1Til korlederen: En sang af Asaf. Synges til melodien „Pagtens lilje.”2Hør os, du Israels Hyrde, du, som leder dit folk med omsorg, du, som troner blandt hellige keruber, bøj dig og lyt til vor bøn. Træd frem i magt og stråleglans.3Hjælp Efraim, Benjamin og Manasse. Stå frem i din vælde og red os.4Genopret dit folk, Gud. Se i nåde til os og frels os.5Herre, almægtige Gud, hvor længe vil du blive ved at være vred? Hvor længe er du døv for vore bønner?6Du gav os sorg i overflod, tårer i rigeligt mål,7vore nabofolk foragter os, vore fjender ler ad os.8Genopret dit folk, almægtige Gud. Se i nåde til os og frels os.9Du tog os som en ung vinstok fra Egypten, jog folkeslag bort, så vi kunne få plads.10Du beredte jorden for din vinstok, den slog rod og spredte sig over landet.11Den bredte sig ud over bjergene, dækkede de mægtige cedertræer.12Den bredte sine ranker til Middelhavet og nåede helt op til Eufratfloden.13Hvorfor har du nedbrudt vingårdens gærde, så alle og enhver kan plukke af druerne?14Skovens vildsvin gnaver af planterne, de vilde dyr æder af druerne.15Vend dit ansigt imod os, almægtige Gud! Se i nåde til os fra din himmel. Tag dig af din mishandlede vinstok.16Genopliv det skud, du plantede, det folk, du udvalgte.17Din vinstok er nu hugget ned og brændt. Dit folk er bukket under for din vrede.18Velsign det folk, som vil tjene dig, den nation, som du selv har udvalgt.19Så skal vi aldrig svigte dig mere. Genopret dit folk, så vi igen kan påkalde dit navn.20Genopret dit folk, almægtige Herre. Se i nåde til os og frels os.
1Ein Lied Asafs, ein Bekenntnis, zu singen nach der Melodie »Lilien«.[1]2Hör uns, Hirt Israels, der du Josefs Nachkommen führst wie eine Herde! Der du über den Kerubim thronst, zeige dich in strahlendem Glanz! (2.Sam 6,2; Salm 74,1)3Entfalte deine gewaltige Macht vor den Augen deiner Stämme, vor Efraïm, Benjamin und Manasse! Komm und hilf uns!4Gott, richte uns wieder auf! Blick uns freundlich an, dann ist uns geholfen! (Salm 31,17)5HERR, du Gott der ganzen Welt,[2] wie lange willst du noch zornig schweigen, wenn dein Volk zu dir betet? (Salm 13,2)6Du hast uns Kummer zu essen gegeben und becherweise Tränen zu trinken.7Du hast uns zum Zankapfel der Nachbarn gemacht, unsere Feinde treiben ihren Spott mit uns. (Salm 44,14)8Gott, du Herr der Welt, richte uns doch wieder auf! Blick uns freundlich an, dann ist uns geholfen!9In Ägypten hast du einen Weinstock ausgegraben; ganze Völker hast du vertrieben, um ihn an ihrer Stelle einzupflanzen. (5.Mos 26,8; Es 5,1)10Du hast den Boden für ihn gerodet; darum konnte er Wurzeln schlagen und das ganze Land ausfüllen.11Mit seinem Schatten bedeckte er die Berge, mit seinen Zweigen die mächtigen Zedern.12Seine Ranken streckte er aus bis zum Meer, seine Triebe bis hin zum Eufrat.13Warum hast du seine Schutzmauer niedergerissen, sodass jeder, der vorbeikommt, ihn plündern kann?14Das Wildschwein aus dem Wald verwüstet ihn, die Tiere der Steppe fressen ihn kahl.15Komm wieder zu uns, Gott, du Herr der Welt! Blicke vom Himmel herab und sieh uns, kümmere dich um deinen Weinstock!16Schütze ihn, den du selber gepflanzt hast, den Spross, der dir seine Kraft verdankt!17Aber nun ist er umgehauen und verbrannt! Blick unsere Feinde drohend an, damit sie vergehen müssen! (Ez 15,4)18Lege deine Hand schützend auf den König, der an deiner rechten Seite sitzt, auf den Mann,[3] den du stark gemacht hast. (Salm 110,1)19Wir wollen nie wieder von dir weichen! Erhalte uns am Leben, wir wollen uns zu dir bekennen![4]20Herr, du Gott der ganzen Welt, richte uns doch wieder auf! Blick uns freundlich an, dann ist uns geholfen!