1Til korlederen: En lovsang af David.2Når Gud rejser sig,[1] flygter hans fjender, alle hans modstandere løber deres vej.3Han driver dem væk, som røg drives væk af vinden. De onde går til grunde som voks, der smelter i varmen.4Men de gudfrygtige bliver glade, de råber af fryd i Guds nærhed.5Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed.6Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone.7Han giver de hjemløse et hjem, sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade. Men de genstridige forvises til den golde ørken.8Gud, dengang du gik foran dit folk, og de marcherede gennem den udstrakte ørken,9da skælvede jorden af frygt, og skyerne kunne ikke holde på regnen. De rystede for Israels Gud, da han viste sin magt i Sinai.10Du sendte regn i rigelig mængde, du hjalp dit folk, da de var i nød.11Du gav dem et sted at bosætte sig, du sørgede for de svage i din godhed, Gud.12Da hærføreren proklamerede sejren, bragte masser af kvinder nyheden videre:13„Alle fjendens anførere er flygtet!” Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.14Selv om de var hjemme ved fårefoldene, blev de nu smykket med sølv og guld, som duen er smykket med glinsende fjer.15Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt, endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.16Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg, du har mange mægtige tinder.17Hvorfor er du misundelig på det bjerg, som Gud har valgt til sin bolig? Dér vil Herren bo for evigt.18Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted, var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.19Han steg op til det høje, førte frigivne fanger med sig. Han tog gaver med til folk, selv de oprørske gav han et sted at bo.[2] (Ef 4,8)20Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os.21Vor Gud er en frelsende Gud, som endog kan redde os fra døden.22Men han knuser sine fjenders hoved, dem, der vælger at gøre oprør mod ham.23Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg, jeg trækker dem op fra dybet,24så I kan vade rundt i fjendeblod, og hundene gnave på deres knogler.”25Et festtog går frem i helligt skrud, de hylder vor konge og vor Gud.26Sangerne går forrest, musikerne bagerst, piger med tamburiner danser i midten.27Lovsyng Gud i den store forsamling, lad alle være med til at prise Herren.28Benjamins lille stamme går forrest, fulgt af lederne fra Judas stamme, og dem fra Zebulon og Naftali.29Vis din magt, Gud, din mægtige styrke, for vi ved, at du kæmper for dit folk.30Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem, må jordens konger bøje sig i hyldest.31Dit krigsråb gør egypterne bange, selv om de er stærkere end andre nationer. De bøjer sig dybt og giver dig gaver både af guld og sølv, mens de, der tager kampen op, bliver slået og spredt.32Egypterne kommer med kostbare gaver, kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.33Lovpris Gud, alle riger på jorden, syng lovsange til Herren.34Fra ældgammel tid har han redet på skyerne, hør blot hans tordnende røst.35Giv al ære til Gud, som regerer over Israel og har magten i himmelrummet.36Ære være Gud i hans helligdom. Israels Gud giver styrke til sit folk. Al ære og pris til ham.
Salme 68
King James Version
1To the chief Musician, A Psalm or Song of David. Let God arise, let his enemies be scattered: let them also that hate him flee before him.2As smoke is driven away, so drive them away: as wax melteth before the fire, so let the wicked perish at the presence of God.3But let the righteous be glad; let them rejoice before God: yea, let them exceedingly rejoice.4Sing unto God, sing praises to his name: extol him that rideth upon the heavens by his name JAH, and rejoice before him.5A father of the fatherless, and a judge of the widows, is God in his holy habitation.6God setteth the solitary in families: he bringeth out those which are bound with chains: but the rebellious dwell in a dry land .7O God, when thou wentest forth before thy people, when thou didst march through the wilderness; Selah:8The earth shook, the heavens also dropped at the presence of God: even Sinai itself was moved at the presence of God, the God of Israel.9Thou, O God, didst send a plentiful rain, whereby thou didst confirm thine inheritance, when it was weary.10Thy congregation hath dwelt therein: thou, O God, hast prepared of thy goodness for the poor.11The Lord gave the word: great was the company of those that published it .12Kings of armies did flee apace: and she that tarried at home divided the spoil.13Though ye have lien among the pots, yet shall ye be as the wings of a dove covered with silver, and her feathers with yellow gold.14When the Almighty scattered kings in it, it was white as snow in Salmon.15The hill of God is as the hill of Bashan; an high hill as the hill of Bashan.16Why leap ye, ye high hills? this is the hill which God desireth to dwell in; yea, the LORD will dwell in it for ever.17The chariots of God are twenty thousand, even thousands of angels: the Lord is among them, as in Sinai, in the holy place .18Thou hast ascended on high, thou hast led captivity captive: thou hast received gifts for men; yea, for the rebellious also, that the LORD God might dwell among them .19Blessed be the Lord, who daily loadeth us with benefits, even the God of our salvation. Selah.20He that is our God is the God of salvation; and unto GOD the Lord belong the issues from death.21But God shall wound the head of his enemies, and the hairy scalp of such an one as goeth on still in his trespasses.22The Lord said, I will bring again from Bashan, I will bring my people again from the depths of the sea:23That thy foot may be dipped in the blood of thine enemies, and the tongue of thy dogs in the same.24They have seen thy goings, O God; even the goings of my God, my King, in the sanctuary.25The singers went before, the players on instruments followed after; among them were the damsels playing with timbrels.26Bless ye God in the congregations, even the Lord, from the fountain of Israel.27There is little Benjamin with their ruler, the princes of Judah and their council, the princes of Zebulun, and the princes of Naphtali.28Thy God hath commanded thy strength: strengthen, O God, that which thou hast wrought for us.29Because of thy temple at Jerusalem shall kings bring presents unto thee.30Rebuke the company of spearmen, the multitude of the bulls, with the calves of the people, till every one submit himself with pieces of silver: scatter thou the people that delight in war.31Princes shall come out of Egypt; Ethiopia shall soon stretch out her hands unto God.32Sing unto God, ye kingdoms of the earth; O sing praises unto the Lord; Selah:33To him that rideth upon the heavens of heavens, which were of old; lo, he doth send out his voice, and that a mighty voice.34Ascribe ye strength unto God: his excellency is over Israel, and his strength is in the clouds.35O God, thou art terrible out of thy holy places: the God of Israel is he that giveth strength and power unto his people. Blessed be God.