1Meget tidligt søndag morgen tog kvinderne deres aromatiske salve med ud til graven. (Matt 28,1; Mark 16,1; Joh 20,1)2Her så de, at den store sten, der havde spærret for indgangen, var rullet til side.3De gik indenfor—men Herren Jesu lig var der ikke.4De vidste ikke, hvad de skulle tro, men pludselig stod to mænd foran dem, klædt i blændende hvide klæder.5Kvinderne blev skrækslagne og så ned i jorden. „Hvorfor søger I efter den levende blandt de døde?” spurgte mændene.6„Han er ikke her. Han er stået op fra de døde! Husk, hvad han sagde til jer, allerede mens I var i Galilæa,7nemlig at Menneskesønnen skulle forrådes og udleveres til onde mennesker, som ville korsfæste ham. Men på den tredje dag ville han genopstå!”8Nu huskede de, hvad Jesus havde sagt,9og de skyndte sig ind i byen for at fortælle det til de 11 disciple og alle de andre.10Det var Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, der sammen med de andre kvinder fortalte det til apostlene,11som dog havde svært ved at tage dem alvorligt. De troede i hvert fald ikke på dem.12Men Peter løb alligevel ud til graven for at se nærmere efter. Da han kom derud, bøjede han sig ned og kiggede ind gennem den lave åbning. Der var ikke andet at se end de efterladte ligklæder. Så gik han hjem, mens han undrede sig over, hvad der mon var sket.
Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus
13Samme dag var to disciple på vej til landsbyen Emmaus, der ligger 11 kilometer[1] fra Jerusalem. (Mark 16,12)14Mens de gik og snakkede med hinanden om alt det, der var sket,15kom Jesus selv og fulgtes med dem.16Men de genkendte ham ikke.17„Hvad er det, I er så optaget af?” spurgte han. De standsede og så bedrøvet på ham.18Den ene, som hed Kleofas, svarede: „Du må være den eneste i Jerusalem, der ikke ved, hvad der lige er sket.”19„Hvad er der sket?” „Det med Jesus fra Nazaret. Han var en profet, som talte med stor visdom og gjorde mange mirakler. Gud var med ham, og folk var begejstrede for ham.20Men ypperstepræsterne og vores ledere arresterede ham og udleverede ham til romerne, for at han kunne blive dømt til døden. Og så blev han korsfæstet.21Vi havde ellers håbet, at det var ham, der var Messias, og at han ville befri Israel.” „Men der er sket mere endnu,” fortsatte Kleofas. „I dag er det nemlig den tredje dag regnet fra den dag, han blev korsfæstet,22og nogle af de kvinder, som hører med blandt disciplene, gik tidligt i morges ud til graven, og de har gjort os endnu mere forvirrede.23De kom nemlig tilbage og sagde, at hans lig ikke var i graven. De fortalte også, at de havde haft et syn af engle, som sagde, at han lever.24Så løb nogle af de andre disciple derud, og de fandt det sådan, som kvinderne havde fortalt. De kunne heller ikke finde Jesu lig!”25„Hvor er i tungnemme!” udbrød Jesus. „Hvorfor har I så svært ved at tro på, hvad profeterne har forudsagt?26At Messias skulle lide og dø, før han gik ind til sin herlighed, er jo netop Guds plan.”27Derpå citerede Jesus stykke efter stykke fra Skrifterne, lige fra Første Mosebog og gennem alle de profetiske bøger, og han forklarede de mange profetiske ord, der handlede om ham.28De var nu nået frem til Emmaus, og Jesus ville gå videre,29men de bad ham indtrængende om at blive natten over hos dem, for det var allerede sent på eftermiddagen. Han gik derfor med dem hjem.30Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, takkede Gud, brækkede det i stykker og gav dem det.31Da var det, som om deres øjne åbnedes, og nu kunne de genkende ham. Men i samme øjeblik blev han usynlig for dem.32„Var det ikke, som om vores hjerter brændte, mens han gik på vejen og forklarede Skrifterne for os?” sagde de til hinanden.33Uden at spilde et øjeblik brød de op og begav sig på vej tilbage til Jerusalem. Dér fandt de både de 11 apostle og de øvrige disciple forsamlede,34og de blev modtaget med ordene: „Herren er virkelig genopstået! Simon har set ham!”35De to fortalte nu, hvad de havde oplevet på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brækkede brødet i stykker.
Jesus viser sig for inderkredsen af disciple
36Mens de snakkede om, hvad der var sket, stod Jesus pludselig midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!” (Mark 16,14; Joh 20,19)37De blev alle forskrækkede og troede, de så et genfærd.38„Hvorfor er I så bange?” spurgte Jesus. „Og hvorfor tvivler I?39Se på mine hænder! Se på mine fødder! Kan I ikke se, at det er mig? Her, føl på mig! I kan jo se, at jeg har en krop, og det har et genfærd ikke.”40Samtidig rakte han hænderne frem, og han viste dem sine fødder, så de kunne se naglemærkerne.41Men de var stadig i tvivl og var på én gang både glade og skeptiske. Så spurgte han: „Har I noget at spise her?”42De rakte ham et stykke stegt fisk,43og han spiste det, mens de stirrede på ham.44„Husker I ikke, at jeg fortalte jer, at alt, hvad der står skrevet om mig i Toraen, Profetbøgerne og Salmernes Bog, måtte gå i opfyldelse?”45Derpå forklarede han dem betydningen af Skrifterne,46og han sagde til dem: „Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag,47og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem48skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet.49Jeg vil sende Helligånden til jer, sådan som min Far har lovet. Men I skal forholde jer i ro her i byen, indtil I er blevet udrustet med kraften fra Gud!”
