Salme 119 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Guds bud

1 Velsignede er de, som gør Guds vilje,^[1] alle de, som adlyder Herrens love. 2 Velsignede er de, som holder fast ved hans bud, og søger ham af hele deres hjerte. 3 Vi ved, at han ønsker, vi skal følge hans vej, derfor vælger vi at gøre hans vilje. 4 Vi kender dine befalinger, Herre, som du forventer, vi følger til punkt og prikke. 5 Hvor ville jeg dog inderligt ønske, at jeg kunne følge dine bud uden at vakle. 6 Ved at fokusere på alle dine befalinger undgår jeg at blive gjort til skamme. 7 Vore hjerter bryder ud i tak, når vi forstår dine retfærdige love. 8 Vær tålmodig med mig, for jeg ønsker at adlyde dine bud.

Lydighed

9 Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord, for det hjælper dem til at blive på din vej. 10 Jeg søger dig af hele mit hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine bud. 11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. 12 Jeg lover og priser dig, Herre, lær mig alle dine lovbud. 13 Jeg gentager igen og igen alle de bud, du har givet mig. 14 Jeg glæder mig over dine befalinger, som var de alverdens rigdomme. 15 Jeg grunder over dine formaninger og holder fast ved dine forskrifter. 16 Jeg glæder mig over din vejledning og vil aldrig glemme dit ord.

At følge Guds lov giver glæde og styrke

17 Lad mig få øjnene op for din godhed, så jeg kan tjene dig hele mit liv. 18 Luk mine øjne op, så jeg kan se de vidunderlige ting i din lov. 19 Livet her på jorden er kort, og jeg har brug for dine love til at lede mig. 20 Længslen efter at kende dig ligger i mit hjerte, mind mig om dine love hver eneste dag. 21 Lovløse mennesker, der gør oprør mod dig, vil blive dømt for deres egenrådige stolthed. 22 Lad dem ikke hovere over mig, fordi jeg adlyder dine bud. 23 Lederne i samfundet bagtaler mig, men jeg vil tjene dig og handle på dit ord. 24 Lovene, du har givet mig, gør mig glad, og jeg ønsker at følge din vejledning.

Guds lov giver styrke i modgang

25 Jeg er nedslået og fortvivlet. Giv mig nyt mod ved dit ord. 26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig. Lær du mig nu dine principper. 27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud, og jeg beundrer dine gode love. 28 Jeg føler mig så udkørt og trist. Styrk mig ved dit ord. 29 Jeg vil altid være ærlig over for dig, lad din lov forvandle min karakter. 30 Jeg har valgt at være trofast, sat mig for at følge dine lovbud. 31 Jeg klynger mig til dit ord, for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre. 32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud, for du har givet mig viljen til at gøre det.

Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov

33 Lær mig at følge dine love, Herre, så jeg altid er lydig imod dem. 34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov, så jeg kan holde den af hele mit hjerte. 35 Led mig fremad på lydighedens vej, for at følge dine bud er min lyst. 36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord i stedet for at stræbe efter penge og profit. 37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed, men at følge dit ord giver mig indhold i livet. 38 Lad mig hvile i troen på dine løfter, som gælder alle, der adlyder dig. 39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme, for jeg ved, at dine bud er gode. 40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte, hjælp mig til altid at efterleve dem.

Tillid til Guds hjælp og indgriben

41 Du har lovet at redde mig, Herre. Vis mig nu din trofasthed og grib ind. 42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til. Giv mig et svar til dem, der håner mig. 43 Det, at du redder mig og griber ind, vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt. 44 Da vil jeg altid holde din lov, både nu og til evig tid. 45 Det giver mig en vældig frimodighed, at jeg bygger mit liv på dine love. 46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord, men forkynder det frimodigt selv for konger. 47 Det er en stor glæde at kende dine bud. Åh, hvor jeg elsker dem. 48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem. Det fryder mig at kunne meditere over dem.

