1Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.2Gud, vi har hørt om de mange undere, du gjorde for vore forfædre i gamle dage.3Du drev Kana’ans folk bort og lod dit folk bosætte sig i deres land.4De indtog ikke landet i egen kraft, men du var med dem og hjalp dem.5Du er vor Konge og Gud. Giv fortsat sejr til dit folk.6Med din hjælp får vi fjenderne under fod, i dit navn besejrer vi vore modstandere.7Vi stoler ikke på bue og sværd,8for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.9Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud, vi vil prise dit navn for evigt.10Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget? Hvorfor var du ikke med os i krigen? Hvorfor har du forkastet os?11Du tillod fjenden at drive os på flugt. De plyndrede hele vores hær.12Du udleverede os som får, der skal slagtes. Du spredte os rundt blandt fremmede folk.13Du solgte os for en slik, regnede os ikke for noget.14Vi blev til grin for nabofolkene, de spotter og håner os.15Selv fjerne folkeslag ler ad os og ser på os med foragt.16Vi føler os totalt ydmyget, overvældet af skam.17Vore fjender ser ned på os og udslynger hån og spot.18Hvordan kunne det ske, Gud? Vi har da ikke svigtet dig eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.19Vi har ikke været utro imod dig, men har adlydt de bud, du gav os.20Og dog blev vores by lagt i ruiner, du sendte mørke og død over os.21Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud, og havde dyrket afguder i stedet,22ville du da ikke vide besked? Du kender jo vore inderste tanker.23Men på trods af, at vi tilhører dig, er vi i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning.24Vågn op, Herre, hvorfor sover du? Rejs dig, forkast os ikke længere!25Hvorfor ser du den anden vej og ignorerer vores nød og sorg?26Vi ligger med ansigtet i støvet, vore kroppe klæber til jorden.27Grib ind, Herre, kom os til hjælp! Red os i din trofasthed og nåde.
1Eine Unterweisung der Korachiter, vorzusingen.2Gott, wir haben mit unsern Ohren gehört, / unsre Väter haben’s uns erzählt, was du getan hast zu ihren Zeiten, vor alters. (5.Mos 6,20)3Du hast mit deiner Hand die Völker vertrieben, sie aber hast du eingesetzt; du hast die Nationen zerschlagen, sie aber hast du ausgebreitet.4Denn sie haben das Land nicht eingenommen durch ihr Schwert, und ihr Arm half ihnen nicht, sondern deine Rechte, dein Arm und das Licht deines Angesichts; denn du hattest Wohlgefallen an ihnen.5Du bist es, mein König und mein Gott, der du Jakob Hilfe verheißest.6Durch dich wollen wir unsre Feinde niederstoßen, in deinem Namen zertreten, die sich gegen uns erheben.7Denn ich verlasse mich nicht auf meinen Bogen, und mein Schwert kann mir nicht helfen;8sondern du hilfst uns von unsern Feinden und machst zuschanden, die uns hassen.9Täglich rühmen wir uns Gottes und preisen deinen Namen ewiglich. Sela. (Jer 9,22)10Doch nun verstößt du uns / und lässt uns zuschanden werden und ziehst nicht aus mit unserm Heer.11Du lässt uns fliehen vor unserm Feind, dass uns berauben, die uns hassen.12Du gibst uns dahin wie Schlachtschafe und zerstreust uns unter die Heiden.13Du verkaufst dein Volk um ein Nichts und hast keinen Gewinn davon.14Du machst uns zur Schmach bei unsern Nachbarn, zu Spott und Hohn bei denen, die um uns her sind. (1.Kong 9,7; Salm 79,4)15Du machst uns zum Sprichwort unter den Völkern, lässt die Nationen das Haupt über uns schütteln.16Täglich ist meine Schmach mir vor Augen, und mein Antlitz ist voller Scham,17weil ich sie höhnen und lästern höre und die Feinde und Rachgierigen sehen muss.18Dies alles ist über uns gekommen; und wir haben doch dich nicht vergessen noch an deinem Bund untreu gehandelt.19Unser Herz ist nicht abgefallen noch unser Schritt gewichen von deinem Weg,20dass du uns so zerschlägst am Ort der Schakale und bedeckst uns mit Finsternis.21Wenn wir den Namen unsres Gottes vergessen hätten und unsre Hände aufgehoben zum fremden Gott:22würde das Gott nicht erforschen? Er kennt ja unsres Herzens Grund.23Um deinetwillen werden wir täglich getötet und sind geachtet wie Schlachtschafe. (Rom 8,36; 1.Kor 15,31)24Wach auf, Herr! Warum schläfst du? Werde wach und verstoß uns nicht für immer!25Warum verbirgst du dein Antlitz, vergissest unser Elend und unsre Drangsal?26Denn unsre Seele ist gebeugt zum Staube, unser Leib klebt am Boden.27Mache dich auf, hilf uns und erlöse uns um deiner Güte willen!