1Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.2Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, fortælle om dine undere dag efter dag.3Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig, for du er den almægtige Gud.4Mine fjender vendte om og flygtede, du jog dem på flugt og fældede dem.5Du skaffede mig oprejsning og afsagde en retfærdig dom.6Du gik i rette med folkeslagene, du udryddede de onde mennesker, så deres navne er glemt for altid.7Mine fjender blev fuldstændig knust, deres byer blev lagt i ruiner, man husker dem ikke mere.8Herren regerer i evighed, han sidder som dommer på sin trone.9Han er fair, når han dømmer folkene, han regerer verden med retfærdighed.10De undertrykte søger tilflugt hos Herren, han hjælper dem i modgang og trængsel.11De, som kender dig, Herre, stoler på dig, du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.12Syng af fryd for Herren, som troner på Zion, lad verden høre om hans store undere.13Han husker og hævner uret og drab, han glemmer ikke de svages råb.14Vær mig nådig, Herre, for mine fjender er ude efter mig. Herre, riv mig ud af dødens gab.15Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve, og fryde mig over, at du frelste mig.16Fjenderne ender i deres egen faldgrube, de bliver fanget i deres egne fælder.17Herren er kendt for sin retfærdighed, de onde indfanges af deres egen ondskab.18De ugudelige ender i den evige død, det gælder alle, som gør oprør mod Gud.19Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken, de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.20Herre, lad ikke de onde sejre, men udmål den straf, de fortjener.21Lad dem frygte og bæve, så de indser, at de kun er mennesker.
1[1] To the choirmaster: according to Muth-labben.[2] A Psalm of David. I will give thanks to the Lord with my whole heart; I will recount all of your wonderful deeds. (Salm 26,7; Salm 40,5; Salm 96,3; Salm 105,5)2I will be glad and exult in you; I will sing praise to your name, O Most High. (Salm 5,11; Salm 7,17; Salm 83,18)3When my enemies turn back, they stumble and perish before[3] your presence.4For you have maintained my just cause; you have sat on the throne, giving righteous judgment. (Salm 29,10; Salm 140,12)5You have rebuked the nations; you have made the wicked perish; you have blotted out their name forever and ever. (5.Mos 9,14; 5.Mos 29,20; Salm 68,30; Ord 10,7)6The enemy came to an end in everlasting ruins; their cities you rooted out; the very memory of them has perished.7But the Lord sits enthroned forever; he has established his throne for justice,8and he judges the world with righteousness; he judges the peoples with uprightness. (Salm 58,11; Salm 96,10; Salm 96,13; Salm 98,9)9The Lord is a stronghold for the oppressed, a stronghold in times of trouble. (2.Sam 22,3; Salm 10,1; Salm 10,18; Salm 74,21; Ord 18,10)10And those who know your name put their trust in you, for you, O Lord, have not forsaken those who seek you. (Salm 91,14)11Sing praises to the Lord, who sits enthroned in Zion! Tell among the peoples his deeds! (Salm 76,2; Salm 77,12; Salm 107,22)12For he who avenges blood is mindful of them; he does not forget the cry of the afflicted. (1.Mos 9,5; 1.Kong 21,17; Salm 9,18; Salm 10,12; Salm 10,13; Salm 12,5)13Be gracious to me, O Lord! See my affliction from those who hate me, O you who lift me up from the gates of death, (Job 38,17; Salm 4,1)14that I may recount all your praises, that in the gates of the daughter of Zion I may rejoice in your salvation. (1.Sam 2,1; 2.Kong 19,21; Salm 13,5; Salm 20,5; Salm 21,1; Salm 35,9; Es 37,22)15The nations have sunk in the pit that they made; in the net that they hid, their own foot has been caught. (Job 18,8; Salm 7,15)16The Lord has made himself known; he has executed judgment; the wicked are snared in the work of their own hands. [4] (2.Mos 7,5; 2.Mos 14,4)17The wicked shall return to Sheol, all the nations that forget God. (1.Mos 3,19; Job 8,13; Salm 50,22; Es 51,13)18For the needy shall not always be forgotten, and the hope of the poor shall not perish forever. (Ord 23,18; Ord 24,14)19Arise, O Lord! Let not man prevail; let the nations be judged before you! (Salm 3,7; Salm 10,18)20Put them in fear, O Lord! Let the nations know that they are but men! (Salm 9,19)