Guds trøst under vanskelige forhold

49 Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter, for det er dem, der giver mig håb. 50 Hver gang jeg kommer ud for modstand, giver dit ord mig nyt mod på livet. 51 Hån og spot hagler ned over mig, men jeg holder fast ved dit ord. 52 Herre, jeg holder mig dine bud for øje, de har stået deres prøve, og de giver mig trøst. 53 Harmen vælder op i mig, når de gudløse gør nar af dine bud. 54 Hvor jeg end opholder mig, hylder jeg dine befalinger med glæde. 55 Herre, selv om natten tænker jeg på dig, også da vil jeg adlyde dine bud. 56 Hver dag vil jeg følge dine bud, for det giver mig glæde i livet.

At handle på Guds bud

57 Jeg bygger mit liv på dig, Herre, og jeg har besluttet at følge dine bud. 58 Jeg beder dig af hele mit hjerte: vær nådig imod mig, som du har lovet. 59 Jeg har gjort status over mit liv og har valgt at rette mig efter dit ord. 60 Jeg vil ikke vente eller tøve, men straks gøre det, du siger, jeg skal. 61 Jeg vil aldrig glemme din lov, selv om de gudløse prøver at få mig i fælden. 62 Jeg kan stå op midt om natten for at takke dig for dine gode love. 63 Jeg er ven med alle, der tjener dig og overholder dine forordninger. 64 Jorden er fuld af din trofasthed, Herre, lær mig at forstå dine bud til bunds.

Guds bud og samvittigheden

65 Du har holdt dit løfte, Herre. Du har velsignet mig som din tjener. 66 Dine befalinger og bud er gode, lær mig at forstå dem og bruge dem ret. 67 Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje, men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord. 68 Du er god og gør altid det gode. Hjælp mig at adlyde dine befalinger. 69 Det kan godt være, de gudløse bagtaler mig, men jeg vil helhjertet holde din lov. 70 De er både tykhovedede og stivnakkede, men at adlyde dit ord giver mig glæde. 71 Det var godt, at du ydmygede mig, så jeg kunne lære at overholde dine bud. 72 Dit ord er mere værd for mig end guld og sølv i dynger.

En ren samvittighed

73 Dine hænder formede min krop. Giv mig nu forstand til at fatte dine bud. 74 De gudfrygtige hilser mig med glæde, for jeg har sat min lid til dit ord. 75 Dine domme er retfærdige, det ved jeg, du ydmygede mig for mit eget bedste. 76 Din nåde og barmhjertighed rejste mig op igen, akkurat som du havde lovet din tjener. 77 Din nåde gav mig nyt livsmod, for jeg elsker trods alt dine bud. 78 De hovmodige spottere bliver gjort til skamme, for de bagtaler mig uden grund. Men jeg vil grunde over dine befalinger. 79 De der kender dine bud og adlyder dig, dem vil jeg gerne have fællesskab med. 80 Din lov vil jeg følge af hele mit hjerte, så behøver jeg aldrig at skamme mig.

Bøn om hjælp og genoprettelse

81 Herre, jeg længes efter, at du redder mig. Jeg har sat min lid til dine løfter. 82 Hvornår griber du ind og hjælper mig? Jeg er snart træt af at vente. 83 Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk, men dine bud glemmer jeg aldrig. 84 Hvor mange dage skal der gå? Hvornår vil du straffe mine forfølgere? 85 Hovmodige mennesker, som hader din lov, har gravet en faldgrube for mig. 86 Hele din lov er troværdig og pålidelig, åh, hjælp mig mod de gudløses angreb. 87 Herre, de har næsten gjort det af med mig, men jeg vil ikke svigte dine bud. 88 Hold mig i live på grund af din trofasthed, så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig.

Herrens evige ord

89 Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid, det er fast forankret i Himlen. 90 Din trofasthed rækker fra slægt til slægt, du har grundfæstet jorden, så den ikke kan rokkes. 91 Dine love står fast til denne dag, for du er universets Herre. 92 Dit ord gav mig den trøst, jeg havde brug for, ellers var jeg for længst gået til grunde. 93 Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live. 94 Dig tilhører jeg, for du er min Gud. Hjælp mig, for jeg ønsker at følge dine bud. 95 De gudløse lurer på at slå mig ihjel, men jeg har altid dine love i tanke. 96 De fleste ting har deres begrænsning, men dine befalinger har uanede dybder.

