1En sang af David. Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig. Gå i krig mod dem, som angriber mig.2Tag din rustning på, grib dit skjold, gør klar til kamp mod mine fjender.3Kast dit spyd og brug din lanse mod dem, der forfølger mig. Lov mig, at du vil redde mig.4Bring skam over dem, der ønsker at slå mig ihjel. Forvir dem, så de må vende om, og deres onde planer mislykkes.5Blæs dem væk som avner for vinden, lad din mægtige engel drive dem bort.6Gør deres vej mørk og glat, lad din engel forfølge dem.7Uden grund har de sat fælder for mig, gravet en faldgrube på min vej.8Men pludselig kommer ulykken over dem, de bliver fanget i deres egen fælde, de styrter selv i faldgruben.9Så vil jeg glæde mig over dig, Herre, jeg vil fryde mig over din frelse.10Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe: Herre, ingen kan sammenlignes med dig. Du, som redder de svage fra deres undertrykkere, frelser de værgeløse fra røveres overgreb.11Falske vidner stod frem imod mig, anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.12De gengældte godt med ondt og gjorde mig helt fortvivlet.13Dengang de var syge, sørgede jeg, klædte mig i sæk og aske, bad med bøjet hoved og fastede inderligt for dem.14Jeg følte det, som var det min egen familie, jeg sørgede for dem, som var det min mor.15Men da jeg selv kom ud i problemer, blev de glade og samlede sig imod mig. De angreb mig uden varsel, bagtalte mig dagen lang.16Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig. De viste tænder som glubske løver.17Herre, hvor længe vil du bare se på? Grib dog ind og frels mig fra de løver. Red mit liv fra de rasende bæster.18Så vil jeg offentligt give dig ære, prise dig blandt alt dit folk.19De blev mine fjender uden årsag. Lad dem ikke sejre over mig. De hadede mig uden grund. Lad dem ikke udføre deres onde planer.20De ønsker ikke at skabe fred, men planlægger ondt mod uskyldige folk.21De råber deres anklager imod mig: „Ha!” siger de. „Vi så det selv!”22Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs. Lad mig ikke i stikken nu.23Grib ind, Herre, og skaf mig ret. Min Herre og Gud, før min sag.24Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig. Lad dem ikke sejre over mig.25Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!” Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”26Gør dem alle skamfulde, alle, der fryder sig over min ulykke. Lad dem, der gør nar ad mig, selv blive gjort til grin.27Men lad dem, som ønsker mig det godt, juble af glæde og sige: „Lovet være Herren, for han hjælper sine tjenere.”28Så vil jeg altid mindes din godhed. Ja, jeg vil prise dig dagen lang.
Salme 35
King James Version
1A Psalm of David. Plead my cause , O LORD, with them that strive with me: fight against them that fight against me.2Take hold of shield and buckler, and stand up for mine help.3Draw out also the spear, and stop the way against them that persecute me: say unto my soul, I am thy salvation.4Let them be confounded and put to shame that seek after my soul: let them be turned back and brought to confusion that devise my hurt.5Let them be as chaff before the wind: and let the angel of the LORD chase them .6Let their way be dark and slippery: and let the angel of the LORD persecute them.7For without cause have they hid for me their net in a pit, which without cause they have digged for my soul.8Let destruction come upon him at unawares; and let his net that he hath hid catch himself: into that very destruction let him fall.9And my soul shall be joyful in the LORD: it shall rejoice in his salvation.10All my bones shall say, LORD, who is like unto thee, which deliverest the poor from him that is too strong for him, yea, the poor and the needy from him that spoileth him?11False witnesses did rise up; they laid to my charge things that I knew not.12They rewarded me evil for good to the spoiling of my soul.13But as for me, when they were sick, my clothing was sackcloth: I humbled my soul with fasting; and my prayer returned into mine own bosom.14I behaved myself as though he had been my friend or brother: I bowed down heavily, as one that mourneth for his mother.15But in mine adversity they rejoiced, and gathered themselves together: yea , the abjects gathered themselves together against me, and I knew it not; they did tear me , and ceased not:16With hypocritical mockers in feasts, they gnashed upon me with their teeth.17Lord, how long wilt thou look on? rescue my soul from their destructions, my darling from the lions.18I will give thee thanks in the great congregation: I will praise thee among much people.19Let not them that are mine enemies wrongfully rejoice over me: neither let them wink with the eye that hate me without a cause.20For they speak not peace: but they devise deceitful matters against them that are quiet in the land.21Yea, they opened their mouth wide against me, and said, Aha, aha, our eye hath seen it .22This thou hast seen, O LORD: keep not silence: O Lord, be not far from me.23Stir up thyself, and awake to my judgment, even unto my cause, my God and my Lord.24Judge me, O LORD my God, according to thy righteousness; and let them not rejoice over me.25Let them not say in their hearts, Ah, so would we have it: let them not say, We have swallowed him up.26Let them be ashamed and brought to confusion together that rejoice at mine hurt: let them be clothed with shame and dishonour that magnify themselves against me.27Let them shout for joy, and be glad, that favour my righteous cause: yea, let them say continually, Let the LORD be magnified, which hath pleasure in the prosperity of his servant.28And my tongue shall speak of thy righteousness and of thy praise all the day long.