Job 21 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs syvende tale: Et svar til Zofar

1 Job gav ham følgende svar: 2 „Den eneste trøst, I kan give mig, er, hvis I tier stille og lytter til mine ord. 3 Gid I ville finde jer i at høre på mig. Bagefter kan I altid håne mig igen! 4 Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til. Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds? 5 Prøv engang at se på mig! Er det ikke et chokerende syn? 6 Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel, så jeg ryster over hele kroppen. 7 Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet? Hvorfor lever de længe og bliver rige? 8 De ser deres børn vokse op og etablere sig, de kan glæde sig over samværet med familien. 9 De lever trygt i deres sikre hjem, og Guds straf når dem ikke. 10 Deres tyre avler uden problemer, deres køer aborterer ikke. 11 Deres småbørn løber frit omkring, boltrer sig på marken som uskyldige lam. 12 De gudløse danser og synger og morer sig til trommer, harper og fløjter. 13 De lever lykkeligt til deres dages ende og får en nem og smertefri død, 14 selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud, vi vil ikke have noget med dig at gøre.’ 15 ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’ ‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de. 16 ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til. Men sådan vil jeg ikke tænke. 17 De onde bliver sjældent ramt af ulykke, de har ingen større problemer, og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede. 18 De er ikke som avner og strå, der blæses bort af vinden. 19 ‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I. Men burde de gudløse ikke selv blive straffet? 20 Lad dem selv opleve deres ulykke og smage den Almægtiges vrede. 21 Når de først er døde, er det ikke deres sag, hvad der sker med de efterladte. 22 Men hvem kan belære Gud? Hvem kan dømme den højeste dommer? 23 Nogle mennesker dør på lykkens tinde, helt trygge og ganske uden sorger. 24 Mad og drikke har de i overflod, og de har altid været sunde og raske. 25 Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder, og de er helt opslugt af bitterhed. 26 Begge slags mennesker lægges i graven, hvor de bliver ædt af de samme orme. 27 Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare, hvilke indvendinger I vil komme med. 28 I har hørt om nogle rige, gudløse folk, som også blev ramt af ulykker. 29 Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste, hør, hvad de siger om deres erfaringer: 30 De gudløse skånes, når ulykken kommer, de finder altid en udvej. 31 Ingen retsforfølger dem, ingen tør kræve dem til regnskab. 32 Når de dør og føres til graven, står der æresvagt ved gravstedet. 33 De har et stort begravelsesfølge og bliver lagt til hvile i fred. 34 Jeres trøst er intet værd. Jeres snak er ikke andet end bedrag.”

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Hiobs zweite Antwort an Zofar

1 Hiob antwortete und sprach: 2 Hört doch meiner Rede zu und lasst mir das eure Tröstung sein! 3 Ertragt mich, dass ich rede, und danach spottet über mich! 4 Geht denn gegen einen Menschen meine Klage, oder warum sollte ich nicht ungeduldig sein? 5 Kehrt euch her zu mir; ihr werdet erstarren und die Hand auf den Mund legen müssen. (Job 40,4) 6 Wenn ich daran denke, so erschrecke ich, und Zittern ergreift meinen Leib. 7 Warum bleiben die Frevler am Leben, werden alt und nehmen zu an Kraft? (Jer 12,1) 8 Ihr Geschlecht ist sicher um sie her, und ihre Nachkommen sind bei ihnen. 9 Ihr Haus hat Frieden ohne Furcht, und Gottes Rute ist nicht über ihnen. 10 Ihr Stier bespringt und es missrät nicht; ihre Kuh kalbt und wirft nicht fehl. 11 Ihre Knaben lassen sie hinaus wie eine Herde, und ihre Kinder springen umher. 12 Sie jauchzen mit Pauken und Harfen und sind fröhlich mit Flöten. 13 Sie werden alt bei guten Tagen, und still ziehen sie in das Totenreich hinab, 14 und doch sagen sie zu Gott: »Weiche von uns, wir wollen von deinen Wegen nichts wissen! (Job 22,17) 15 Wer ist der Allmächtige, dass wir ihm dienen sollten? Oder was nützt es uns, wenn wir ihn anrufen?« (2.Mos 5,2; 2.Kong 18,35; Salm 12,5; Dan 3,15)

2.Mos 5,22.Kong 18,35Salm 12,5Dan 3,15

16 »Doch siehe, ihr Glück steht nicht in ihren Händen, und der Rat der Gottlosen ist ferne von mir.« (Salm 1,1) 17 Wie oft verlischt denn die Leuchte der Frevler und kommt ihr Unglück über sie? Teilt er Schmerzen zu in seinem Zorn, 18 dass sie werden wie Stroh im Wind und wie Spreu, die der Sturmwind mit sich nimmt? (Salm 1,4) 19 Spart Gott sein Unheil auf für die Kinder des Frevlers? Er vergelte es ihm selbst, dass er’s einsehe! (2.Mos 20,5; Job 20,10) 20 Mit eigenen Augen möge er sein Verderben sehen, und vom Grimm des Allmächtigen möge er trinken! 21 Denn was liegt ihm an seinem Hause, wenn er dahin ist, wenn die Zahl seiner Monde zu Ende ist? 22 Wer will Gott Weisheit lehren, der auch die Hohen richtet? (Præd 5,7) 23 Der eine stirbt frisch und gesund in allem Reichtum und voller Genüge, 24 sein Melkfass ist voll Milch, und sein Gebein wird gemästet mit Mark; 25 der andere aber stirbt mit verbitterter Seele und hat nie vom Glück gekostet, 26 miteinander liegen sie im Staub, und Gewürm deckt sie zu. (Job 3,18) 27 Siehe, ich kenne eure Gedanken und eure Ränke, mit denen ihr mir Unrecht antut. 28 Denn ihr sprecht: »Wo ist das Haus des Fürsten, und wo ist die Hütte, in der die Frevler wohnten?« 29 Habt ihr nicht befragt, die des Weges kommen, und nicht auf ihre Zeichen geachtet, 30 dass der Böse erhalten wird am Tage des Verderbens und am Tage des Grimms bleibt? 31 Wer sagt ihm ins Angesicht, was er verdient? Wer vergilt ihm, was er getan hat? 32 Wird er doch zu Grabe geleitet, und man hält Wache über seinem Hügel! 33 Süß sind ihm die Schollen des Grabes, und alle Menschen ziehen ihm nach, und die ihm vorangehen, sind nicht zu zählen. 34 Wie tröstet ihr mich mit Nichtigkeiten, und von euren Antworten bleibt nichts als Trug!