1En bøn af Guds tjener Moses. Herre, du er vores tilflugt, du har hjulpet os fra slægt til slægt.2Du var til, før bjergene blev skabt, du levede, før jorden blev dannet. Din eksistens har ingen begyndelse og kommer aldrig til en afslutning.3Men menneskers liv får ende, på din befaling bliver de til støv.4Tusinde år er for dig som en enkelt dag er for os, den varer nogle timer, og så er den forbi.5Du gør ende på menneskers liv, og de sover ind. Om morgenen er græsset grønt og frisk,6det glinser og er fuldt af liv. Men om aftenen er det tørret ind og vissent.7Vi sygner hen under din fortærende vrede, vi skælver under din voldsomme harme.8Du ser vore skjulte synder, vore fejl ligger udbredt for dine øjne.9Vi mærker din vrede hver dag, vi ender vores liv med et suk.10Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds, måske nogle kan nå at blive firs. Selv vore bedste år har nok af problemer, men tiden flyver af sted, snart er alt forbi.11Hvem kender styrken af din vrede? Din harme fylder os med ærefrygt.12Hjælp os til at huske, at livet er kort, så vi kan vokse i visdom.13Åh, Herre, se i nåde til os! Hvor længe skal vi lide under din straf? Vær barmhjertig imod dit eget folk.14Mæt os hver morgen med din kærlighed, så vi oplever glæde dag efter dag.15Vi har været ulykkelige i umindelige tider. Giv os nu lige så mange lykkelige år.16Lad dit folk igen opleve dine undere, lad vore børn få din herlighed at se.17Vis os din nåde, Herre, vor Gud, giv os gode tider og fremgang.
1A Prayer of Moses, the man of God. Lord, you have been our dwelling place[1] in all generations. (5.Mos 33,1; Josva 14,6; Ez 3,2; Salm 17,1; Salm 55,1; Salm 71,3)2Before the mountains were brought forth, or ever you had formed the earth and the world, from everlasting to everlasting you are God. (5.Mos 33,15; Job 15,7; Job 36,26; Ord 8,25)3You return man to dust and say, “Return, O children of man!”[2] (1.Mos 3,19; Præd 12,7)4For a thousand years in your sight are but as yesterday when it is past, or as a watch in the night. (2.Mos 14,24; Dom 7,19; Salm 39,5; 2.Pet 3,8)5You sweep them away as with a flood; they are like a dream, like grass that is renewed in the morning: (2.Kong 19,26; Job 20,8; Salm 37,2; Salm 58,9; Salm 103,15; Es 40,6; 1.Pet 1,24)6in the morning it flourishes and is renewed; in the evening it fades and withers. (Job 4,20; Job 14,2; Salm 92,7; Jak 1,11)7For we are brought to an end by your anger; by your wrath we are dismayed.8You have set our iniquities before you, our secret sins in the light of your presence. (Salm 19,12; Jer 16,17; Heb 4,13)9For all our days pass away under your wrath; we bring our years to an end like a sigh.10The years of our life are seventy, or even by reason of strength eighty; yet their span[3] is but toil and trouble; they are soon gone, and we fly away.11Who considers the power of your anger, and your wrath according to the fear of you?12So teach us to number our days that we may get a heart of wisdom. (Salm 39,4)13Return, O Lord! How long? Have pity on your servants! (1.Mos 6,6; 2.Mos 32,12; 5.Mos 32,36; Dom 2,18; Salm 6,4; Salm 74,9; Salm 106,45; Salm 135,14; Jonas 3,10)14Satisfy us in the morning with your steadfast love, that we may rejoice and be glad all our days. (Salm 46,5; Salm 85,6)15Make us glad for as many days as you have afflicted us, and for as many years as we have seen evil. (5.Mos 8,2)16Let your work be shown to your servants, and your glorious power to their children. (5.Mos 32,4; Salm 77,12; Salm 92,4; Salm 95,9; Hab 3,2)17Let the favor[4] of the Lord our God be upon us, and establish the work of our hands upon us; yes, establish the work of our hands! (Salm 27,4; Salm 128,2; Es 26,12)