Esajas 28

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Ve dig, Samaria, du stolte by, der sidder som en krone på toppen af højen i den frugtbare dal, hvor Nordrigets ledere ligger slået omkuld af vin. Den smukke krone bliver til en krans af visne blomster.2 Herren sender en stærk og mægtig hær imod dig. Som et haglvejr og en frygtelig storm, som skybrud og styrtregn vil de komme over dig og slå dig til jorden.3 Du stolte by, hjemsted for Nordrigets fordrukne ledere, du bliver kastet til jorden og trampet ned under fjendernes fødder.4 Den smukke krone på højen i den frugtbare dal skal forsvinde som en tidligt modnet figen, man grådigt plukker og spiser.5 Engang skal Herren, den Almægtige, blive en herlig krone, en smuk krans på hovedet af den rest, der er tilbage af hans folk.6 Han vil inspirere dommerne til at dømme retfærdigt og give styrke til dem, som slår fjenderne tilbage ved byens porte.7 Men endnu ledes landet af fulde folk. Præster og profeter raver sanseløse omkring uden dømmekraft og visioner for folket. De er berusede, når de ser deres syner, og omtågede, når de afsiger deres domme.8 Deres borde er fulde af bræk, der er svineri overalt.9 Hvem kan Herren give kundskab? Hvem kan han betro et budskab? Børn, som lige er vænnet fra? Spædbørn, som netop er taget fra brystet?10 Det vil blot blive opfattet som usammenhængende vrøvl og tåbeligheder.[1]11 Herren vil tale til sit folk gennem fremmede sprog og andre tungemål.12 Han fortalte dem, hvor de kunne finde hvile og fred, men de ville ikke høre efter.13 Derfor lyder Herrens ord for dem som usammenhængende vrøvl og tåbeligheder. Resultatet bliver, at de snubler og falder, slår sig til blods og føres bort som fanger.14 Hør nu Herrens ord, I gudløse ledere i Jerusalem:15 I siger, at I har en aftale med døden om, at den ikke vil ramme jer. I tror, at flodbølgen ikke vil opsluge jer, når den kommer. I tror, at I kan gemme jer bag jeres løgne og skjule jer bag falskheden.16 Men hør, hvad Gud Herren siger: Se, jeg lægger på Zions bjerg en udvalgt og dyrebar hjørnesten. Den bruges i et nyt og solidt fundament, og de, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.17 Retfærdighed er min målesnor og sandhed min lodline. I har søgt ly bag en løgn, men det hele vil blive skyllet væk af en haglbyge.18 Jeres aftale med døden er ugyldig, og når fjenden som en flodbølge vælter ind over jer, bliver I trampet ned.19 Igen og igen vil flodbølgen komme, morgen efter morgen, ved dag og ved nat, indtil I alle er skyllet bort. Hvis I forstår, hvad jeg siger, vil I gribes af frygt.20 I kan ikke gemme jer nogen steder. Sengen er for kort til, at I kan gemme jer i den, og tæppet er for smalt til at skjule jer.21 Herrens vrede kommer pludselig over jer, som den kom over filistrene ved Peratzims bjerg og over amoritterne i Gibeons dal.[2] Herren gør noget uventet og hidtil uset: Han kæmper imod sit eget folk. (2.Sam 5,20)22 Så stop jeres hånlige ord, så ikke straffen skal blive endnu større, for Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at han har besluttet at rydde hele landet.23 Hør godt efter, hvad jeg siger, og tænk over, hvad det betyder.24 Bliver en landmand ved med at pløje og harve jorden? Planter han aldrig noget?25 Jo, når han har klargjort sin jord, sår han dild og kommen, hvede og byg, og langs kanten sår han spelt.26 Gud har givet ham kundskab om, hvad han skal gøre.27 Man knuser ikke dild med tærskeslæde, lader ikke tærskehjulet køre over kommen. Dild tærskes med en stok og kommen med en kæp.28 Man tærsker ikke kornet for evigt, for kernerne skal bruges til brød. Nej, man lader tærskeslæde, hjul og heste gå hen over det, men man knuser det ikke.29 Det er Herren, den Almægtige, der taler. Hans visdom er stor, og hans råd er værd at følge.

