Job 36 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Gud er almægtig, men parat til at tilgive

1 Elihu fortsatte: 2 „Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu, for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige. 3 Min Skaber er retfærdig og har altid ret. Det har jeg oplevet gang på gang. 4 Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed, og jeg ved, hvad jeg taler om. 5 Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham. Han er almægtig og altid til at stole på. 6 Han lader ikke den onde være ustraffet, men hjælper de svage til at få deres ret. 7 Gud beskytter de retskafne og giver dem ære og magt. 8 Men skulle de blive ramt af ulykker og blive lagt i lidelsens lænker, 9 så fortæller han dem, hvad de har gjort galt, eller hvordan de har været hovmodige. 10 Det gør han for at retlede dem, og han siger, de skal vende sig fra det onde. 11 Hvis de hører efter og adlyder ham, så velsigner han dem resten af livet. 12 Men hvis de nægter at lytte til ham, så dør de uden at have forstået hvorfor. 13 Gudløse mennesker bliver bitre. Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde. 14 De dør i deres bedste alder efter at have spildt tiden i et umoralsk liv. 15 De hjælpeløses svaghed bliver deres redning. Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige. 16 Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser, at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng og dække dit bord med udsøgte retter. 17 Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes. Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom. 18 Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud. Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed.^[1] (Job 6,23) 19 Har du magt til at frelse dig selv? Mon din råben er nok til at redde dig? 20 Lad være at længes efter dødens mørke, tænk ikke på at blive rykket bort. 21 Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed, som du foretrækker frem for at bære din lidelse. 22 Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet. Hvem andre kan hjælpe og vejlede os? 23 Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre? Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig? 24 Lovpris ham hellere for hans skaberværk, som mange har gjort med sang. 25 Alle mennesker har set hans storhed, selv om det kun er på afstand. 26 Gud er større, end vi kan begribe, hans eksistens kan ikke måles i år. 27 Han får vandet til at fordampe og omdanner dampen til regn, 28 der falder ned i byger fra skyerne og gavner menneskene på jorden. 29 Hvem kan fatte, hvordan skyerne spredes, og forstå, hvordan tordenen buldrer og brager? 30 Se, han sender lyn i alle retninger og dækker havbunden med vand. 31 Med lynene dømmer han folkene, og med regnen giver han dem mad i mængde. 32 Han holder lynene i sine hænder og befaler dem at ramme plet. 33 Tordenen melder hans komme, selv kvæget kan mærke, når han er på vej.

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Elihus letzte Rede

1 Elihu hob noch einmal an und sprach: 2 Warte noch ein wenig, ich will dich lehren; denn ich habe noch mehr für Gott zu sagen. 3 Ich will mein Wissen von weit herholen und meinem Schöpfer Recht verschaffen. 4 Meine Reden sind wahrlich nicht falsch; vor dir steht einer, der es wirklich weiß. 5 Siehe, Gott ist mächtig und verwirft niemand; er ist mächtig an Kraft des Herzens. 6 Den Frevler erhält er nicht am Leben, sondern schafft dem Elenden Recht. (Salm 72,4; Salm 72,12; Salm 146,7) 7 Er wendet seine Augen nicht von dem Gerechten, sondern mit Königen auf dem Thron lässt er sie sitzen immerdar, dass sie groß werden. (Salm 113,7) 8 Und wenn sie gefangen liegen in Ketten und elend, gebunden mit Stricken, 9 so hält er ihnen vor, was sie getan haben, und ihre Sünden, dass sie sich überhoben haben, 10 und öffnet ihnen das Ohr zur Warnung und sagt ihnen, dass sie sich von dem Unrecht bekehren sollen. (Job 33,16) 11 Gehorchen sie und dienen ihm, so vollenden sie ihre Tage im Guten und ihre Jahre in Wonne. 12 Gehorchen sie nicht, so laufen sie in den Tod und vergehen in Unverstand. 13 Die Ruchlosen verhärten sich im Zorn. Sie flehen nicht, auch wenn er sie gefangen legt; 14 so wird ihre Seele in der Jugend sterben und ihr Leben unter den Hurern im Tempel. 15 Aber den Elenden wird er durch sein Elend erretten und ihm das Ohr öffnen durch Trübsal. 16 So reißt er auch dich aus dem Rachen der Angst in einen weiten Raum, wo keine Bedrängnis mehr ist; und deinen Tisch füllt er mit Gutem. 17 Wenn du aber richtest wie ein Frevler, so halten dich Gericht und Recht fest. 18 Sieh zu, dass nicht dein Zorn dich verlockt oder die Menge des Lösegeldes dich verleitet. 19 Wird dein Geschrei dich aus der Not bringen oder alle kräftigen Anstrengungen? 20 Sehne dich nicht nach der Nacht, die Völker wegnimmt von ihrer Stätte! 21 Hüte dich und kehre dich nicht zum Unrecht, denn Unrecht wählst du lieber als Elend! 22 Siehe, Gott ist groß in seiner Kraft; wo ist ein Lehrer, wie er ist? (Salm 25,9) 23 Wer will ihm weisen seinen Weg, und wer will zu ihm sagen: »Du tust Unrecht«? 24 Denk daran, dass du sein Werk preisest, von dem die Menschen singen. 25 Denn alle Menschen sehen es, der Mensch schaut’s nur von ferne. 26 Siehe, Gott ist groß und unbegreiflich; die Zahl seiner Jahre kann niemand erforschen. 27 Er zieht empor die Wassertropfen und treibt seine Wolken zusammen zum Regen, 28 dass die Wolken überfließen und Regen triefen lassen auf die Menge der Menschen. 29 Wer versteht, wie er die Wolken türmt und donnern lässt aus seinem Gezelt? 30 Siehe, er breitet sein Licht um sich und bedeckt alle Tiefen des Meeres. 31 Denn damit regiert er die Völker und gibt Speise die Fülle. 32 Er bedeckt seine Hände mit Blitzen und bietet sie auf gegen den, der ihn angreift. 33 Ihn kündet an sein Donnern, wenn er mit Zorn eifert gegen den Frevel.