Kærlighed til Guds ord

97 Jeg elsker dine bud, Herre. Dagen igennem er de i mine tanker. 98 Jeg mediterer over dit ord hver dag, det giver mig et fortrin frem for mine fjender. 99 Jeg har altid dine bud i mine tanker, de gør mig visere end mine vejledere. 100 Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne, for jeg adlyder dine befalinger. 101 Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab, for jeg ønsker at adlyde dit ord. 102 Jeg går ikke vild, men følger dine bud, for du er den, der underviser mig. 103 Jeg elsker at smage på dit ord, det er sødere på tungen end honning. 104 Jo mere indsigt jeg får i dine bud, des mere hader jeg løgnens vej.

Guds ords lys

105 Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig. 106 Dine love er gode og retfærdige, jeg har lovet mig selv altid at overholde dem. 107 Der er mange, som er imod mig, Herre, men du giver mig nyt mod, som du har lovet. 108 Du fortjener min lovsang og tak, Herre, fortsæt med at lære mig din vilje. 109 Dine bud vil jeg aldrig glemme, også selv om det bringer mig i livsfare. 110 De gudløse sætter fælder for mig, men jeg viger ikke en tomme fra dit ord. 111 Dine love er mit evige eje, de fylder mit hjerte med glæde. 112 Det er min faste beslutning at adlyde dit ord, indtil jeg drager mit sidste suk.

Helhjertet lydighed

113 Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg, men jeg elsker din lov af hele mit hjerte. 114 Du er min tilflugt og mit skjold, dit ord er det, der giver mig håb. 115 Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud, de, der vil prøve, tager jeg afstand fra. 116 Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord. Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig. 117 Den hjælp og støtte, jeg får fra dig, betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud. 118 Du forkaster dem, der foragter dit ord, de er falske og fulde af løgn. 119 Du lader alle de gudløse ende som aske. Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord? 120 Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres, derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.

Om at følge Guds bud under modstand

121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige. Lad ikke mine fjender få bugt med mig. 122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk, så de ikke har mulighed for at skade mig. 123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig, selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter. 124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig, lær mig at kende din vilje. 125 Jeg er din tjener, giv mig forstand til at fatte dine formaninger. 126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud. Herre, hvornår griber du ind? 127 Jeg foretrækker din lov frem for guld og grønne skove. 128 Jeg hader løgn og bedrag, men elsker at adlyde dine bud.

Velsignelsen ved at adlyde Guds vilje

129 Din vejledning er vidunderlig, jeg ønsker at rette mig efter den. 130 Dit ord bringer lys, når det bliver forstået, selv begyndere kan fatte det. 131 Dit ord skaber en længsel i mig, jeg kan aldrig få nok af det. 132 Din nåde og barmhjertighed gør mig godt, du er god mod alle, som elsker dig. 133 Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå, så jeg ikke bliver overrumplet af det onde. 134 Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor. Hjælp mig til at holde fast ved dine bud. 135 Du velsigner mig med dit nærvær. Hjælp mig at tjene dig bedre. 136 Der er mange, der ikke holder dine bud, derfor strømmer tårerne ned over mine kinder.

Ordet står fast for evigt

137 Du er en god Gud, Herre, alle dine love er retfærdige. 138 Dine principper er fuldkomne, og din trofasthed er stor. 139 Der er mange, som ignorerer din vejledning, og det skærer mig i hjertet at se det. 140 Dit ord er ædelt som renset sølv, derfor elsker jeg det så højt. 141 Der er ikke noget særligt ved mig, men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud. 142 Din retfærdighed varer evigt, din lov vil altid være sand. 143 Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro, men dine bud gør mig glad igen. 144 Din lov står altid ved magt, lad mig forstå den bedre dag for dag.

