1En visdomssang[1] af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt.2Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden.3Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom.4De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab.5De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer.6De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker.7De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden.8De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse.9Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare.10Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn?11Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke?12Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere.13Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre,14ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk.15Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb.16Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten.17Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden.18Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn.19Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk.20Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab.21Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig.22Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag.23Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.
1Ein Gedicht Asafs. Gott, hast du uns für immer verstoßen? Warum wütet dein Zorn so furchtbar gegen uns? Wir sind doch deine Herde und du bist unser Hirt! (Salm 23,1; Salm 79,1; Salm 79,13; Salm 80,2; Salm 95,7; Salm 100,3)2Denke daran, wie du uns einst befreit hast! Damals hast du uns zu deinem Eigentum gemacht, schon seit uralter Zeit sind wir dein Volk. Denk an den Zionsberg, den du zu deinem Wohnsitz bestimmt hast! (2.Mos 19,5; 2.Mos 20,2; Salm 76,3)3Komm doch, sieh dir die trostlosen Trümmer an! Die Feinde haben den Tempel völlig zerstört. (2.Kong 25,9; Klag 3,18)4Brüllend sind sie in die heilige Stätte eingebrochen und haben dort ihre Feldzeichen aufgepflanzt.5Sie haben wild drauflosgeschlagen, als hätten sie ein Dickicht vor sich,6die kostbaren Schnitzereien haben sie zertrümmert mit ihren Äxten und Eisenstangen.7Sie haben Feuer in dein Heiligtum geworfen, deine Wohnung[1] niedergerissen und geschändet.8Sie schrien: »Wir machen Schluss mit ihnen! Wir verbrennen[2] alle Göttertempel auf der Erde!«9Es gibt kein Zeichen mehr dafür, dass du noch bei uns bist. Kein Prophet spricht mehr; niemand von uns weiß, wie lange das noch dauert.10Gott, wie lange darf der Feind noch höhnen? Hört das nie auf, dass er deinen Namen beschimpft?11Warum siehst du so untätig zu? Wann greifst du endlich ein?12Gott, seit uralter Zeit bist du unser König, du hast gewaltige Taten auf der Erde vollbracht!13Mit deiner Macht hast du das Meer gespalten und den Seeschlangen die Schädel zertrümmert. (2.Mos 14,21; Salm 89,11; Es 51,9)14Dem Drachen[3] hast du die Köpfe abgeschlagen und ihn den wilden Tieren[4] zum Fraß gegeben.15Du hast Quellen und Bäche sprudeln lassen und mächtige Ströme zum Versiegen gebracht.16Der Tag gehört dir und auch die Nacht, Sonne und Mond hast du an ihren Platz gestellt. (Salm 104,19)17Du hast alle Gebiete der Erde abgegrenzt, Sommer und Winter hast du gemacht.18HERR, höre doch, wie unsere Feinde dich verhöhnen! Sie missachten dich und lästern deinen Namen.19Gib dein hilfloses Volk nicht diesen Räubern preis! Wir werden unterdrückt; lass uns nicht endlos leiden!20Denk an deinen Bund mit uns! Alle versteckten Winkel im Land sind voll von Verbrechen und Gewalttat.21Enttäusche die Verfolgten nicht; rette die Armen und Unterdrückten, damit sie dich preisen!22Steh auf, Gott! Es geht um deine Sache, verschaff dir Recht! Denk an die Schmähungen der Spötter, mit denen sie dich täglich überschütten!23Hör doch, wie sie toben; immer lauter wird ihr Geschrei!