1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.2Jeg råber til Gud uden ophør. Jeg håber, han hører min bøn.3Jeg er i nød og søger hen til min herre. Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham. Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.4Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans hjælp.5Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.6Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi.7Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv:8Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig?9Er hans trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere?10Har Gud glemt at være god? Har han lukket sit hjerte i vrede?11Jeg kan ikke udholde den tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt.12Jeg husker miraklerne i gamle dage, de fantastiske ting, Gud gjorde engang.13De er altid i mine tanker, jeg kan ikke lade være at grunde over dem.14Du er helt speciel, Gud, ingen guder kan måles med dig.15Du er undernes og miraklernes Gud, du viste din magt, så alverden hørte om det.16Du befriede dit folk med din vældige styrke, det var Jakobs og Josefs slægt.17Havet så dig og trak sig tilbage af frygt, Det Røde Hav skælvede ved synet af dig. Havdybet rystede af skræk,18skyerne sendte strømme af regn. Tordenen rullede hen over himlen, dine lynpile fløj til alle sider.19Tordenen rumlede som vognhjul, lynene oplyste himlen. Hele jorden rystede og bævede.20Du banede en vej gennem havet, du vandrede igennem de vældige vande, men du efterlod dig ingen fodspor.21Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.
Salme 77
King James Version
1To the chief Musician, to Jeduthun, A Psalm of Asaph. I cried unto God with my voice, even unto God with my voice; and he gave ear unto me.2In the day of my trouble I sought the Lord: my sore ran in the night, and ceased not: my soul refused to be comforted.3I remembered God, and was troubled: I complained, and my spirit was overwhelmed. Selah.4Thou holdest mine eyes waking: I am so troubled that I cannot speak.5I have considered the days of old, the years of ancient times.6I call to remembrance my song in the night: I commune with mine own heart: and my spirit made diligent search.7Will the Lord cast off for ever? and will he be favourable no more?8Is his mercy clean gone for ever? doth his promise fail for evermore?9Hath God forgotten to be gracious? hath he in anger shut up his tender mercies? Selah.10And I said, This is my infirmity: but I will remember the years of the right hand of the most High.11I will remember the works of the LORD: surely I will remember thy wonders of old.12I will meditate also of all thy work, and talk of thy doings.13Thy way, O God, is in the sanctuary: who is so great a God as our God?14Thou art the God that doest wonders: thou hast declared thy strength among the people.15Thou hast with thine arm redeemed thy people, the sons of Jacob and Joseph. Selah.16The waters saw thee, O God, the waters saw thee; they were afraid: the depths also were troubled.17The clouds poured out water: the skies sent out a sound: thine arrows also went abroad.18The voice of thy thunder was in the heaven: the lightnings lightened the world: the earth trembled and shook.19Thy way is in the sea, and thy path in the great waters, and thy footsteps are not known.20Thou leddest thy people like a flock by the hand of Moses and Aaron.