1En sang af Asaf. Gud kalder lederne sammen, han anklager sit folks dommere:[1]2„Hvor længe vil I dømme uretfærdigt? Hvor længe vil I favorisere de gudløse?3Døm de fattige og faderløse retfærdigt, forsvar de svage og hjælpeløse,4red de magtesløse og undertrykte, fri dem fra onde menneskers magt.5I er tåbelige, uvidende og blinde. Derfor vakler verden i sin grundvold.6Jeg har kaldt jer guder, for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[2]7men I skal dø som de gudløse mennesker, I er, akkurat som andre landes gudløse ledere.”8Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden, for du har magt over alle folkeslag.
1Ein Lied Asafs. Gott steht auf in der Versammlung der Götter[1] und zieht sie zur Rechenschaft: (Salm 89,6)2»Wie lange wollt ihr noch das Recht verdrehen und für die Schuldigen Partei ergreifen?3Verteidigt die Armen und die Waisenkinder, verschafft Wehrlosen und Unterdrückten ihr Recht! (Salm 9,13)4Befreit die Entrechteten und Schwachen, reißt sie aus den Klauen ihrer Unterdrücker!5Aber ihr seht nichts und ihr versteht nichts! Hilflos tappt ihr in der Dunkelheit umher und die Fundamente der Erde geraten ins Wanken.6Ich hatte zwar gesagt: ›Ihr seid Götter, meine Söhne seid ihr, Söhne des Höchsten!‹ (Joh 10,34)7Doch ihr werdet wie die Menschen sterben, wie unfähige Minister aus dem Amt gejagt!«8Greif ein, Gott, regiere die Welt; denn dir gehören alle Völker!