Job 22

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Elifaz gav straks svar på tiltale:2 „Hvad gavn har Gud af et menneske? Hvad kan de kloge gøre for ham?3 Hvad ville det gavne den Almægtige, hvis du var uskyldig og fejlfri?4 Straffer han dig måske for din fromhed? Ville han dømme dig, hvis du var uskyldig?5 Nej, det må være på grund af din ondskab. Du må have begået utallige synder.6 Måske du udnyttede en ven, som lånte penge af dig? Måske tog du alle hans ejendele i pant?7 Måske du nægtede den tørstende vand eller undlod at give den sultende mad?8 Selv om du var umådelig rig og havde stor magt og indflydelse,9 afslog du måske at hjælpe enker i nød og tog håbet fra forældreløse børn?10 Det må være derfor, du er fanget i en fælde og nu må svede angstens sved.11 Derfor er du fange i et mørkt hul og sidder i problemer til halsen.12 Bor Gud ikke i den højeste himmel? Se på stjernerne og erkend hans storhed.13 Alligevel siger du: ‚Hvad ved Gud? Han kan ikke se gennem de tætte skyer.14 Når han vandrer rundt på himmelbuen, skjuler skyerne os for hans blik.’15 Er du på vej tilbage til de gamle traditioner, som nogle af vores ugudelige forfædre fulgte?16 Husk på, at de blev revet bort i utide, og deres livsgrundlag smuldrede under dem.17 De sagde til den almægtige Gud: ‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’18 Og dog var det ham, der gav dem velstand! Men sådan vil jeg ikke tænke.19 De retskafne glæder sig, når de onde bliver straffet, de uskyldige jubler og siger:20 ‚Nu er det ude med vores fjender! Alt, hvad de ejede, gik op i røg!’21 Slut nu fred med Gud, lad dig forsone med ham, så du igen kan blive lykkelig.22 Hør på ham, når han vejleder dig, og ret dig efter, hvad han siger.23 Vend dog om til Gud og ydmyg dig, gør op med enhver synd i dit liv.24 Opgiv din pengegriskhed, skaf dig af med dit dyrebare guld,25 så den Almægtige selv bliver dit guld, så du værdsætter ham mere end alt dit sølv.26 Så vil du kunne glæde dig over ham og se ham frimodigt i øjnene.27 Så hører han dig, når du beder, og du kan takke ham for, at svaret kommer.28 Hvad end du tager dig for, vil lykkes for dig, og du kan se frem til lysere tider.29 De stolte og hovmodige piller han ned, men de ydmyge giver han oprejsning.30 Gud redder den uskyldige. Rens dig selv, så du kan blive reddet.”[1]

Job 22

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Da antwortete Elifas von Teman und sprach:2 Kann denn ein Mann Gott etwas nützen? Nur sich selber nützt ein Kluger.3 Meinst du, dem Allmächtigen gefalle, dass du gerecht bist? Was hilft’s ihm, wenn deine Wege ohne Tadel sind?4 Meinst du, er wird dich wegen deiner Gottesfurcht zurechtweisen und mit dir ins Gericht gehen?5 Ist deine Bosheit nicht zu groß, und sind deine Missetaten nicht ohne Ende?6 Du hast deinem Bruder ein Pfand abgenommen ohne Grund, du hast den Nackten die Kleider entrissen; (2.Mos 22,25; Job 24,9)7 du hast die Durstigen nicht getränkt mit Wasser und hast dem Hungrigen dein Brot versagt; (Job 31,17; Matt 25,42)8 dem Mächtigen gehört das Land, und sein Günstling darf darin wohnen;9 die Witwen hast du leer weggehen lassen und die Arme der Waisen zerbrochen. (Job 29,12)10 Darum bist du von Fallstricken umgeben, und Entsetzen hat dich plötzlich erschreckt.11 Dein Licht ist Finsternis, sodass du nicht sehen kannst, und die Wasserflut bedeckt dich.12 Ist Gott nicht hoch wie der Himmel? Sieh die Sterne an, wie hoch sie sind!13 Du sprichst zwar: »Was weiß Gott? Sollte er durchs Gewölk hindurch richten können?14 Die Wolken sind seine Hülle, dass er nicht sehen kann; er wandelt am Rande des Himmels.«15 Willst du dem Weg der Vorzeit folgen, auf dem die Ungerechten gegangen sind,16 die fortgerafft wurden, ehe es Zeit war, und das Wasser hat ihren Grund weggewaschen, (1.Mos 7,21; Job 15,32)17 die zu Gott sprachen: »Heb dich von uns!«? Was sollte der Allmächtige ihnen antun können? (Job 21,14)18 Hat er doch ihr Haus mit Gütern gefüllt. Aber: »Der Rat der Gottlosen ist ferne von mir.« (Job 21,16)19 Die Gerechten werden’s sehen und sich freuen, und der Unschuldige wird sie verspotten: (Salm 107,42)20 »Ja, unser Widersacher ist vertilgt, und was er hinterließ, hat das Feuer verzehrt.«21 So vertrage dich nun mit Gott und mache Frieden; daraus wird dir viel Gutes kommen.22 Nimm doch Weisung an von seinem Munde, und fasse seine Worte in dein Herz.23 Bekehrst du dich zum Allmächtigen und demütigst du dich und tust das Unrecht weit weg von deiner Hütte – (Job 8,5; Job 11,14)24 wirf in den Staub dein Gold und zu den Steinen der Bäche das Gold von Ofir –,25 so wird der Allmächtige dein Gold sein und erlesenes Silber für dich.26 Dann wirst du deine Lust haben an dem Allmächtigen und dein Antlitz zu Gott erheben.27 Wenn du ihn bitten wirst, wird er dich hören, und du wirst deine Gelübde erfüllen. (Salm 50,14)28 Was du dir vornimmst, lässt er dir gelingen, und das Licht wird auf deinen Wegen scheinen.29 Denn er erniedrigt die Hochmütigen; aber wer seine Augen niederschlägt, dem hilft er. (1.Pet 5,5)30 Auch wer nicht unschuldig ist, wird errettet werden; er wird errettet um der Reinheit deiner Hände willen. (Salm 18,21; Salm 18,25; 2.Kor 5,21)