Salme 105 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Guds undere gennem Israels historie

1 Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1.Krøn 16,8) 2 Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført. 3 Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig. 4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham. 5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført. 6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.^[1] 7 Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden. 8 Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer. 9 Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak. 10 Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk: 11 „Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.” 12 Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land. 13 De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet. 14 Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk. 15 „Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!” 16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger. 17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave. 18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern, 19 indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt. 20 Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed. 21 Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom. 22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere. 23 Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten. 24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere. 25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere. 26 Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt. 27 De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land. 28 Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling. 29 Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde. 30 Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind. 31 Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet. 32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten. 33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld. 34 Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder, 35 de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder. 36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem. 37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig. 38 Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem. 39 Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten. 40 De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen. 41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand. 42 Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham. 43 Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde. 44 Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet. 45 Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Lob Gottes für seine Heilstaten in Israels Frühzeit

1 Danket dem HERRN und rufet an seinen Namen; verkündigt sein Tun unter den Völkern! (1.Krøn 16,8) 2 Singet ihm und spielet ihm, redet von allen seinen Wundern! 3 Rühmet seinen heiligen Namen; es freue sich das Herz derer, die den HERRN suchen! 4 Fraget nach dem HERRN und nach seiner Macht, suchet sein Antlitz allezeit! 5 Gedenket seiner Wunderwerke, die er getan hat, seiner Zeichen und der Urteile seines Mundes, 6 du Geschlecht Abrahams, seines Knechts, ihr Söhne Jakobs, seine Auserwählten! 7 Er ist der HERR, unser Gott, er richtet in aller Welt. 8 Er gedenkt ewiglich an seinen Bund, an das Wort, das er verheißen hat für tausend Geschlechter, (5.Mos 7,9) 9 an den Bund, den er geschlossen hat mit Abraham, und an den Eid, den er Isaak geschworen hat. 10 Er stellte ihn auf für Jakob als Satzung und für Israel als ewigen Bund 11 und sprach: »Dir will ich das Land Kanaan geben, das Los eures Erbteils«, (1.Mos 13,15) 12 als sie gering waren an Zahl, nur wenige und Fremdlinge im Lande. 13 Und sie zogen von Volk zu Volk, von einem Königreich zum andern. 14 Er ließ keinen Menschen ihnen Schaden tun und wies Könige zurecht um ihretwillen: (4.Mos 23,7) 15 »Tastet meine Gesalbten nicht an, und tut meinen Propheten kein Leid!« 16 Und er rief den Hunger ins Land und nahm weg allen Vorrat an Brot. (1.Mos 41,54) 17 Er sandte einen Mann vor ihnen hin; Josef wurde als Knecht verkauft. (1.Mos 37,28) 18 Sie zwangen seine Füße in Fesseln, sein Hals wurde in Eisen gelegt, 19 bis sein Wort eintraf und die Rede des HERRN ihm recht gab. 20 Da sandte der König hin und ließ ihn losbinden, der Herrscher über Völker, er gab ihn frei. (1.Mos 41,14) 21 Er setzte ihn zum Herrn über sein Haus, zum Herrscher über alle seine Güter, 22 dass er seine Fürsten unterwiese nach seinem Willen und seine Ältesten Weisheit lehrte. 23 Und Israel zog nach Ägypten, Jakob ward ein Fremdling im Lande Hams. (1.Mos 46,1; 1.Mos 46,7) 24 Und der Herr ließ sein Volk sehr wachsen und machte sie mächtiger als ihre Feinde. (2.Mos 1,7; 2.Mos 1,12) 25 Diesen verwandelte er das Herz, / dass sie seinem Volk gram wurden und Arglist übten an seinen Knechten. 26 Er sandte seinen Knecht Mose und Aaron, den er erwählt hatte. (2.Mos 3,10; 2.Mos 4,14) 27 Die taten seine Zeichen unter ihnen und seine Wunder im Lande Hams. (2.Mos 7,1) 28 Er sandte Finsternis und machte es finster; doch sie blieben ungehorsam seinen Worten. 29 Er verwandelte ihre Wasser in Blut und tötete ihre Fische. 30 Ihr Land wimmelte von Fröschen bis in die Kammern ihrer Könige. 31 Er gebot, da kam Ungeziefer, Stechmücken in all ihr Gebiet. 32 Er gab ihnen Hagel statt Regen, Feuerflammen in ihrem Lande 33 und schlug ihre Weinstöcke und Feigenbäume und zerbrach die Bäume in ihrem Gebiet. 34 Er gebot, da kamen Heuschrecken und Käfer ohne Zahl; 35 sie fraßen alles Gras in ihrem Lande, und fraßen auch die Frucht ihres Ackers. 36 Er schlug alle Erstgeburt in Ägypten, alle Erstlinge ihrer Kraft. 37 Er führte sie heraus mit Silber und Gold; es war kein Gebrechlicher unter ihren Stämmen. (2.Mos 12,35) 38 Ägypten wurde froh, dass sie auszogen; denn Furcht vor ihnen war auf sie gefallen. 39 Er breitete eine Wolke aus, sie zu decken, und ein Feuer, die Nacht zu erleuchten. (2.Mos 13,21; 2.Mos 14,20) 40 Sie baten, da ließ er Wachteln kommen, und er sättigte sie mit Himmelsbrot. (2.Mos 16,13) 41 Er öffnete den Felsen, da strömten Wasser heraus, sie flossen dahin als Strom in der Wüste. (2.Mos 17,6) 42 Denn er gedachte an sein heiliges Wort und an Abraham, seinen Knecht. 43 So führte er sein Volk in Freuden heraus und seine Auserwählten mit Jubel 44 und gab ihnen die Länder der Völker, dass sie die Güter der Nationen gewannen, 45 damit sie hielten seine Gebote und seine Gesetze bewahrten. Halleluja!