1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af Asaf.2Lovpris vor Gud, som giver os styrke, bryd ud i jubel for Israels Gud.3Syng til lyden af tamburiner, til skønne toner fra harper og lyrer.4Vædderhornet indvarsler højtiderne, både nymånefest og løvhyttefest.5Det er fester, som Gud har forordnet, de er beskrevet i Israels love.6Han gjorde det til en regel i Israel, da han førte os ud af Egypten. Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[2]7„Jeg fjernede byrden fra din skulder, jeg befriede dig fra det hårde slid.8Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig. Jeg talte til dig fra tordenskyen. Jeg prøvede din tro ved Meriba.9Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer. Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.10I må aldrig tilbede nogen anden gud eller bøje jer for et billede af en afgud,11for det var mig, jeres Herre og Gud, som førte jer ud af Egyptens land. Bed til mig, når I har brug for min hjælp, og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.12Men mit folk nægtede at adlyde mig, Israel ville ikke have med mig at gøre.13Så lod jeg dem gå deres egne veje, og de gjorde ganske som de ville.14Bare mit folk dog ville adlyde mig, gid de ville følge mine befalinger.15Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender, feje alle deres modstandere bort.16Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk, det ville være slut med dem for altid.17Men jer ville jeg give den bedste hvede og mætte jer med honning fra klippen.”