Jesus tages op til Himlen
50Senere tog Jesus disciplene med ud af Jerusalem og hen i nærheden af Betania. Han løftede hænderne og velsignede dem. (Mark 16,19; Ap G 1,9)51Og mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev taget op til Himlen.52Disciplene lovpriste ham og vendte derpå glade tilbage til Jerusalem,53og de kom til stadighed i templet og priste Gud.
Lukas 24
King James Version
1Now upon the first day of the week, very early in the morning, they came unto the sepulchre, bringing the spices which they had prepared, and certain others with them.2And they found the stone rolled away from the sepulchre.3And they entered in, and found not the body of the Lord Jesus.4And it came to pass, as they were much perplexed thereabout, behold, two men stood by them in shining garments:5And as they were afraid, and bowed down their faces to the earth, they said unto them, Why seek ye the living among the dead?6He is not here, but is risen: remember how he spake unto you when he was yet in Galilee,7Saying, The Son of man must be delivered into the hands of sinful men, and be crucified, and the third day rise again.8And they remembered his words,9And returned from the sepulchre, and told all these things unto the eleven, and to all the rest.10It was Mary Magdalene, and Joanna, and Mary the mother of James, and other women that were with them, which told these things unto the apostles.11And their words seemed to them as idle tales, and they believed them not.12Then arose Peter, and ran unto the sepulchre; and stooping down, he beheld the linen clothes laid by themselves, and departed, wondering in himself at that which was come to pass.13And, behold, two of them went that same day to a village called Emmaus, which was from Jerusalem about threescore furlongs.14And they talked together of all these things which had happened.15And it came to pass, that, while they communed together and reasoned, Jesus himself drew near, and went with them.16But their eyes were holden that they should not know him.17And he said unto them, What manner of communications are these that ye have one to another, as ye walk, and are sad?18And the one of them, whose name was Cleopas, answering said unto him, Art thou only a stranger in Jerusalem, and hast not known the things which are come to pass there in these days?19And he said unto them, What things? And they said unto him, Concerning Jesus of Nazareth, which was a prophet mighty in deed and word before God and all the people:20And how the chief priests and our rulers delivered him to be condemned to death, and have crucified him.21But we trusted that it had been he which should have redeemed Israel: and beside all this, to day is the third day since these things were done.22Yea, and certain women also of our company made us astonished, which were early at the sepulchre;23And when they found not his body, they came, saying, that they had also seen a vision of angels, which said that he was alive.24And certain of them which were with us went to the sepulchre, and found it even so as the women had said: but him they saw not.25Then he said unto them, O fools, and slow of heart to believe all that the prophets have spoken:26Ought not Christ to have suffered these things, and to enter into his glory?27And beginning at Moses and all the prophets, he expounded unto them in all the scriptures the things concerning himself.28And they drew nigh unto the village, whither they went: and he made as though he would have gone further.29But they constrained him, saying, Abide with us: for it is toward evening, and the day is far spent. And he went in to tarry with them.30And it came to pass, as he sat at meat with them, he took bread, and blessed it, and brake, and gave to them.31And their eyes were opened, and they knew him; and he vanished out of their sight.32And they said one to another, Did not our heart burn within us, while he talked with us by the way, and while he opened to us the scriptures?33And they rose up the same hour, and returned to Jerusalem, and found the eleven gathered together, and them that were with them,34Saying, The Lord is risen indeed, and hath appeared to Simon.35And they told what things were done in the way, and how he was known of them in breaking of bread.36And as they thus spake, Jesus himself stood in the midst of them, and saith unto them, Peace be unto you.37But they were terrified and affrighted, and supposed that they had seen a spirit.38And he said unto them, Why are ye troubled? and why do thoughts arise in your hearts?39Behold my hands and my feet, that it is I myself: handle me, and see; for a spirit hath not flesh and bones, as ye see me have.40And when he had thus spoken, he shewed them his hands and his feet.41And while they yet believed not for joy, and wondered, he said unto them, Have ye here any meat?42And they gave him a piece of a broiled fish, and of an honeycomb.43And he took it, and did eat before them.44And he said unto them, These are the words which I spake unto you, while I was yet with you, that all things must be fulfilled, which were written in the law of Moses, and in the prophets, and in the psalms, concerning me.45Then opened he their understanding, that they might understand the scriptures,46And said unto them, Thus it is written, and thus it behoved Christ to suffer, and to rise from the dead the third day:47And that repentance and remission of sins should be preached in his name among all nations, beginning at Jerusalem.48And ye are witnesses of these things.49And, behold, I send the promise of my Father upon you: but tarry ye in the city of Jerusalem, until ye be endued with power from on high.50And he led them out as far as to Bethany, and he lifted up his hands, and blessed them.51And it came to pass, while he blessed them, he was parted from them, and carried up into heaven.52And they worshipped him, and returned to Jerusalem with great joy:53And were continually in the temple, praising and blessing God. Amen.