1Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen.2„Mester, hvorfor er den mand født blind?” spurgte disciplene. „Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?”3„Ingen af delene,” svarede Jesus. „Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort.4Så længe det endnu er ‚dag’, må jeg[1] gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‚nat’, hvor ingen kan arbejde.5Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.”6Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne7og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder „udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.8Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: „Er det ikke ham, der sad og tiggede?”9„Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: „Nej, det må være en, der ligner ham.” „Det er mig!” sagde manden.10„Hvordan er du kommet til at se?” spurgte folk.11„En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. „Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”12„Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk. „Det ved jeg ikke,” svarede han.
Forhøret hos farisæerne
13Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne.14Da helbredelsen var foregået på en sabbat,15forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.16„Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, „han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: „Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.17Derfor spurgte de manden, der havde været blind: „Hvad mener du om ham? Det er jo dig, han har helbredt.” „Han er en profet!” var svaret.18De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt:19„Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”20„Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind.21Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.”22-23De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.24For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”25„Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, „men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”26„Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. „Hvordan fik han dig til at se?”27„Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. „I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”28Så skældte de ham ud: „Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses.29Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”30„Det var da mærkeligt,” svarede manden. „Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er.31Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje.32Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se?33Hvis den mand ikke kom fra Gud, kunne han ikke have gjort det.”34„Vil du nu til at belære os?” råbte de. „Du, som har været en synder hele dit liv!” Så jog de ham ud.[2]
Farisæernes blindhed
35Da Jesus hørte, hvordan manden var blevet smidt ud, opsøgte han ham og spurgte: „Tror du på Menneskesønnen?”36„Mester, sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham,” svarede manden.37„Du har allerede set ham,” sagde Jesus. „For det er mig, der er Menneskesønnen.”38„Herre, jeg tror!” svarede han og faldt på knæ foran Jesus.39Da sagde Jesus: „Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.”40Da nogle af de farisæere, som fulgte med Jesus, hørte det, sagde de: „Vil du måske påstå, at vi også er blinde?”41Jesus svarede: „Havde I været blinde, ville I have været uden skyld. Men så længe I påstår, at I kan se, er I skyldige!”
Johannes 9
King James Version
1And as Jesus passed by, he saw a man which was blind from his birth.2And his disciples asked him, saying, Master, who did sin, this man, or his parents, that he was born blind?3Jesus answered, Neither hath this man sinned, nor his parents: but that the works of God should be made manifest in him.4I must work the works of him that sent me, while it is day: the night cometh, when no man can work.5As long as I am in the world, I am the light of the world.6When he had thus spoken, he spat on the ground, and made clay of the spittle, and he anointed the eyes of the blind man with the clay,7And said unto him, Go, wash in the pool of Siloam, (which is by interpretation, Sent.) He went his way therefore, and washed, and came seeing.8The neighbours therefore, and they which before had seen him that he was blind, said, Is not this he that sat and begged?9Some said, This is he: others said, He is like him: but he said, I am he.10Therefore said they unto him, How were thine eyes opened?11He answered and said, A man that is called Jesus made clay, and anointed mine eyes, and said unto me, Go to the pool of Siloam, and wash: and I went and washed, and I received sight.12Then said they unto him, Where is he? He said, I know not.13They brought to the Pharisees him that aforetime was blind.14And it was the sabbath day when Jesus made the clay, and opened his eyes.15Then again the Pharisees also asked him how he had received his sight. He said unto them, He put clay upon mine eyes, and I washed, and do see.16Therefore said some of the Pharisees, This man is not of God, because he keepeth not the sabbath day. Others said, How can a man that is a sinner do such miracles? And there was a division among them.17They say unto the blind man again, What sayest thou of him, that he hath opened thine eyes? He said, He is a prophet.18But the Jews did not believe concerning him, that he had been blind, and received his sight, until they called the parents of him that had received his sight.19And they asked them, saying, Is this your son, who ye say was born blind? how then doth he now see?20His parents answered them and said, We know that this is our son, and that he was born blind:21But by what means he now seeth, we know not; or who hath opened his eyes, we know not: he is of age; ask him: he shall speak for himself.22These words spake his parents, because they feared the Jews: for the Jews had agreed already, that if any man did confess that he was Christ, he should be put out of the synagogue.23Therefore said his parents, He is of age; ask him.24Then again called they the man that was blind, and said unto him, Give God the praise: we know that this man is a sinner.25He answered and said, Whether he be a sinner or no, I know not: one thing I know, that, whereas I was blind, now I see.26Then said they to him again, What did he to thee? how opened he thine eyes?27He answered them, I have told you already, and ye did not hear: wherefore would ye hear it again? will ye also be his disciples?28Then they reviled him, and said, Thou art his disciple; but we are Moses' disciples.29We know that God spake unto Moses: as for this fellow, we know not from whence he is.30The man answered and said unto them, Why herein is a marvellous thing, that ye know not from whence he is, and yet he hath opened mine eyes.31Now we know that God heareth not sinners: but if any man be a worshipper of God, and doeth his will, him he heareth.32Since the world began was it not heard that any man opened the eyes of one that was born blind.33If this man were not of God, he could do nothing.34They answered and said unto him, Thou wast altogether born in sins, and dost thou teach us? And they cast him out.35Jesus heard that they had cast him out; and when he had found him, he said unto him, Dost thou believe on the Son of God?36He answered and said, Who is he, Lord, that I might believe on him?37And Jesus said unto him, Thou hast both seen him, and it is he that talketh with thee.38And he said, Lord, I believe. And he worshipped him.39And Jesus said, For judgment I am come into this world, that they which see not might see; and that they which see might be made blind.40And some of the Pharisees which were with him heard these words, and said unto him, Are we blind also?41Jesus said unto them, If ye were blind, ye should have no sin: but now ye say, We see; therefore your sin remaineth.