1En sang af Asaf. Herren, den almægtige Gud, kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.2Hans herlighed stråler omkring ham, han kommer fra Zion, det skønneste sted.3Vor Gud er på vej, og det sker ikke lydløst. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser et voldsomt uvejr.4Himmel og jord er hans vidner, når han sætter sig for at dømme sit folk.5„Lad hele mit folk komme sammen, dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”6Gud er en retfærdig dommer, det bevidner den himmelske verden.7„Mit folk, hør hvad jeg har at sige. Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.8Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre, som I til stadighed bringer til mit alter.9Men det er ikke tyre fra jeres huse og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.10Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven, og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.11Jeg har tal på alle bjergenes fugle, selv jordens insekter er mine.12Hvis jeg blev sulten, ville jeg ikke bede jer om noget, for jorden er min med alt, hvad den indeholder.13Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer, jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.14Kom hellere med en lovsang som takoffer, og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.15Råb til mig, når I har problemer, så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.16Men til de ugudelige siger jeg: Hvorfor opremser I mine bud og påstår, at I overholder min pagt?17I nægter jo at lade jer vejlede og blæser på, hvad jeg siger.18Når I ser en tyv, slutter I jer til ham. I godtager dem, der lever i utroskab.19Jeres mund udspyr onde ord, jeres tale er løgn og bedrag.20I sidder og bagtaler jeres egen familie og lægger onde planer imod dem.21Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på? I tror måske, jeg er ligeglad? Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet, jeg er nødt til at stille jer for retten.22Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud, ellers vil jeg gøre det af med jer, og der er intet, der kan redde jer.23Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”
1The Mighty One, God the LORD, speaks and summons the earth from the rising of the sun to its setting. (Josva 22,22; Salm 113,3)2Out of Zion, the perfection of beauty, God shines forth. (5.Mos 33,2; Salm 80,1; Salm 94,1; Klag 2,15)3Our God comes; he does not keep silence;[1] before him is a devouring fire, around him a mighty tempest. (2.Mos 19,16; 3.Mos 10,2; 4.Mos 16,35; Salm 21,9; Salm 97,3; Dan 7,10)4He calls to the heavens above and to the earth, that he may judge his people: (5.Mos 4,26; 5.Mos 31,28; 5.Mos 32,1; Es 1,2; Mika 6,1; Mika 6,2)5“Gather to me my faithful ones, who made a covenant with me by sacrifice!” (1.Mos 15,9; 2.Mos 24,7; 2.Mos 24,8)6The heavens declare his righteousness, for God himself is judge! Selah (Salm 58,11; Salm 75,7; Salm 89,5; Salm 97,6; Åb 16,5; Åb 16,7; Åb 19,2)7“Hear, O my people, and I will speak; O Israel, I will testify against you. I am God, your God. (2.Mos 20,2; Salm 49,1; Salm 81,8)8Not for your sacrifices do I rebuke you; your burnt offerings are continually before me. (Salm 40,6)9I will not accept a bull from your house or goats from your folds.10For every beast of the forest is mine, the cattle on a thousand hills.11I know all the birds of the hills, and all that moves in the field is mine. (Matt 10,29)12“If I were hungry, I would not tell you, for the world and its fullness are mine. (Salm 24,1)13Do I eat the flesh of bulls or drink the blood of goats?14Offer to God a sacrifice of thanksgiving,[2] and perform your vows to the Most High, (4.Mos 30,2; 5.Mos 23,21; Job 22,27; Salm 22,25; Salm 27,6; Salm 50,23; Salm 61,8; Salm 65,1; Salm 69,30; Salm 76,11; Salm 107,22; Salm 116,14; Salm 116,18; Præd 5,4; Præd 5,5; Hos 14,2; Rom 12,1; Heb 13,15)15and call upon me in the day of trouble; I will deliver you, and you shall glorify me.” (Salm 22,23; Salm 50,23; Salm 81,7; Salm 91,15; Salm 107,6; Zak 13,9)16But to the wicked God says: “What right have you to recite my statutes or take my covenant on your lips?17For you hate discipline, and you cast my words behind you. (1.Kong 14,9; Neh 9,26; Rom 2,21; Rom 2,22)18If you see a thief, you are pleased with him, and you keep company with adulterers. (Rom 1,32; 1.Tim 5,22)19“You give your mouth free rein for evil, and your tongue frames deceit. (Salm 52,2)20You sit and speak against your brother; you slander your own mother’s son.21These things you have done, and I have been silent; you thought that I[3] was one like yourself. But now I rebuke you and lay the charge before you. (2.Kong 19,4; Job 13,18; Job 23,4; Salm 90,8; Præd 8,11; Es 57,11)22“Mark this, then, you who forget God, lest I tear you apart, and there be none to deliver! (Salm 7,2; Salm 9,17)23The one who offers thanksgiving as his sacrifice glorifies me; to one who orders his way rightly I will show the salvation of God!” (Salm 50,14; Salm 91,16; Gal 6,16)