Lukas 23

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Så var mødet forbi, og hele forsamlingen brød op og førte Jesus til den romerske guvernør, Pilatus. (Matt 27,1; Matt 27,11; Mark 15,1; Joh 18,28)2 Her kom de frem med følgende anklage: „Manden her vildleder vores folk. Han siger, at man ikke skal betale skat til kejseren, og han påstår, at han er Messias, det vil sige en konge.”3 Pilatus spurgte ham: „Er du jødernes konge?” „Det kan man godt sige,” svarede Jesus.4 Efter forhøret sagde Pilatus til ypperstepræsterne og mængden, der var stimlet sammen: „Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham.”5 Men de forstærkede blot deres anklager: „Han volder uro i hele vores land med sin undervisning, både i Galilæa, hvor han begyndte, og nu også her i Jerusalem!”6 Da Pilatus hørte, at Jesus var fra Galilæa,7 sendte han ham til Herodes, som netop i de dage opholdt sig i Jerusalem. Herodes var nemlig regent over Galilæa.8 Herodes blev begejstret over at få lejlighed til at se Jesus, for han havde hørt meget om ham, og han håbede at kunne få ham til at gøre et mirakel.9 Han stillede ham derfor en række spørgsmål, men Jesus svarede ikke.10 Ypperstepræsterne og de skriftlærde stod ved siden af og fortsatte med deres voldsomme anklager.11 Så gav Herodes og hans soldater sig til at håne Jesus og gøre nar af ham. De kastede en farvestrålende kappe over ham og sendte ham tilbage til Pilatus.12 Den dag lagde Herodes og Pilatus deres gamle fjendskab bag sig.13 Pilatus sammenkaldte nu ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. (Matt 27,15; Mark 15,6; Joh 18,39)14 „I har ført den mand herhen til mig og anklaget ham for at vildlede det jødiske folk,” sagde han. „Jeg har forhørt ham, mens I hørte på det, men jeg har ikke fundet ham skyldig i noget af det, I anklager ham for.15 Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham her tilbage. Manden har ikke foretaget sig noget, som han kan dømmes til døden for.16-17 Derfor vil jeg give ham en advarsel ved at lade ham piske og derefter løslade ham.”[1]18 Men da lød der en råben fra folkehoben: „Henret ham, og lad os få Barabbas fri!”19 (Barabbas sad fængslet for drab, og fordi han havde startet et oprør i Jerusalem).20 Pilatus ville helst sætte Jesus fri, så han prøvede endnu en gang at tale dem til fornuft,21 men hoben råbte i kor: „Korsfæst ham, korsfæst ham!”22 For tredje gang råbte Pilatus til dem: „Hvorfor? Hvad ondt har han gjort? Jeg finder ingen grund til, at han skal dø. Jeg vil lade ham piske, og så vil jeg løslade ham!”23 Men folk råbte højere og højere, at Jesus skulle korsfæstes, og til sidst gav Pilatus efter for deres krav.24 Han dømte Jesus til døden, som de forlangte.25 Derefter befalede han, at Barabbas skulle løslades, som de havde bedt om. Jesus blev derpå udleveret til at lide den straf, som folket havde ønsket.26 Da de romerske soldater trak af sted med Jesus for at korsfæste ham uden for byen, mødte de en mand, som var på vej ind i byen. Han hed Simon og var fra Kyrene. Ham tvang de til at gå bagefter Jesus og bære korset for ham. (Matt 27,32; Mark 15,21; Joh 19,17)27 En stor flok mennesker fulgte med, deriblandt mange grædende kvinder.28 Jesus vendte sig til dem og sagde: „Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn.29 For snart vil man sige: ‚Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.’30 Og man vil sige til bjergene: ‚Styrt sammen over os!’ og til højene: ‚Skjul os!’[2] (Hos 10,8)31 For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”32 To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus.33 Da de kom til det sted, som kaldes „Hovedskalsstedet”, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.34 Men Jesus bad: „Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig.35 Folkeskaren stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: „Andre har han reddet! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og redde sig selv!”36 Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte:37 „Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!”38 Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. „Det er jødernes konge” stod der på græsk, latin og hebraisk.[3]39 Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: „Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!”40 Men den anden forbryder irettesatte den første: „Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø?41 Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.”42 Så sagde han: „Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”43 Jesus svarede: „Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”[4]44-45 Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre. Pludselig blev det kraftige forhæng ved indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem. (Matt 27,45; Mark 15,33; Joh 19,28)46 Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: „Far, jeg betror dig min ånd!”[5] Med de ord udåndede han. (Salm 31,6)47 Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: „Den mand var i virkeligheden uskyldig!”48 De mange mennesker, som var fulgt med derud for at overvære korsfæstelsen, blev forfærdede over det, de så. De slog sig fortvivlet for brystet, og langsomt begyndte de at gå hjemad.49 De, der havde kendt Jesus personligt, og kvinderne, der havde fulgt med ham fra Galilæa, stod et stykke derfra og overværede det hele.50-51 Et af medlemmerne af Det jødiske Råd var en god og retskaffen mand, der hele tiden havde været i forventning om Messias’ snarlige komme, og han var imod, at rådet havde dømt Jesus til døden. Han hed Josef og kom fra byen Arimatæa i Judæa. (Matt 27,57; Mark 15,42; Joh 19,38)52 Han henvendte sig nu til Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret.53 Det fik han lov til og tog så liget ned fra korset og svøbte det i et liglagen. Derpå anbragte han det i en klippegrav, hvor ingen endnu havde ligget.54 Det var sent fredag eftermiddag, lige før sabbatten begyndte.[6]55 Da Jesu lig blev ført bort, fulgte kvinderne fra Galilæa efter, og de så den klippegrav, han blev lagt ind i.56 Efter at de var kommet hjem, tilberedte de en begravelsessalve med aromatiske olier. Men de foretog sig ikke noget på sabbatten, som den jødiske lov foreskriver.