En bøn om redning fra fjenderne

145 Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre. Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud. 146 Jeg råber til dig: „Red mig, så jeg kan adlyde dine bud.” 147 Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp, for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord. 148 Jeg ligger vågen om natten og mediterer over dit ord. 149 Jeg beder dig, Herre, hør min bøn, vær mig nådig og red mit liv. 150 Jeg gruer for, hvad mine fjender vil gøre, for de er ligeglade med din lov. 151 Jeg ved dog, at du er mig nær, Herre, alle dine bud er grundet på sandheden. 152 Jeg har for længe siden lært, at dit ord står urokkeligt fast.

Guds løfter giver nyt mod

153 Vær nådig og fri mig fra mine lidelser, for jeg har ikke taget let på din lov. 154 Ved at høre dine løfter får jeg nyt mod. Kæmp på min side og red mig. 155 Ved at gøre oprør mod dig og dine bud, har de gudløse mistet håbet om frelse. 156 Hvor er din nåde dog stor, Herre, du har magt til at redde mit liv. 157 Vel er mine fjender og modstandere mange, men jeg holder fast ved dine lovbud. 158 Ved synet af de gudløse bliver jeg fyldt med foragt, for de gør oprør mod dine bud og befalinger. 159 Vis mig din kærlighed og red mit liv, Tænk dog på, hvor højt jeg elsker dine love. Giv mig liv, for du elsker mig med trofast kærlighed! 160 Værdien af dit ord er ubeskrivelig, det er troværdigt og står fast for evigt.

Lydighed og tryghed

161 Der er magtfulde mænd, som angriber mig uden grund, men jeg vil holde fast ved dit ord i mit hjerte. 162 Din vejledning fylder mig med glæde, som en, der har vundet en stor gevinst. 163 Det er løgn og bedrag, jeg hader, men jeg elsker dit ord. 164 Dag efter dag vil jeg takke dig for dine retfærdige lovbud. 165 De, der elsker din lov, lever trygt, intet kan rokke dem. 166 Der er en forvisning i mit hjerte om, at du vil redde mig, og jeg vil blive ved med at adlyde dine bud. 167 Dine befalinger har jeg altid for øje, jeg elsker dem af hele mit hjerte. 168 Du ved, at jeg har adlydt dine bud, for mit liv ligger udbredt for dig.

Råb om frelse

169 Jeg beder om hjælp, Herre, lyt til mit råb. Lad dit ord give mig råd og vejledning. 170 Ja, jeg beder så inderligt om nåde, grib ind og red mig, som du har lovet. 171 Jeg vil lovprise dig, Herre, for du har lært mig at forstå dine bud. 172 Jeg vil synge en sang om dit ord, for alle dine love er gode og retfærdige. 173 Jeg venter på, at du griber ind, for jeg har valgt at gøre din vilje. 174 Jeg længes efter, at du redder mig, Herre, og jeg glæder mig over dine lovbud. 175 Jeg ønsker at leve i lovprisning til dig. Lad dit ord være min støtte på livsvejen. 176 Jeg er som et får, der er faret vild. Kom og red mig, for jeg har holdt fast ved dine bud.

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Die Herrlichkeit des Wortes Gottes

