1Til korlederen: En lovsang af David.2Når Gud rejser sig,[1] flygter hans fjender, alle hans modstandere løber deres vej.3Han driver dem væk, som røg drives væk af vinden. De onde går til grunde som voks, der smelter i varmen.4Men de gudfrygtige bliver glade, de råber af fryd i Guds nærhed.5Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed.6Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone.7Han giver de hjemløse et hjem, sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade. Men de genstridige forvises til den golde ørken.8Gud, dengang du gik foran dit folk, og de marcherede gennem den udstrakte ørken,9da skælvede jorden af frygt, og skyerne kunne ikke holde på regnen. De rystede for Israels Gud, da han viste sin magt i Sinai.10Du sendte regn i rigelig mængde, du hjalp dit folk, da de var i nød.11Du gav dem et sted at bosætte sig, du sørgede for de svage i din godhed, Gud.12Da hærføreren proklamerede sejren, bragte masser af kvinder nyheden videre:13„Alle fjendens anførere er flygtet!” Så fik kvinderne lov til at fordele byttet.14Selv om de var hjemme ved fårefoldene, blev de nu smykket med sølv og guld, som duen er smykket med glinsende fjer.15Da den Almægtige slog kongerne i landet på flugt, endte de i en snestorm på Zalmons bjerg.16Du strækker dig til himlen, Bashans bjerg, du har mange mægtige tinder.17Hvorfor er du misundelig på det bjerg, som Gud har valgt til sin bolig? Dér vil Herren bo for evigt.18Da Herren kom fra Sinai til sit hellige sted, var han omgivet af tusindvis af stridsvogne.19Han steg op til det høje, førte frigivne fanger med sig. Han tog gaver med til folk, selv de oprørske gav han et sted at bo.[2] (Ef 4,8)20Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os.21Vor Gud er en frelsende Gud, som endog kan redde os fra døden.22Men han knuser sine fjenders hoved, dem, der vælger at gøre oprør mod ham.23Herren siger: „Jeg henter dem ned fra Bashans bjerg, jeg trækker dem op fra dybet,24så I kan vade rundt i fjendeblod, og hundene gnave på deres knogler.”25Et festtog går frem i helligt skrud, de hylder vor konge og vor Gud.26Sangerne går forrest, musikerne bagerst, piger med tamburiner danser i midten.27Lovsyng Gud i den store forsamling, lad alle være med til at prise Herren.28Benjamins lille stamme går forrest, fulgt af lederne fra Judas stamme, og dem fra Zebulon og Naftali.29Vis din magt, Gud, din mægtige styrke, for vi ved, at du kæmper for dit folk.30Når du rejser dig fra dit tempel i Jerusalem, må jordens konger bøje sig i hyldest.31Dit krigsråb gør egypterne bange, selv om de er stærkere end andre nationer. De bøjer sig dybt og giver dig gaver både af guld og sølv, mens de, der tager kampen op, bliver slået og spredt.32Egypterne kommer med kostbare gaver, kushitterne bøjer sig i ærefrygt for dig, Gud.33Lovpris Gud, alle riger på jorden, syng lovsange til Herren.34Fra ældgammel tid har han redet på skyerne, hør blot hans tordnende røst.35Giv al ære til Gud, som regerer over Israel og har magten i himmelrummet.36Ære være Gud i hans helligdom. Israels Gud giver styrke til sit folk. Al ære og pris til ham.
