Salme 73 | Bibelen på hverdagsdansk

Bibelen på hverdagsdansk

Gud er retfærdig og god

1 En sang af Asaf. Gud er god mod sit folk, mod dem, hvis hjerte er rent. 2 Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til afgrunden. 3 For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse, de har jo fremgang på trods af deres ondskab. 4 Alt går så glat og sorgløst for dem, de er raske og strutter af sundhed. 5 De bekymrer sig ikke om noget som helst, eller plages af problemer som os andre. 6 Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod, de omgiver sig med vold, som var det en kappe. 7 Ondskaben vælter ud af deres indre, deres tanker er fyldt med nedrige planer. 8 Deres tale er ondskabsfuld og hånlig, de er fyldt med foragt og trusler mod andre. 9 De gør oprør mod Gud i Himlen og opfører sig, som om de ejede hele jorden. 10 Derfor bøjer folket sig for dem og giver dem alt, hvad de forlanger.^[1] 11 „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de. „Den Højeste Gud aner ingenting.” 12 Sikken et grusomt hovmod. Deres velstand øges, uden at de anstrenger sig for det. 13 Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst. Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv. 14 Det giver mig kun problemer dagen lang, og jeg pines fra morgen til aften.” 15 Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan, ville jeg være en forræder mod dit folk. 16 Jeg har prøvet at forstå det, men det er bestemt ikke let. 17 Så gik jeg ind i dit tempel, Gud, og du forklarede mig de ondes endeligt. 18 Jeg indså, at de er ude på et skråplan, du vil straffe dem med døden engang. 19 På et øjeblik er det forbi med dem, de vil opleve en frygtelig afslutning på livet. 20 Deres liv er som en drøm, der forsvinder, når man vågner. Når du griber ind, Herre, bliver det enden på deres drømmeliv. 21 Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet, hvor misundelig jeg var på de gudløses succes. 22 Dengang var jeg dum og uvidende, som et dyr, der intet forstår. 23 Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud. Du holder fast ved min højre hånd. 24 Du rådgiver mig på livets vej, og til sidst går jeg ind til herligheden. 25 Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud, ingen andre i verden kan jeg stole på. 26 Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. 27 Alle, der vender dig ryggen, går til grunde, du udrydder dem, der gør oprør imod dig. 28 At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud, og vidne om alle hans velgerninger.

Gute Nachricht Bibel 2018

fra Deutsche Bibelgesellschaft

Gott, ich gehöre zu dir!

1 Ein Lied Asafs. Ich weiß es: Gott ist gut zu Israel, zu allen, die ihm mit ganzem Herzen gehorchen. (Job 21,7; Salm 10,1; Ord 24,19; Præd 8,12; Mal 3,14)

Job 21,7Salm 10,1Ord 24,19Præd 8,12Mal 3,14

2 Doch beinahe wäre ich irregeworden, ich wäre um ein Haar zu Fall gekommen: 3 Ich war eifersüchtig auf die Menschen, die nicht nach dem Willen Gottes fragen; denn ich sah, dass es ihnen so gut geht. 4 Ihr Leben lang kennen sie keine Krankheit, gesund sind sie und wohlgenährt. 5 Sie verbringen ihre Tage ohne Sorgen und müssen sich nicht quälen wie andere Leute. 6 Ihren Hochmut tragen sie zur Schau wie einen Schmuck, ihre Gewalttätigkeit wie ein kostbares Kleid. 7 Ihr Luxusleben verführt sie zur Sünde,^[1] ihr Herz quillt über von bösen Plänen. 8 Ihre Reden sind voll von Spott und Verleumdung, mit großen Worten schüchtern sie die Leute ein. (Salm 12,5; Salm 109,2) 9 Sie reißen das Maul auf und lästern den Himmel, ihre böse Zunge verschont nichts auf der Erde. (Es 57,4) 10 Darum läuft das Volk Gottes ihnen nach und lauscht begierig auf ihr Geschwätz.^[2] 11 »Gott merkt ja doch nichts!«, sagen sie. »Was weiß der da oben von dem, was hier vorgeht?« (Salm 14,1) 12 So sind sie alle, die Gott verachten; sie häufen Macht und Reichtum und haben immer Glück. 13 Es war ganz umsonst, HERR, dass ich mir ein reines Gewissen bewahrte und wieder und wieder meine Unschuld bewies. (Salm 26,6; Mal 3,14) 14 Ich werde ja trotzdem täglich gepeinigt, ständig bin ich vom Unglück verfolgt. 15 Aber wenn ich so reden wollte wie sie, würde ich alle verraten, die zu dir gehören.^[3] 16 Ich mühte mich ab, das alles zu verstehen, aber es schien mir ganz unmöglich. 17 Doch dann kam ich in dein Heiligtum. Da erkannte ich, wie es mit ihnen ausgeht: (Salm 49,14) 18 Du stellst sie auf schlüpfrigen Boden; du verblendest sie, damit sie stürzen. 19 Ganz plötzlich ist es aus mit ihnen, sie alle nehmen ein Ende mit Schrecken. 20 Herr, wenn du aufstehst, verschwinden sie wie die Bilder eines Traumes beim Erwachen. 21 Als ich verbittert war und innerlich zerrissen, 22 da hatte ich den Verstand verloren, wie ein Stück Vieh stand ich vor dir. 23 Und dennoch gehöre ich zu dir! Du hast meine Hand ergriffen und hältst mich; 24 du leitest mich nach deinem Plan und holst mich am Ende in deine Herrlichkeit. (Salm 16,10; Salm 49,16) 25 Wer im Himmel könnte mir helfen, wenn nicht du? Was soll ich mir noch wünschen auf der Erde? Ich habe doch dich! 26 Auch wenn ich Leib und Leben verliere, du, Gott, hältst mich; du bleibst mir für immer! (Salm 63,4) 27 Wer sich von dir entfernt, geht zugrunde; wer dir untreu wird, den vernichtest du. 28 Ich aber setze mein Vertrauen auf dich, meinen Herrn; dir nahe zu sein ist mein ganzes Glück. Ich will weitersagen, was du getan hast.