1 Wohl denen, die ohne Tadel leben, die im Gesetz des HERRN wandeln!^[1] (Salm 112,1) 2 Wohl denen, die sich an seine Zeugnisse halten, die ihn von ganzem Herzen suchen, 3 die auf seinen Wegen wandeln und kein Unrecht tun. 4 Du hast geboten, fleißig zu halten deine Befehle. 5 O dass mein Leben deine Gebote mit ganzem Ernst hielte. 6 Wenn ich schaue allein auf deine Gebote, so werde ich nicht zuschanden. 7 Ich danke dir mit aufrichtigem Herzen, dass du mich lehrst die Ordnungen deiner Gerechtigkeit. 8 Deine Gebote will ich halten; verlass mich nimmermehr! 9 Wie wird ein junger Mann seinen Weg unsträflich gehen? Wenn er sich hält an dein Wort. 10 Ich suche dich von ganzem Herzen; lass mich nicht abirren von deinen Geboten. 11 Ich behalte dein Wort in meinem Herzen, damit ich nicht wider dich sündige. 12 Gelobet seist du, HERR! Lehre mich deine Gebote! 13 Ich will mit meinen Lippen erzählen alle Urteile deines Mundes. 14 Ich freue mich über den Weg deiner Zeugnisse wie über allen Reichtum. 15 Ich will nachsinnen über deine Befehle und schauen auf deine Wege. 16 Ich habe Freude an deinen Satzungen und vergesse deine Worte nicht. 17 Tu wohl deinem Knecht, dass ich lebe und dein Wort halte. 18 Öffne mir die Augen, dass ich sehe die Wunder an deinem Gesetz. 19 Ich bin ein Gast auf Erden; verbirg deine Gebote nicht vor mir. (Salm 39,13) 20 Meine Seele verzehrt sich vor Verlangen nach deinen Ordnungen allezeit. 21 Du schiltst die Stolzen; verflucht sind, die von deinen Geboten abirren. (5.Mos 27,26; Gal 3,10) 22 Wende von mir Schmach und Verachtung; denn ich halte mich an deine Zeugnisse. 23 Fürsten sitzen da und reden wider mich; aber dein Knecht sinnt nach über deine Gebote. 24 Ich habe Freude an deinen Zeugnissen; sie sind meine Ratgeber. 25 Meine Seele liegt im Staube; erquicke mich nach deinem Wort. 26 Ich erzähle dir meine Wege, und du erhörst mich; lehre mich deine Gebote. 27 Lass mich verstehen den Weg deiner Befehle, so will ich nachsinnen über deine Wunder. 28 Meine Seele verschmachtet vor Gram; richte mich auf durch dein Wort. 29 Halte fern von mir den Weg der Lüge und gib mir in Gnaden dein Gesetz. 30 Ich habe erwählt den Weg der Wahrheit, deine Urteile habe ich vor mich gestellt. 31 Ich halte an deinen Zeugnissen fest; HERR, lass mich nicht zuschanden werden! 32 Ich laufe den Weg deiner Gebote; denn du tröstest mein Herz. 33 Zeige mir, HERR, den Weg deiner Gebote, dass ich sie bewahre bis ans Ende. 34 Unterweise mich, dass ich bewahre dein Gesetz und es halte von ganzem Herzen. 35 Führe mich auf dem Steig deiner Gebote; denn ich habe Gefallen daran. 36 Neige mein Herz zu deinen Zeugnissen und nicht zur Habsucht. 37 Wende meine Augen ab, dass sie nicht sehen nach unnützer Lehre, und erquicke mich auf deinem Wege. 38 Erfülle deinem Knecht dein Wort, dass man dich fürchte. 39 Wende meine Schmach, vor der mir graut; denn deine Urteile sind gut. 40 Siehe, ich begehre deine Befehle; erquicke mich mit deiner Gerechtigkeit. 41 HERR, lass mir deine Gnade widerfahren, deine Hilfe nach deinem Wort, 42 dass ich antworten kann dem, der mich schmäht; denn ich verlasse mich auf dein Wort. 43 Und nimm ja nicht von meinem Munde das Wort der Wahrheit; denn ich hoffe auf deine Urteile. 44 Ich will dein Gesetz halten allezeit, immer und ewiglich. 45 Und ich wandle in weitem Raum; denn ich suche deine Befehle. 