1Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1.Krøn 16,8)2Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført.3Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig.4Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham.5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført.6I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[1]7Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden.8Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer.9Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak.10Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk:11„Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.”12Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land.13De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet.14Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk.15„Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!”16Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger.17Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave.18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern,19indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt.20Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed.21Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom.22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere.23Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten.24Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere.25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere.26Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.27De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land.28Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling.29Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde.30Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind.31Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet.32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten.33Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld.34Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder,35de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder.36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem.37Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig.38Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem.39Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.40De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen.41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand.42Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham.43Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde.44Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet.45Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!
Salme 105
King James Version
1O give thanks unto the LORD; call upon his name: make known his deeds among the people.2Sing unto him, sing psalms unto him: talk ye of all his wondrous works.3Glory ye in his holy name: let the heart of them rejoice that seek the LORD.4Seek the LORD, and his strength: seek his face evermore.5Remember his marvellous works that he hath done; his wonders, and the judgments of his mouth;6O ye seed of Abraham his servant, ye children of Jacob his chosen.7He is the LORD our God: his judgments are in all the earth.8He hath remembered his covenant for ever, the word which he commanded to a thousand generations.9Which covenant he made with Abraham, and his oath unto Isaac;10And confirmed the same unto Jacob for a law, and to Israel for an everlasting covenant:11Saying, Unto thee will I give the land of Canaan, the lot of your inheritance:12When they were but a few men in number; yea, very few, and strangers in it.13When they went from one nation to another, from one kingdom to another people;14He suffered no man to do them wrong: yea, he reproved kings for their sakes;15Saying , Touch not mine anointed, and do my prophets no harm.16Moreover he called for a famine upon the land: he brake the whole staff of bread.17He sent a man before them, even Joseph, who was sold for a servant:18Whose feet they hurt with fetters: he was laid in iron:19Until the time that his word came: the word of the LORD tried him.20The king sent and loosed him; even the ruler of the people, and let him go free.21He made him lord of his house, and ruler of all his substance:22To bind his princes at his pleasure; and teach his senators wisdom.23Israel also came into Egypt; and Jacob sojourned in the land of Ham.24And he increased his people greatly; and made them stronger than their enemies.25He turned their heart to hate his people, to deal subtilly with his servants.26He sent Moses his servant; and Aaron whom he had chosen.27They shewed his signs among them, and wonders in the land of Ham.28He sent darkness, and made it dark; and they rebelled not against his word.29He turned their waters into blood, and slew their fish.30Their land brought forth frogs in abundance, in the chambers of their kings.31He spake, and there came divers sorts of flies, and lice in all their coasts.32He gave them hail for rain, and flaming fire in their land.33He smote their vines also and their fig trees; and brake the trees of their coasts.34He spake, and the locusts came, and caterpillers, and that without number,35And did eat up all the herbs in their land, and devoured the fruit of their ground.36He smote also all the firstborn in their land, the chief of all their strength.37He brought them forth also with silver and gold: and there was not one feeble person among their tribes.38Egypt was glad when they departed: for the fear of them fell upon them.39He spread a cloud for a covering; and fire to give light in the night.40The people asked, and he brought quails, and satisfied them with the bread of heaven.41He opened the rock, and the waters gushed out; they ran in the dry places like a river.42For he remembered his holy promise, and Abraham his servant.43And he brought forth his people with joy, and his chosen with gladness:44And gave them the lands of the heathen: and they inherited the labour of the people;45That they might observe his statutes, and keep his laws. Praise ye the LORD.