1Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[1] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu:2Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil.3Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem.4Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.5Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[2] (Ord 3,34; Jak 4,6)6Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.7Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.8Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer.9Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem.10Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.11Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Hilsener
12Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.13Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[3] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra.14Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.
1Die Ältesten unter euch ermahne ich, der Mitälteste und Zeuge der Leiden Christi, der ich auch teilhabe an der Herrlichkeit, die offenbart werden soll: (Rom 8,17; 2.Joh 1,1)2Weidet die Herde Gottes, die euch anbefohlen ist, und achtet auf sie, nicht gezwungen, sondern freiwillig, wie es Gott gefällt, nicht um schändlichen Gewinns willen, sondern von Herzensgrund, (Joh 21,16; Ap G 20,28)3nicht als solche, die über die Gemeinden herrschen, sondern als Vorbilder der Herde. (Filip 3,17; Titus 2,7)4So werdet ihr, wenn erscheinen wird der Erzhirte, die unverwelkliche Krone der Herrlichkeit empfangen. (1.Kor 9,25; 2.Tim 4,8)5Desgleichen ihr Jüngeren, ordnet euch den Ältesten unter. Alle aber miteinander bekleidet euch mit Demut; denn Gott widersteht den Hochmütigen, aber den Demütigen gibt er Gnade. (Job 22,29; Ord 3,34; Matt 23,12; Jak 4,6)6So demütigt euch nun unter die gewaltige Hand Gottes, damit er euch erhöhe zu seiner Zeit. (Jak 4,10)7Alle eure Sorge werft auf ihn; denn er sorgt für euch. (Salm 55,23; Matt 6,25; Filip 4,6)8Seid nüchtern und wacht; denn euer Widersacher, der Teufel, geht umher wie ein brüllender Löwe und sucht, wen er verschlinge. (Luk 22,31; 1.Thess 5,6)9Dem widersteht, fest im Glauben, und wisst, dass ebendieselben Leiden über eure Brüder und Schwestern in der Welt kommen. (Jak 4,7)
Segenswunsch und Grüße
10Der Gott aller Gnade aber, der euch berufen hat zu seiner ewigen Herrlichkeit in Christus, der wird euch, die ihr eine kleine Zeit leidet, aufrichten, stärken, kräftigen, gründen. (1.Pet 1,6)11Ihm sei die Macht in alle Ewigkeit! Amen.12Durch Silvanus, den treuen Bruder, wie ich meine, habe ich euch wenige Worte geschrieben, zu ermahnen und zu bezeugen, dass es die rechte Gnade Gottes ist, in der ihr steht. (Ap G 15,22)13Es grüßt euch aus Babylon[1] die Gemeinde, die mit euch auserwählt ist, und mein Sohn Markus. (2.Tim 4,11)14Grüßt euch untereinander mit dem Kuss der Liebe. Friede sei mit euch allen, die ihr in Christus seid!