46 Ich rede von deinen Zeugnissen vor Königen und schäme mich nicht. (Matt 10,18) 47 Ich habe meine Freude an deinen Geboten, sie sind mir sehr lieb, 48 und hebe meine Hände auf zu deinen Geboten, die mir lieb sind, und sinne nach über deine Weisungen. 49 Denk an das Wort für deinen Knecht, und lass mich darauf hoffen. 50 Das ist mein Trost in meinem Elend, dass dein Wort mich erquickt. 51 Die Stolzen treiben ihren Spott mit mir; dennoch weiche ich nicht von deinem Gesetz. 52 HERR, wenn ich an deine ewigen Ordnungen denke, so werde ich getröstet. 53 Zorn erfasst mich über die Frevler, die dein Gesetz verlassen. 54 Deine Gebote sind mein Lied geworden im Haus, in dem ich Fremdling bin. 55 HERR, ich gedenke des Nachts an deinen Namen und halte dein Gesetz. 56 Das ist mein Schatz, dass ich mich an deine Befehle halte. 57 Ich habe gesagt: HERR, das soll mein Erbe sein, dass ich deine Worte halte. 58 Ich suche deine Gunst von ganzem Herzen; sei mir gnädig nach deinem Wort. 59 Ich bedenke meine Wege und lenke meine Füße zu deinen Zeugnissen. 60 Ich eile und säume nicht, zu halten deine Gebote. 61 Der Frevler Stricke umschlingen mich; aber dein Gesetz vergesse ich nicht. 62 Zur Mitternacht stehe ich auf, dir zu danken für die Ordnungen deiner Gerechtigkeit. (Salm 42,9) 63 Ich halte mich zu allen, die dich fürchten und deine Befehle halten. 64 HERR, die Erde ist voll deiner Güte; lehre mich deine Gebote. 65 Du tust Gutes deinem Knecht, HERR, nach deinem Wort. 66 Lehre mich heilsame Einsicht und Erkenntnis; denn ich glaube deinen Geboten. 67 Ehe ich gedemütigt wurde, irrte ich; nun aber halte ich dein Wort. 68 Du bist gütig und freundlich, lehre mich deine Gebote. 69 Die Stolzen erdichten Lügen über mich, ich aber halte von ganzem Herzen deine Befehle. 70 Träge wie Fett ist ihr Herz; ich aber habe Freude an deinem Gesetz. 71 Es ist gut für mich, dass ich gedemütigt wurde, damit ich deine Gebote lerne. 72 Das Gesetz deines Mundes ist mir lieber als viel tausend Stück Gold und Silber. 73 Deine Hände haben mich gemacht und bereitet; unterweise mich, dass ich deine Gebote lerne. 74 Die dich fürchten, sehen mich und freuen sich; denn ich hoffe auf dein Wort. 75 HERR, ich weiß, dass deine Urteile gerecht sind; in deiner Treue hast du mich gedemütigt. 76 Deine Gnade soll mein Trost sein, wie du deinem Knecht zugesagt hast. 77 Lass mir deine Barmherzigkeit widerfahren, dass ich lebe; denn ich habe Freude an deinem Gesetz. 78 Ach dass die Stolzen zuschanden würden, / die mich mit Lügen niederdrücken! Ich aber sinne nach über deine Befehle. 79 Ach dass sich zu mir hielten, die dich fürchten und deine Zeugnisse kennen! 80 Mein Herz bleibe rechtschaffen in deinen Geboten, damit ich nicht zuschanden werde. 81 Meine Seele verlangt nach deinem Heil; ich hoffe auf dein Wort. 82 Meine Augen sehnen sich nach deinem Wort und sagen: Wann tröstest du mich? 83 Ich bin wie ein Weinschlauch im Rauch; doch deine Gebote vergesse ich nicht. 84 Wie lange soll dein Knecht warten? Wann willst du Gericht halten über meine Verfolger? 85 Die Stolzen graben mir Gruben, sie, die nicht tun nach deinem Gesetz. 86 All deine Gebote sind Wahrheit; sie aber verfolgen mich mit Lügen; hilf mir! 87 Sie haben mich fast umgebracht auf Erden; ich aber verlasse deine Befehle nicht. 88 Erquicke mich nach deiner Gnade, dass ich halte das Zeugnis deines Mundes. 89 HERR, dein Wort bleibt ewiglich, so weit der Himmel reicht; (Es 40,8) 90 deine Wahrheit währet für und für. Du hast die Erde fest gegründet, und sie bleibt stehen. 