Esajas 28

Lutherbibel 2017

fra Deutsche Bibelgesellschaft
1 Weh der prächtigen Krone der Trunkenen von Ephraim, der welken Blume seiner herrlichen Zierde hoch über dem fetten Tal derer, die vom Wein taumeln! (Es 5,22)2 Siehe, einen Starken und Mächtigen hält der Herr bereit; wie Hagelsturm, wie verderbliches Wetter, wie Wasserflut, die mächtig einreißt, wirft er zu Boden mit Gewalt. (2.Kong 17,5)3 Mit Füßen wird zertreten die prächtige Krone der Trunkenen von Ephraim.4 Und die welke Blume seiner herrlichen Zierde hoch über dem fetten Tal wird sein wie eine Frühfeige vor dem Sommer, die einer erspäht und flugs aus der Hand verschlingt.5 Zu der Zeit wird der HERR Zebaoth eine zierende Krone sein und ein herrlicher Kranz für den Rest seines Volks (Es 7,3; Es 10,20)6 und ein Geist des Rechts für den, der zu Gericht sitzt, und eine Kraft denen, die den Kampf gegen das Tor zurückschlagen.7 Aber auch diese sind vom Wein toll geworden und taumeln vom Bier. Priester und Propheten sind toll vom Bier, sind im Wein ersoffen. Sie taumeln vom Bier, sie sind toll beim Weissagen und wanken beim Rechtsprechen.8 Denn alle Tische sind voll Gespei und Unflat an allen Orten! (Es 19,14)9 Wen will denn der Priester Erkenntnis lehren, wem der Prophet Offenbarung deuten? Denen, die entwöhnt sind von der Milch, denen, die von der Brust abgesetzt sind?10 Denn sie sagen: »Zawlazaw zawlazaw, kawlakaw kawlakaw[1], hier ein wenig, da ein wenig!«11 Ja, Gott wird mit stammelnder Lippe und fremder Zunge reden zu diesem Volk, (5.Mos 28,49; Es 33,19; Jer 5,15; 1.Kor 14,21)12 er, der zu ihnen gesagt hat: »Das ist die Ruhe, schafft Ruhe den Müden; und das ist die Erquickung!« Aber sie wollten nicht hören. (Es 30,15; Jer 6,16; Matt 11,28)13 Darum wird für sie des HERRN Wort zu »Zawlazaw zawlazaw, kawlakaw kawlakaw, hier ein wenig, da ein wenig«, dass sie hingehen und rücklings fallen, zerbrochen, verstrickt und gefangen werden. (Es 8,15)14 So höret nun des HERRN Wort, ihr Spötter, die ihr herrscht über dies Volk, das in Jerusalem ist.15 Ihr sprecht: Wir haben mit dem Tod einen Bund geschlossen und mit dem Totenreich einen Vertrag gemacht. Wenn die brausende Flut kommt, wird sie uns nicht treffen; denn wir haben Lüge zu unsrer Zuflucht und Trug zu unserm Schutz gemacht.16 Darum spricht Gott der HERR: Siehe, ich lege in Zion einen Grundstein, einen bewährten Stein, einen kostbaren Eckstein, der fest gegründet ist. Wer glaubt, der flieht nicht.[2] (Salm 118,22; Es 7,9; Rom 9,33; Rom 10,11; Ef 2,20; 1.Pet 2,6)17 Und ich will das Recht zur Richtschnur und die Gerechtigkeit zur Waage machen. So wird Hagel die Zuflucht in der Lüge zerschlagen, und Wasser sollen den Schutz wegschwemmen,18 dass hinfalle euer Bund mit dem Tode und euer Vertrag mit dem Totenreich nicht bestehen bleibe. Wenn die brausende Flut kommt, wird sie euch zermalmen;19 sooft sie kommt, wird sie euch erfassen. Denn Morgen für Morgen wird sie kommen, des Tags und des Nachts. Da wird man nur mit Entsetzen Offenbarung deuten.20 Denn das Bett ist zu kurz, um sich auszustrecken, und die Decke zu schmal, um sich dreinzuschmiegen.21 Denn der HERR wird sich aufmachen wie am Berge Perazim und toben wie im Tal Gibeon, dass er sein Werk vollbringe, aber fremd ist sein Werk, und dass er seine Tat tue, aber seltsam ist seine Tat! (Josva 10,10; 2.Sam 5,20; 1.Krøn 14,11; 1.Krøn 14,16)22 So lasst nun euer Spotten, auf dass eure Bande nicht fester werden; denn ich habe von einem Verderben gehört, das von Gott, dem HERRN Zebaoth, beschlossen ist über die ganze Erde. (Es 10,22)23 Nehmt zu Ohren und hört meine Stimme, merkt auf und hört meine Rede:24 Pflügt oder gräbt oder eggt denn ein Ackermann immerfort seinen Acker zur Saat?25 Ist’s nicht so: Wenn er ihn geebnet hat, dann streut er Dill und wirft Kümmel und sät Weizen und Gerste, ein jedes, wohin er’s haben will, und Dinkel an den Rand?26 So unterweist ihn sein Gott und lehrt ihn, wie es recht sei.27 Auch drischt man den Dill nicht mit Dreschschlitten und lässt auch nicht die Walze über den Kümmel gehen, sondern den Dill schlägt man aus mit einem Stabe und den Kümmel mit einem Stecken.28 Zermalmt man etwa das Getreide? Nein, endlos drischt man’s nicht. Man lässt seine Dreschwalze und seine Pferde darüber gehen, aber zermalmt es nicht.29 Auch das kommt her vom HERRN Zebaoth; sein Rat ist wunderbar, und er führt es herrlich hinaus. (Es 9,5)