1To the choirmaster. A Psalm of David. A Song. God shall arise, his enemies shall be scattered; and those who hate him shall flee before him! (4.Mos 10,35; Salm 89,10; Salm 92,9; Es 33,3)2As smoke is driven away, so you shall drive them away; as wax melts before fire, so the wicked shall perish before God! (Salm 22,14; Salm 37,20; Salm 97,5; Mika 1,4)3But the righteous shall be glad; they shall exult before God; they shall be jubilant with joy! (Salm 32,11)4Sing to God, sing praises to his name; lift up a song to him who rides through the deserts; his name is the Lord; exult before him! (Salm 18,10; Salm 66,4; Salm 68,33; Salm 89,8; Es 40,3; Es 62,10)5Father of the fatherless and protector of widows is God in his holy habitation. (5.Mos 10,18; Salm 10,14)6God settles the solitary in a home; he leads out the prisoners to prosperity, but the rebellious dwell in a parched land. (1.Sam 2,5; Salm 68,18; Salm 69,33; Salm 107,10; Salm 107,14; Salm 107,33; Salm 107,40; Salm 113,9; Salm 146,7; Ap G 12,7; Ap G 16,26)7O God, when you went out before your people, when you marched through the wilderness, (2.Mos 13,21; Dom 4,14; Dom 5,4; Salm 78,40; Hab 3,13; Zak 14,3)8the earth quaked, the heavens poured down rain, before God, the One of Sinai, before God,[1] the God of Israel. (2.Mos 19,18; Dom 5,4)9Rain in abundance, O God, you shed abroad; you restored your inheritance as it languished; (Salm 65,9)10your flock[2] found a dwelling in it; in your goodness, O God, you provided for the needy. (Salm 65,9; Salm 78,20)11The Lord gives the word; the women who announce the news are a great host: (2.Mos 15,20; 1.Sam 18,6; Salm 33,9)12“The kings of the armies—they flee, they flee!” The women at home divide the spoil— (4.Mos 31,8; Josva 10,16; Josva 12,7; Dom 5,19; Dom 5,30; Salm 110,5)13though you men lie among the sheepfolds— the wings of a dove covered with silver, its pinions with shimmering gold. (1.Mos 49,14; Dom 5,16)14When the Almighty scatters kings there, let snow fall on Zalmon. (Dom 9,48)15O mountain of God, mountain of Bashan; O many-peaked[3] mountain, mountain of Bashan!16Why do you look with hatred, O many-peaked mountain, at the mount that God desired for his abode, yes, where the Lord will dwell forever? (5.Mos 12,5; Salm 78,54; Salm 87,1; Salm 132,13)17The chariots of God are twice ten thousand, thousands upon thousands; the Lord is among them; Sinai is now in the sanctuary. (2.Kong 6,17; Hab 3,8)18You ascended on high, leading a host of captives in your train and receiving gifts among men, even among the rebellious, that the Lord God may dwell there. (2.Mos 29,45; Dom 5,12; Salm 7,7; Salm 47,5; Salm 78,60; Joh 14,23; Ap G 1,9; Ap G 2,4; Ap G 2,33; Rom 5,8; Ef 4,8; 1.Tim 1,13; Åb 21,3)19Blessed be the Lord, who daily bears us up; God is our salvation. (Es 46,4)20Our God is a God of salvation, and to God, the Lord, belong deliverances from death. (5.Mos 32,39; Præd 7,18; Åb 1,18)21But God will strike the heads of his enemies, the hairy crown of him who walks in his guilty ways. (Salm 110,6; Hab 3,13)22The Lord said, “I will bring them back from Bashan, I will bring them back from the depths of the sea, (4.Mos 21,33; Amos 9,2)23that you may strike your feet in their blood, that the tongues of your dogs may have their portion from the foe.” (1.Kong 21,19; 1.Kong 22,38; Salm 58,10)24Your procession is[4] seen, O God, the procession of my God, my King, into the sanctuary—25the singers in front, the musicians last, between them virgins playing tambourines: (2.Mos 15,20; Dom 11,34; 1.Krøn 13,8; 1.Krøn 15,16; Salm 33,3; Salm 47,5)26“Bless God in the great congregation, the Lord, O you[5] who are of Israel’s fountain!” (5.Mos 33,28; Salm 22,25; Salm 26,12; Es 48,1; Es 51,1)27There is Benjamin, the least of them, in the lead, the princes of Judah in their throng, the princes of Zebulun, the princes of Naphtali. (Dom 5,18; 1.Sam 9,21)28Summon your power, O God,[6] the power, O God, by which you have worked for us. (Salm 42,8)29Because of your temple at Jerusalem kings shall bear gifts to you. (1.Kong 10,10; 1.Kong 10,25; 2.Krøn 32,23; Salm 45,12; Salm 76,11; Es 18,7)30Rebuke the beasts that dwell among the reeds, the herd of bulls with the calves of the peoples. Trample underfoot those who lust after tribute; scatter the peoples who delight in war.[7] (2.Sam 8,2; 2.Sam 8,6; Job 40,21; Salm 22,12; Es 19,6; Ez 29,3; Ez 32,2)31Nobles shall come from Egypt; Cush shall hasten to stretch out her hands to God. (Salm 44,20; Salm 87,4; Es 19,19; Es 19,21; Es 45,14; Zef 3,10)32O kingdoms of the earth, sing to God; sing praises to the Lord, (Salm 102,22)33to him who rides in the heavens, the ancient heavens; behold, he sends out his voice, his mighty voice. (5.Mos 10,14; 5.Mos 33,26; 1.Kong 8,27; Salm 18,10; Salm 29,4; Salm 46,6; Salm 104,3)34Ascribe power to God, whose majesty is over Israel, and whose power is in the skies. (Salm 29,1; Salm 36,5; Salm 57,10; Salm 108,4; Salm 150,1)35Awesome is God from his[8] sanctuary; the God of Israel—he is the one who gives power and strength to his people. Blessed be God! (Salm 29,11; Salm 47,2; Salm 65,5; Salm 110,2; Es 40,29)