Apostlenes Gerninger 11

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Det varede ikke længe før apostlene og menighederne rundt omkring i Judæa hørte, at en gruppe ikke-jøder havde taget imod Guds ord.2 Da Peter vendte tilbage til Jerusalem, måtte han stå skoleret for menighedens ledere dér.3 „Du har besøgt en ikke-jødisk familie, og du har oven i købet spist sammen med dem!” lød anklagen.4 Peter fortalte dem så fra ende til anden, hvad der var sket:5 „En dag, mens jeg var i bøn i Joppe, havde jeg et syn,” forklarede han. „Noget blev sænket ned fra himlen. Det lignede en stor dug, der blev holdt oppe i de fire hjørner, og den dalede ned foran mig.6 Jeg stirrede på den og så alle mulige slags pattedyr, rovdyr, krybdyr og fugle.7 Så hørte jeg en stemme sige: ‚Rejs dig, Peter, slagt og spis.’8 ‚Ikke tale om, Herre!’ svarede jeg. ‚Sådan nogle urene dyr har jeg aldrig spist.’9 Men stemmen talte igen: ‚Det, som Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde urent.’10 Det skete tre gange, og så forsvandt det hele op i himlen.11 I det samme stod der tre mænd uden for huset, hvor jeg opholdt mig. De var kommet fra Cæsarea for at hente mig.12 Helligånden sagde til mig, at jeg skulle gå med dem uden at gøre indvendinger. De seks mænd, der står her, fulgte også med, og vi tog så op til mandens hus.13 Da vi ankom, fortalte han os, hvordan en engel pludselig havde stået foran ham og havde sagt til ham: ‚Send bud til Joppe efter en, der hedder Simon Peter.14 Han vil fortælle dig, hvordan du selv og hele din husstand kan blive frelst.’15 Men så snart jeg begyndte at tale til dem, faldt Helligånden på dem, akkurat som det skete for os i begyndelsen.16 Så kom jeg i tanke om, hvad Herren havde sagt: ‚Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligåndens kraft!’17 Gud gav altså de her ikke-jøder den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus, Messias. Hvem er da jeg, at jeg skulle stille mig i vejen for Gud?”18 Da de hørte den beretning, blev de først helt stille. Derefter begyndte de at lovprise Gud og sagde til hinanden: „Så er det altså Guds ønske, at det ikke kun er jøderne, der skal vende om fra deres synd og modtage det evige liv.”19 De Jesus-troende, der var flygtet fra Jerusalem under den store forfølgelse efter Stefanus’ død, nåede så langt som til Fønikien, Cypern og Antiokia. Overalt fortalte de budskabet om Jesus, dog kun til jøderne.20 Men nogle af dem, der oprindeligt kom fra Cypern eller Kyrene, var græsktalende, og da de kom til Antiokia, begyndte de at tale til grækerne om Herren Jesus,21 og Herrens kraft var med dem, så et stort antal kom til tro.22 Menigheden i Jerusalem hørte, hvad der var sket i Antiokia, og derfor sendte de Barnabas derhen.23 Da han så, hvad Gud i sin nåde havde gjort, blev han meget glad og opmuntrede dem alle til helhjertet at holde fast ved troen på Herren.24 Barnabas var et godt menneske, fuld af Helligånd og tro. Ved hans indsats kom mange mennesker til tro på Jesus.25 Nogen tid efter rejste Barnabas videre til Tarsos for at opsøge Saul.26 Da han havde fundet ham, tog han ham med tilbage til Antiokia. I et helt år arbejdede de sammen i menigheden og underviste en stor gruppe mennesker. Det var her i Antiokia, at disciplene for første gang blev kaldt „de kristne”.[1] (Es 11,1)27 Mens de var dér, kom nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia.28 En af dem ved navn Agabos rejste sig ved et møde og forudsagde ved Helligånden, at der ville komme en stor hungersnød over hele verden (det skete, mens Claudius var kejser i Rom).29 Disciplene besluttede da at sende hjælp til deres medkristne i Judæa. Enhver skulle give så meget, de havde råd til.30 Derefter blev Barnabas og Saul sendt af sted for at overbringe den indsamlede gave til lederne i menigheden i Jerusalem.

Apostlenes Gerninger 11

King James Version

1 And the apostles and brethren that were in Judaea heard that the Gentiles had also received the word of God.2 And when Peter was come up to Jerusalem, they that were of the circumcision contended with him,3 Saying, Thou wentest in to men uncircumcised, and didst eat with them.4 But Peter rehearsed the matter from the beginning, and expounded it by order unto them, saying,5 I was in the city of Joppa praying: and in a trance I saw a vision, A certain vessel descend, as it had been a great sheet, let down from heaven by four corners; and it came even to me:6 Upon the which when I had fastened mine eyes, I considered, and saw fourfooted beasts of the earth, and wild beasts, and creeping things, and fowls of the air.7 And I heard a voice saying unto me, Arise, Peter; slay and eat.8 But I said, Not so, Lord: for nothing common or unclean hath at any time entered into my mouth.9 But the voice answered me again from heaven, What God hath cleansed, that call not thou common.10 And this was done three times: and all were drawn up again into heaven.11 And, behold, immediately there were three men already come unto the house where I was, sent from Caesarea unto me.12 And the spirit bade me go with them, nothing doubting. Moreover these six brethren accompanied me, and we entered into the man's house:13 And he shewed us how he had seen an angel in his house, which stood and said unto him, Send men to Joppa, and call for Simon, whose surname is Peter;14 Who shall tell thee words, whereby thou and all thy house shall be saved.15 And as I began to speak, the Holy Ghost fell on them, as on us at the beginning.16 Then remembered I the word of the Lord, how that he said, John indeed baptized with water; but ye shall be baptized with the Holy Ghost.17 Forasmuch then as God gave them the like gift as he did unto us, who believed on the Lord Jesus Christ; what was I, that I could withstand God?18 When they heard these things, they held their peace, and glorified God, saying, Then hath God also to the Gentiles granted repentance unto life.19 Now they which were scattered abroad upon the persecution that arose about Stephen travelled as far as Phenice, and Cyprus, and Antioch, preaching the word to none but unto the Jews only.20 And some of them were men of Cyprus and Cyrene, which, when they were come to Antioch, spake unto the Grecians, preaching the Lord Jesus.21 And the hand of the Lord was with them: and a great number believed, and turned unto the Lord.22 Then tidings of these things came unto the ears of the church which was in Jerusalem: and they sent forth Barnabas, that he should go as far as Antioch.23 Who, when he came, and had seen the grace of God, was glad, and exhorted them all, that with purpose of heart they would cleave unto the Lord.24 For he was a good man, and full of the Holy Ghost and of faith: and much people was added unto the Lord.25 Then departed Barnabas to Tarsus, for to seek Saul:26 And when he had found him, he brought him unto Antioch. And it came to pass, that a whole year they assembled themselves with the church, and taught much people. And the disciples were called Christians first in Antioch.27 And in these days came prophets from Jerusalem unto Antioch.28 And there stood up one of them named Agabus, and signified by the spirit that there should be great dearth throughout all the world: which came to pass in the days of Claudius Caesar.29 Then the disciples, every man according to his ability, determined to send relief unto the brethren which dwelt in Judaea:30 Which also they did, and sent it to the elders by the hands of Barnabas and Saul.