Salme 31 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Tillid i kriser

1 Til korlederen: En sang af David. 2 Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. Kom og red mig, for du er altid trofast. 3 Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig hurtigt. Vær du min fæstning og mit tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig. 4 Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig. 5 Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat, for du er mit håb og min tilflugt. 6 Mit liv er i dine hænder.^[1] Frels mig, Herre, min trofaste Gud. 7 Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder. Jeg stoler altid selv på dig og din magt. 8 Jeg jubler over din trofaste nåde, for du kender mine problemer, og du har set mine lidelser. 9 Du udleverede mig ikke til fjenden, men førte mig til et sikkert sted. 10 Herre, vær mig nådig, for jeg er i nød. Mine øjne er røde af gråd, mit indre fortæres af smerte. 11 Jeg er døden nær af sorg, mine dage går med at sukke. Mit livsmod er brudt, min krop sygner hen. 12 Mine fjender håner mig, mine naboer spotter mig. Mine venner frygter mig, de flygter, når de ser mig på gaden. 13 De har afskrevet mig, som var jeg allerede død, jeg er kasseret som en krukke, der blev knust. 14 Jeg hører, hvad der hviskes i krogene, jeg ved, jeg er omringet af fjender. De rotter sig sammen imod mig, de planlægger at slå mig ihjel. 15 Men Herre, jeg stoler på dig. Jeg siger: „Du er min Gud! 16 Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender. 17 Se i nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud.” 18 Herre, lad mig ikke i stikken, når jeg råber til dig om hjælp. Gør det af med de onde mennesker, lad dem synke stumme i graven. 19 Sæt en stopper for deres falske anklager, luk munden på de hovmodige løgnere, som anklager de gudfrygtige uden grund. 20 Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp. 21 Du beskytter dem, der adlyder dig, de er skærmet mod vold og overgreb. Du holder din hånd over dem og renser dem fra de falske anklager. 22 Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde. Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender. 23 Jeg sagde i min angst, „Herren har forladt mig.” Men du hørte min bøn, da jeg råbte om hjælp. 24 Følg Herren, alt hans folk, for han beskytter de lydige, men straffer de oprørske. 25 Hold ud og tab ikke modet, I, der stoler på Herren.

King James Version

1 To the chief Musician, A Psalm of David. In thee, O LORD, do I put my trust; let me never be ashamed: deliver me in thy righteousness. 2 Bow down thine ear to me; deliver me speedily: be thou my strong rock, for an house of defence to save me. 3 For thou art my rock and my fortress; therefore for thy name' sake lead me, and guide me. 4 Pull me out of the net that they have laid privily for me: for thou art my strength. 5 Into thine hand I commit my spirit: thou hast redeemed me, O LORD God of truth. 6 I have hated them that regard lying vanities: but I trust in the LORD. 7 I will be glad and rejoice in thy mercy: for thou hast considered my trouble; thou hast known my soul in adversities; 8 And hast not shut me up into the hand of the enemy: thou hast set my feet in a large room. 9 Have mercy upon me, O LORD, for I am in trouble: mine eye is consumed with grief, yea , my soul and my belly. 10 For my life is spent with grief, and my years with sighing: my strength faileth because of mine iniquity, and my bones are consumed. 11 I was a reproach among all mine enemies, but especially among my neighbours, and a fear to mine acquaintance: they that did see me without fled from me. 12 I am forgotten as a dead man out of mind: I am like a broken vessel. 13 For I have heard the slander of many: fear was on every side: while they took counsel together against me, they devised to take away my life. 14 But I trusted in thee, O LORD: I said, Thou art my God. 15 My times are in thy hand: deliver me from the hand of mine enemies, and from them that persecute me. 16 Make thy face to shine upon thy servant: save me for thy mercies'sake. 17 Let me not be ashamed, O LORD; for I have called upon thee: let the wicked be ashamed, and let them be silent in the grave. 18 Let the lying lips be put to silence; which speak grievous things proudly and contemptuously against the righteous. 19 Oh how great is thy goodness, which thou hast laid up for them that fear thee; which thou hast wrought for them that trust in thee before the sons of men! 20 Thou shalt hide them in the secret of thy presence from the pride of man: thou shalt keep them secretly in a pavilion from the strife of tongues. 21 Blessed be the LORD: for he hath shewed me his marvellous kindness in a strong city. 22 For I said in my haste, I am cut off from before thine eyes: nevertheless thou heardest the voice of my supplications when I cried unto thee. 23 O love the LORD, all ye his saints: for the LORD preserveth the faithful, and plentifully rewardeth the proud doer. 24 Be of good courage, and he shall strengthen your heart, all ye that hope in the LORD.