91 Nach deinen Ordnungen bestehen sie bis heute; denn es muss dir alles dienen. 92 Wenn dein Gesetz nicht mein Trost gewesen wäre, so wäre ich vergangen in meinem Elend. (Jer 15,16) 93 Ich will deine Befehle nimmermehr vergessen; denn du erquickst mich damit. 94 Ich bin dein, hilf mir; denn ich suche deine Befehle. 95 Frevler lauern mir auf, dass sie mich umbringen; ich aber merke auf deine Zeugnisse. 96 Ich habe gesehen, dass alles Vollkommene ein Ende hat, aber dein Gebot bleibt bestehen. 97 Wie habe ich dein Gesetz so lieb! Täglich sinne ich ihm nach. (Salm 1,2) 98 Du machst mich mit deinem Gebot weiser, als meine Feinde sind; denn es ist ewiglich mein Schatz. 99 Ich habe mehr Einsicht als alle meine Lehrer; denn über deine Zeugnisse sinne ich nach. 100 Ich bin klüger als die Alten; denn ich halte deine Befehle. 101 Ich verwehre meinem Fuß alle bösen Wege, dass ich dein Wort halte. 102 Ich weiche nicht von deinen Ordnungen; denn du lehrest mich. 103 Dein Wort ist meinem Munde süßer als Honig. 104 Dein Wort macht mich klug; darum hasse ich alle falschen Wege. (Salm 29,1) 105 Dein Wort ist meines Fußes Leuchte und ein Licht auf meinem Wege. (2.Pet 1,19) 106 Ich schwöre und will’s halten: Die Ordnungen deiner Gerechtigkeit will ich bewahren. 107 Ich bin sehr gedemütigt; HERR, erquicke mich nach deinem Wort! 108 Lass dir gefallen, HERR, das Opfer meines Mundes, und lehre mich deine Ordnungen. (Salm 19,15) 109 Mein Leben ist immer in Gefahr; aber dein Gesetz vergesse ich nicht. 110 Frevler legen mir Schlingen; ich aber irre nicht ab von deinen Befehlen. 111 Deine Zeugnisse sind mein ewiges Erbe; denn sie sind meines Herzens Wonne. 112 Ich neige mein Herz, zu tun deine Gebote immer und ewiglich. 113 Ich hasse die Wankelmütigen und liebe dein Gesetz. (1.Kong 18,21; Salm 31,7) 114 Du bist mein Schutz und mein Schild; ich hoffe auf dein Wort. 115 Weichet von mir, ihr Übeltäter! Ich will halten die Gebote meines Gottes. 116 Erhalte mich nach deinem Wort, dass ich lebe, und lass mich nicht zuschanden werden in meiner Hoffnung. 117 Stärke mich, dass ich gerettet werde, so will ich stets Freude haben an deinen Geboten. 118 Du verwirfst alle, die von deinen Geboten abirren; denn ihr Tun ist Lug und Trug. 119 Du schaffst alle Frevler auf Erden weg wie Schlacken, darum liebe ich deine Zeugnisse. (Es 1,25) 120 Ich fürchte mich vor dir, dass mir die Haut schaudert, und ich entsetze mich vor deinen Urteilen. 121 Ich übe Recht und Gerechtigkeit; übergib mich nicht denen, die mir Gewalt antun wollen. 122 Tritt ein für deinen Knecht und tröste ihn, dass mir die Stolzen nicht Gewalt antun! 123 Meine Augen sehnen sich nach deinem Heil und nach dem Wort deiner Gerechtigkeit. 124 Handle mit deinem Knechte nach deiner Gnade und lehre mich deine Gebote. 125 Ich bin dein Knecht: Unterweise mich, dass ich verstehe deine Zeugnisse. 126 Es ist Zeit, dass der HERR handelt; sie haben dein Gesetz zerbrochen. 127 Darum liebe ich deine Gebote mehr als Gold und feines Gold. 128 Darum halte ich alle deine Befehle für recht, ich hasse alle falschen Wege. (Salm 29,1) 129 Deine Zeugnisse sind Wunderwerke; darum hält sie meine Seele. 130 Wenn dein Wort offenbar wird, so erleuchtet es und macht klug die Unverständigen. 131 Ich tue meinen Mund weit auf und lechze, denn mich verlangt nach deinen Geboten. 132 Wende dich zu mir und sei mir gnädig, wie du pflegst zu tun denen, die deinen Namen lieben. 