1Da Israels folk forlod Egypten, hvor de havde levet blandt et fremmed folk,2blev de Herrens ejendomsfolk, de blev hans eget, hellige folk.3Havets vandmasser flygtede fra dem, Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[1] (2.Mos 14,21; Josva 3,13)4Bjergene sprang rundt som væddere, bakkerne var kåde som lam.5Hvad går der af dig, hav, siden du flygter? Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?6Hvorfor springer I bjerge som væddere? Bakker, hvorfor er I kåde som lam?7Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve, ryste af angst for Israels Gud,8han, som gav drikkevand fra en ørkensten, gjorde klippevæg til kildevæld.
1Als Israel aus Ägypten zog, das Haus Jakob aus dem fremden Volk, (2.Mos 12,41)2da wurde Juda sein Heiligtum, Israel sein Königreich. (2.Mos 19,6)3Das Meer sah es und floh, der Jordan wandte sich zurück. (2.Mos 14,21; Josva 3,13; Josva 3,16)4Die Berge hüpften wie die Widder, die Hügel wie die jungen Schafe.5Was war mit dir, du Meer, dass du flohest, und mit dir, Jordan, dass du dich zurückwandtest? (Josva 4,23)6Ihr Berge, dass ihr hüpftet wie die Widder, ihr Hügel, wie die jungen Schafe?7Vor dem Herrn erbebe, du Erde, vor dem Gott Jakobs, (2.Mos 19,18)8der den Felsen wandelte in einen See und Gestein zur Wasserquelle! (2.Mos 17,6)