1Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.2Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig, for jeg tyer til dig i min nød. Jeg søger ly under dine vinger, indtil stormen er drevet over.3Jeg råber til den almægtige Gud, for han fører mig igennem til sejr.4Han sender mig hjælp fra Himlen, han frelser mig fra alle mine fjender. Han er trofast og god imod mig.5Jeg er omringet af blodtørstige løver, de er klar til at springe på mig. Deres tænder er spyd og pile, deres tunge er et skarpt sværd.6Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.7Mine fjender satte en fælde for mig, derfor er jeg dybt bekymret. De gravede en faldgrube på min vej, men de kommer selv til at falde i den.8Jeg er fuld af tillid til dig, Gud, jeg vil synge og spille til din ære.9Jeg vil gribe min harpe og lyre, når befrielsens sol står op.[1]10Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede.11Din trofasthed fylder universet, din godhed når til skyerne.12Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.
1To the choirmaster: according to Do Not Destroy. A Miktam[1] of David, when he fled from Saul, in the cave. Be merciful to me, O God, be merciful to me, for in you my soul takes refuge; in the shadow of your wings I will take refuge, till the storms of destruction pass by. (1.Sam 22,1; 1.Sam 24,1; Salm 4,1; Salm 16,1; Salm 17,8; Salm 56,1; Salm 58,1; Salm 59,1; Salm 75,1; Salm 91,4; Salm 142,1; Es 26,20)2I cry out to God Most High, to God who fulfills his purpose for me. (Salm 138,8)3He will send from heaven and save me; he will put to shame him who tramples on me. God will send out his steadfast love and his faithfulness! (Salm 18,16; Salm 36,5; Salm 40,11; Salm 43,3; Salm 56,1; Salm 144,5; Salm 144,7)4My soul is in the midst of lions; I lie down amid fiery beasts— the children of man, whose teeth are spears and arrows, whose tongues are sharp swords. (Salm 52,2; Salm 55,21; Salm 58,6; Salm 59,7; Salm 64,3; Ord 12,18; Ord 30,14; Jer 9,8)5Be exalted, O God, above the heavens! Let your glory be over all the earth! (Salm 108,5; Salm 113,4)6They set a net for my steps; my soul was bowed down. They dug a pit in my way, but they have fallen into it themselves. (Job 18,8; Salm 7,15; Salm 145,14; Salm 146,8)7My heart is steadfast, O God, my heart is steadfast! I will sing and make melody! (Salm 108,1; Salm 112,7)8Awake, my glory![2] Awake, O harp and lyre! I will awake the dawn! (Dom 5,12; 1.Krøn 15,16; Salm 16,9)9I will give thanks to you, O Lord, among the peoples; I will sing praises to you among the nations.10For your steadfast love is great to the heavens, your faithfulness to the clouds. (Salm 36,5)11Be exalted, O God, above the heavens! Let your glory be over all the earth! (Salm 57,5)