Salme 50 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Sand tilbedelse

1 En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner. 2 Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted. 3 Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr. 4 Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk. 5 „Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.” 6 Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden. 7 „Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud. 8 Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter. 9 Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for. 10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje. 11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine. 12 Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder. 13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig. 14 Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud. 15 Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære. 16 Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt? 17 I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger. 18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab. 19 Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag. 20 I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem. 21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten. 22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer. 23 Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Der rechte Gottesdienst

1 Ein Psalm Asafs. Gott, der HERR, der Mächtige, redet und ruft der Welt zu vom Aufgang der Sonne bis zu ihrem Niedergang. (1.Krøn 25,1) 2 Aus Zion bricht an der schöne Glanz Gottes. (Es 62,1) 3 Unser Gott kommt und schweiget nicht. Fressendes Feuer geht vor ihm her und um ihn her ein gewaltiges Wetter. 4 Er ruft Himmel und Erde zu, dass er sein Volk richten wolle: (5.Mos 32,1; Es 1,2) 5 »Versammelt mir meine Heiligen, die den Bund mit mir schlossen beim Opfer.« (2.Mos 24,4) 6 Und die Himmel werden seine Gerechtigkeit verkünden; denn Gott selbst ist Richter. Sela. 7 »Höre, mein Volk, lass mich reden; / Israel, ich will wider dich zeugen: Ich, Gott, bin dein Gott. (2.Mos 20,2) 8 Nicht deiner Opfer wegen klage ich dich an – sind doch deine Brandopfer immer vor mir. (1.Sam 15,22; Salm 40,7; Es 1,11) 9 Ich will von deinem Hause Stiere nicht nehmen noch Böcke aus deinen Ställen. 10 Denn alles Wild im Walde ist mein und die Tiere auf den Bergen zu Tausenden. 11 Ich kenne alle Vögel auf den Bergen; und was sich regt auf dem Felde, ist mein. 12 Wenn mich hungerte, wollte ich dir nicht davon sagen; denn der Erdkreis ist mein und alles, was darauf ist. 13 Meinst du, dass ich Fleisch von Stieren essen wolle oder Blut von Böcken trinken? 14 Opfere Gott Dank und erfülle dem Höchsten deine Gelübde, (Jonas 2,10) 15 und rufe mich an in der Not, so will ich dich erretten, und du sollst mich preisen.« (Salm 91,15) 16 Aber zum Frevler spricht Gott: / »Was redest du von meinen Geboten und nimmst meinen Bund in deinen Mund, (Rom 2,21) 17 da du doch Zucht hassest und wirfst meine Worte hinter dich? 18 Wenn du einen Dieb siehst, so läufst du mit ihm und hast Gemeinschaft mit den Ehebrechern. 19 Deinen Mund lässest du Böses reden, und deine Zunge treibt Falschheit. 20 Du sitzest und redest wider deinen Bruder; deiner Mutter Sohn verleumdest du. (1.Mos 42,21) 21 Das tust du und ich schweige; da meinst du, ich sei so wie du. Aber ich will dich zurechtweisen und es dir vor Augen stellen. 22 Begreift es doch, die ihr Gott vergesset, dass ich nicht hinraffe, und kein Retter ist da! 23 Wer Dank opfert, der preiset mich, und da ist der Weg, dass ich ihm zeige das Heil Gottes.«