133 Lass meinen Gang in deinem Wort fest sein und lass kein Unrecht über mich herrschen. 134 Erlöse mich von der Bedrückung durch Menschen, so will ich halten deine Befehle. 135 Lass dein Antlitz leuchten über deinen Knecht, und lehre mich deine Gebote. 136 Wasserbäche fließen aus meinen Augen, weil man dein Gesetz nicht hält. 137 HERR, du bist gerecht, und deine Urteile sind richtig. 138 Du hast deine Zeugnisse geboten in Gerechtigkeit und großer Treue. 139 Ich habe mich fast zu Tode geeifert, weil meine Widersacher deine Worte vergessen. (Salm 69,10) 140 Dein Wort ist ganz durchläutert, und dein Knecht hat es lieb. 141 Ich bin gering und verachtet; ich vergesse aber nicht deine Befehle. 142 Deine Gerechtigkeit ist eine ewige Gerechtigkeit, und dein Gesetz ist Wahrheit. 143 Angst und Not haben mich getroffen; ich habe aber Freude an deinen Geboten. 144 Deine Zeugnisse sind gerecht in Ewigkeit; unterweise mich, so lebe ich. 145 Ich rufe von ganzem Herzen; erhöre mich, HERR; ich will deine Gebote halten. 146 Ich rufe zu dir, hilf mir, so will ich deine Zeugnisse halten. 147 Ich komme in der Frühe und rufe um Hilfe; auf dein Wort hoffe ich. 148 Ich wache auf, wenn’s noch Nacht ist, nachzusinnen über dein Wort. 149 Höre meine Stimme nach deiner Gnade; HERR, erquicke mich nach deinen Ordnungen. 150 Meine arglistigen Verfolger nahen; sie sind fern von deinem Gesetz. 151 HERR, du bist nahe, und alle deine Gebote sind Wahrheit. 152 Längst weiß ich aus deinen Zeugnissen, dass du sie für ewig gegründet hast. 153 Sieh doch mein Elend und errette mich; denn ich vergesse dein Gesetz nicht. 154 Führe meine Sache und erlöse mich; erquicke mich durch dein Wort. 155 Das Heil ist fern von den Gottlosen; denn sie achten deine Gebote nicht. 156 HERR, deine Barmherzigkeit ist groß; erquicke mich nach deinen Ordnungen. 157 Meiner Verfolger und Widersacher sind viele; ich weiche aber nicht von deinen Zeugnissen. 158 Ich sehe die Verächter und es tut mir wehe, dass sie dein Wort nicht halten. 159 Siehe, ich liebe deine Befehle; HERR, erquicke mich nach deiner Gnade. 160 Dein Wort ist nichts als Wahrheit, alle Ordnungen deiner Gerechtigkeit währen ewiglich. (Joh 17,17) 161 Fürsten verfolgen mich ohne Grund; aber mein Herz fürchtet sich nur vor deinen Worten. 162 Ich freue mich über dein Wort wie einer, der große Beute macht. 163 Lügen bin ich feind, und sie sind mir ein Gräuel; aber dein Gesetz habe ich lieb. 164 Ich lobe dich des Tages siebenmal um deiner gerechten Ordnungen willen. 165 Großen Frieden haben, die dein Gesetz lieben; sie werden nicht straucheln. 166 HERR, ich warte auf dein Heil und tue nach deinen Geboten. 167 Meine Seele hält deine Zeugnisse und liebt sie sehr. 168 Ich halte deine Befehle und deine Zeugnisse; denn alle meine Wege liegen offen vor dir. 169 HERR, lass mein Klagen vor dich kommen; unterweise mich nach deinem Wort. 170 Lass mein Flehen vor dich kommen; errette mich nach deinem Wort. 171 Meine Lippen sollen dich loben; denn du lehrst mich deine Gebote. 172 Meine Zunge soll singen von deinem Wort; denn alle deine Gebote sind gerecht. 173 Lass deine Hand mir beistehen; denn ich habe erwählt deine Befehle. 174 HERR, mich verlangt nach deinem Heil, und an deinem Gesetz habe ich Freude. 175 Lass meine Seele leben, dass sie dich lobe, und deine Ordnungen mir helfen. 176 Ich bin wie ein verirrtes und verlorenes Schaf; suche deinen Knecht, denn ich vergesse deine Gebote nicht.