Lukas 23

King James Version

1 And the whole multitude of them arose, and led him unto Pilate.2 And they began to accuse him, saying, We found this fellow perverting the nation, and forbidding to give tribute to Caesar, saying that he himself is Christ a King.3 And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And he answered him and said, Thou sayest it.4 Then said Pilate to the chief priests and to the people, I find no fault in this man.5 And they were the more fierce, saying, He stirreth up the people, teaching throughout all Jewry, beginning from Galilee to this place.6 When Pilate heard of Galilee, he asked whether the man were a Galilaean.7 And as soon as he knew that he belonged unto Herod's jurisdiction, he sent him to Herod, who himself also was at Jerusalem at that time.8 And when Herod saw Jesus, he was exceeding glad: for he was desirous to see him of a long season, because he had heard many things of him; and he hoped to have seen some miracle done by him.9 Then he questioned with him in many words; but he answered him nothing.10 And the chief priests and scribes stood and vehemently accused him.11 And Herod with his men of war set him at nought, and mocked him, and arrayed him in a gorgeous robe, and sent him again to Pilate.12 And the same day Pilate and Herod were made friends together: for before they were at enmity between themselves.13 And Pilate, when he had called together the chief priests and the rulers and the people,14 Said unto them, Ye have brought this man unto me, as one that perverteth the people: and, behold, I, having examined him before you, have found no fault in this man touching those things whereof ye accuse him:15 No, nor yet Herod: for I sent you to him; and, lo, nothing worthy of death is done unto him.16 I will therefore chastise him, and release him.17 (For of necessity he must release one unto them at the feast.)18 And they cried out all at once, saying, Away with this man, and release unto us Barabbas:19 (Who for a certain sedition made in the city, and for murder, was cast into prison.)20 Pilate therefore, willing to release Jesus, spake again to them.21 But they cried, saying, Crucify him, crucify him.22 And he said unto them the third time, Why, what evil hath he done? I have found no cause of death in him: I will therefore chastise him, and let him go.23 And they were instant with loud voices, requiring that he might be crucified. And the voices of them and of the chief priests prevailed.24 And Pilate gave sentence that it should be as they required.25 And he released unto them him that for sedition and murder was cast into prison, whom they had desired; but he delivered Jesus to their will.26 And as they led him away, they laid hold upon one Simon, a Cyrenian, coming out of the country, and on him they laid the cross, that he might bear it after Jesus.27 And there followed him a great company of people, and of women, which also bewailed and lamented him.28 But Jesus turning unto them said, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children.29 For, behold, the days are coming, in the which they shall say, Blessed are the barren, and the wombs that never bare, and the paps which never gave suck.30 Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us.31 For if they do these things in a green tree, what shall be done in the dry?32 And there were also two others, malefactors, led with him to be put to death.33 And when they were come to the place, which is called Calvary, there they crucified him, and the malefactors, one on the right hand, and the other on the left.34 Then said Jesus, Father, forgive them; for they know not what they do. And they parted his raiment, and cast lots.35 And the people stood beholding. And the rulers also with them derided him, saying, He saved others; let him save himself, if he be Christ, the chosen of God.36 And the soldiers also mocked him, coming to him, and offering him vinegar,37 And saying, If thou be the king of the Jews, save thyself.38 And a superscription also was written over him in letters of Greek, and Latin, and Hebrew, THIS IS THE KING OF THE JEWS.39 And one of the malefactors which were hanged railed on him, saying, If thou be Christ, save thyself and us.40 But the other answering rebuked him, saying, Dost not thou fear God, seeing thou art in the same condemnation?41 And we indeed justly; for we receive the due reward of our deeds: but this man hath done nothing amiss.42 And he said unto Jesus, Lord, remember me when thou comest into thy kingdom.43 And Jesus said unto him, Verily I say unto thee, To day shalt thou be with me in paradise.44 And it was about the sixth hour, and there was a darkness over all the earth until the ninth hour.45 And the sun was darkened, and the veil of the temple was rent in the midst.46 And when Jesus had cried with a loud voice, he said, Father, into thy hands I commend my spirit: and having said thus, he gave up the ghost.47 Now when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this was a righteous man.48 And all the people that came together to that sight, beholding the things which were done, smote their breasts, and returned.49 And all his acquaintance, and the women that followed him from Galilee, stood afar off, beholding these things.50 And, behold, there was a man named Joseph, a counsellor; and he was a good man, and a just:51 (The same had not consented to the counsel and deed of them;) he was of Arimathaea, a city of the Jews: who also himself waited for the kingdom of God.52 This man went unto Pilate, and begged the body of Jesus.53 And he took it down, and wrapped it in linen, and laid it in a sepulchre that was hewn in stone, wherein never man before was laid.54 And that day was the preparation, and the sabbath drew on.55 And the women also, which came with him from Galilee, followed after, and beheld the sepulchre, and how his body was laid.56 And they returned, and prepared spices and ointments; and rested the sabbath day according to the commandment.