1En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.2Jeg råber højt til Herren, trygler ham om nåde.3Jeg udøser min nød for ham, betror ham mine problemer.4Når jeg er modløs og opgivende, viser du mig den vej, jeg skal gå, for de har sat fælder op alle vegne.5Jeg ser mig omkring til højre og venstre, men alle virker så ligeglade, ingen vil føre mig i sikkerhed, ingen er villige til at hjælpe.6Herre, derfor råber jeg til dig, du er min tilflugt, mit eneste håb.7Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød. Red mig, for mine forfølgere er stærke.8Hjælp mig ud af det her fængsel, så jeg atter kan takke og tilbede dig. Når du griber ind og redder mig, vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.
1Eine Unterweisung Davids, als er in der Höhle war, ein Gebet. (1.Sam 24,4)2Ich schreie zum HERRN mit meiner Stimme, ich flehe zum HERRN mit meiner Stimme.3Ich schütte meine Klage vor ihm aus und zeige an vor ihm meine Not.4Wenn mein Geist in Ängsten ist, so kennst du doch meinen Pfad. Sie legen mir Schlingen auf den Weg, den ich gehe.5Schau zur Rechten und sieh: Da will mich niemand kennen. Ich kann nicht entfliehen, niemand nimmt sich meiner an.6HERR, zu dir schreie ich und sage: / Du bist meine Zuversicht, mein Teil im Lande der Lebendigen. (Salm 27,13)7Höre auf meine Klage, denn ich werde sehr geplagt. Errette mich von meinen Verfolgern, denn sie sind mir zu mächtig.8Führe mich aus dem Kerker, dass ich preise deinen Namen. Die Gerechten werden sich zu mir sammeln, wenn du mir wohltust.