Salme 104 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Skabningens Herre

1 Min sjæl, pris Herren. Min Gud, du er vidunderlig stor. Du udstråler kongelig værdighed, 2 du er omgivet af et strålende lys. Du udspændte himlen som en teltdug 3 og byggede din bolig på hvælvingens bue. Du bruger en tordensky som stridsvogn og farer af sted på vindens vinger. 4 Du bruger stormvinde som dine sendebud og gør lynene til dine tjenere. 5 Du grundfæstede jorden, den står urokkeligt fast. 6 Havets vandmasser dækkede den som en klædning og gik hen over bjergenes tinder. 7 Ved din befaling kom vandene i bevægelse, de styrtede væk ved din tordenrøst, 8 de strømmede over bjerge og gennem dale, for at komme til det sted, du havde beredt for dem. 9 Havene fik en grænse at holde sig bagved, så de aldrig skulle dække hele jorden igen. 10 Du lod kilder risle frem i dalene og bække bane sig vej mellem bjergene, 11 så dyrene kan få vand at drikke, vildæslerne slukke deres tørst. 12 Ved bredden bygger fuglene rede, fra trækronerne høres deres sang. 13 Fra himlen sender du regn over bjergene, du velsigner jorden med væde. 14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget, du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder. 15 Vin, som giver os glæde, olivenolie, som får vore ansigter til at stråle, brød, som giver os styrke og helse. 16 Herren passer de træer, han har plantet, Libanons cedre får rigeligt med regn. 17 Fuglene bygger rede i træernes grene, storkene bor i fyrretræernes toppe. 18 Højt på bjerget holder stenbukken til, mellem klipper er grævlingens skjul. 19 Du skabte månen til at markere årets gang, solen står op og går ned på den fastsatte tid. 20 Du skabte nattens mørke, hvor de vilde dyr kommer frem. 21 De unge løver brøler efter bytte, fanger de dyr, Gud har givet dem til føde. 22 De trækker sig tilbage, når solen står op, går hjem til deres huler og lægger sig. 23 Da begynder mennesket sin daglige dont, bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi. 24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor! Jorden er fuld af dine skabninger. Hvilken mangfoldighed du har skabt. 25 Foran mig ligger det mægtige hav, det vrimler af liv i alle former og farver. 26 Skibene pløjer sig gennem de store have, Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne. 27 Hele skabningen er afhængig af dig, du giver dem føde i rette tid. 28 Du giver, og de tager imod, når du åbner din hånd, bliver de mætte. 29 Men vender du ryggen til dem, bliver de skrækslagne. Tager du deres livsånde bort, dør de og bliver til støv. 30 Din livgivende Ånd har skabende kraft, du fornyer alt liv på jorden. 31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt! Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk! 32 Når han ser på jorden, skælver den. Når han rører ved bjergene, bryder de i brand. 33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, prise Gud til mit sidste åndedrag. 34 Må han finde behag i min lovsang, for han er kilden til al min glæde. 35 Gid der ingen syndere var tilbage, ingen gudløse på hele jorden. Min sjæl, pris Herren! Halleluja!

King James Version

1 Bless the LORD, O my soul. O LORD my God, thou art very great; thou art clothed with honour and majesty. 2 Who coverest thyself with light as with a garment: who stretchest out the heavens like a curtain: 3 Who layeth the beams of his chambers in the waters: who maketh the clouds his chariot: who walketh upon the wings of the wind: 4 Who maketh his angels spirits; his ministers a flaming fire: 5 Who laid the foundations of the earth, that it should not be removed for ever. 6 Thou coveredst it with the deep as with a garment: the waters stood above the mountains. 7 At thy rebuke they fled; at the voice of thy thunder they hasted away. 8 They go up by the mountains; they go down by the valleys unto the place which thou hast founded for them. 9 Thou hast set a bound that they may not pass over; that they turn not again to cover the earth. 10 He sendeth the springs into the valleys, which run among the hills. 11 They give drink to every beast of the field: the wild asses quench their thirst. 12 By them shall the fowls of the heaven have their habitation, which sing among the branches. 13 He watereth the hills from his chambers: the earth is satisfied with the fruit of thy works. 14 He causeth the grass to grow for the cattle, and herb for the service of man: that he may bring forth food out of the earth; 15 And wine that maketh glad the heart of man, and oil to make his face to shine, and bread which strengtheneth man' heart. 16 The trees of the LORD are full of sap ; the cedars of Lebanon, which he hath planted; 17 Where the birds make their nests: as for the stork, the fir trees are her house. 18 The high hills are a refuge for the wild goats; and the rocks for the conies. 19 He appointed the moon for seasons: the sun knoweth his going down. 20 Thou makest darkness, and it is night: wherein all the beasts of the forest do creep forth . 21 The young lions roar after their prey, and seek their meat from God. 22 The sun ariseth, they gather themselves together, and lay them down in their dens. 23 Man goeth forth unto his work and to his labour until the evening. 24 O LORD, how manifold are thy works! in wisdom hast thou made them all: the earth is full of thy riches. 25 So is this great and wide sea, wherein are things creeping innumerable, both small and great beasts. 26 There go the ships: there is that leviathan, whom thou hast made to play therein. 27 These wait all upon thee; that thou mayest give them their meat in due season. 28 That thou givest them they gather: thou openest thine hand, they are filled with good. 29 Thou hidest thy face, they are troubled: thou takest away their breath, they die, and return to their dust. 30 Thou sendest forth thy spirit, they are created: and thou renewest the face of the earth. 31 The glory of the LORD shall endure for ever: the LORD shall rejoice in his works. 32 He looketh on the earth, and it trembleth: he toucheth the hills, and they smoke. 33 I will sing unto the LORD as long as I live: I will sing praise to my God while I have my being. 34 My meditation of him shall be sweet: I will be glad in the LORD. 35 Let the sinners be consumed out of the earth, and let the wicked be no more. Bless thou the LORD, O my soul. Praise ye the LORD.