og gjorde os til slaver.12Du lod fjenderne underkue os, vi gik gennem ild og vand, men du førte os ud i frihed til sidst og gav os fremgang og fred.13Jeg vil bringe dig brændofre i din helligdom for at opfylde de løfter, jeg gav dig.14Jeg vil stå ved de ord, jeg sagde, da jeg råbte til dig i min nød.15Jeg vil ofre mit fedekvæg til dig. Tag imod mine vædderes vellugt, duften fra mine tyre og geder.16Kom og hør, I, der ærer min Gud. Jeg vil fortælle, hvad han har gjort for mig.17Jeg råbte til ham om hjælp, jeg priste ham med min lovsang.18Havde jeg huset ondskab i hjertet, ville han ikke have hørt min bøn.19Men han lyttede til mig, han hørte min tryglende bøn.20Jeg priser dig, Gud, fordi du hørte min bøn og omsluttede mig med din trofaste kærlighed.
1Ein Psalmlied, vorzusingen. Jauchzet Gott, alle Lande! /2Lobsinget zur Ehre seines Namens; rühmet ihn herrlich!3Sprecht zu Gott: Wie wunderbar sind deine Werke! Deine Feinde müssen sich beugen vor deiner großen Macht.4Alles Land bete dich an und lobsinge dir, lobsinge deinem Namen. Sela.5Kommt her und sehet an die Werke Gottes, der so wunderbar ist in seinem Tun an den Menschenkindern.6Er verwandelte das Meer in trockenes Land, / sie gingen zu Fuß durch den Strom; dort wollen wir uns seiner freuen. (2.Mos 14,21; Josva 3,16)7Er herrscht mit seiner Gewalt ewiglich, / seine Augen schauen auf die Völker. Die Abtrünnigen können sich nicht erheben. Sela.8Lobet, ihr Völker, unsern Gott, lasst seinen Ruhm weit erschallen,9der unsre Seelen am Leben erhält und lässt unsere Füße nicht gleiten.10Denn, Gott, du hast uns geprüft und geläutert, wie das Silber geläutert wird; (Ord 17,3)11du hast uns in den Turm werfen lassen, du hast auf unsern Rücken eine Last gelegt,12du hast Menschen über unser Haupt fahren lassen, / wir sind in Feuer und Wasser gekommen. Aber du hast uns herausgeführt und erquickt. (Es 43,2)13Darum will ich in dein Haus gehen mit Brandopfern und dir meine Gelübde erfüllen,14wie ich meine Lippen aufgetan habe und mein Mund geredet hat in meiner Not.15Ich will dir Brandopfer bringen von fetten Schafen / mit dem Opferrauch von Widdern; ich will opfern Rinder mit Böcken. Sela.16Kommt her, höret zu alle, die ihr Gott fürchtet; ich will erzählen, was er an mir getan hat.17Zu ihm rief ich mit meinem Munde und pries ihn mit meiner Zunge.18Wenn ich Unrechtes vorgehabt hätte in meinem Herzen, so würde der Herr nicht hören. (Ord 28,9)19Aber Gott hat mich erhört und gemerkt auf mein Flehen.20Gelobt sei Gott, der mein Gebet nicht verwirft noch seine Güte von mir wendet.