Salme 2

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1-2 Hvorfor er de fremmede folk så rasende? Deres konger gør sig klar til kamp. Hvorfor lægger folk nytteløse planer? Deres ledere samles til rådslagning. De kæmper imod Herren selv, de angriber hans udvalgte tjener.3 „Lad os bryde de snærende bånd,” siger de. „Lad os sprænge de tunge lænker.”4 Men han, som troner i Himlen, ler, han ryster på hovedet ad deres planer.5 Så taler han til dem i vrede, de skælver af rædsel ved hans ord:6 „Jeg har allerede indsat min konge, han skal regere fra Zion, mit hellige bjerg.”7 (Den udvalgte konge siger:) „Lad mig fortælle jer, hvad Herren har lovet. Han sagde til mig: ‚Du er min søn, i dag er jeg blevet din Far.8 Bed mig, og du skal få verden i eje, alle jordens riger skal tilhøre dig.9 Med dit jernscepter skal du fælde en knusende dom, som pottemageren smadrer de fejlslagne kar.’ ”10 Hør efter, I konger og fyrster, vær kloge og lyt til mit råd.11 Bøj jer ærbødigt for Herren, søg ham med frygt og bæven.12 Bøj jer med respekt i støvet, så I ikke bliver knust under hans vrede.[1] For hans dom kan hurtigt ramme jer. Velsignede er de, der søger tilflugt hos ham.

Salme 2

English Standard Version

fra Crossway
1 Why do the nations rage[1] and the peoples plot in vain? (Salm 46,6; Ap G 4,25)2 The kings of the earth set themselves, and the rulers take counsel together, against the Lord and against his Anointed, saying, (Salm 18,50; Salm 20,6; Salm 45,7; Salm 89,20)3 “Let us burst their bonds apart and cast away their cords from us.” (Jer 5,5)4 He who sits in the heavens laughs; the Lord holds them in derision. (Job 22,19; Salm 11,4; Salm 29,10; Salm 37,13; Salm 59,8; Ord 1,26; Es 40,22)5 Then he will speak to them in his wrath, and terrify them in his fury, saying, (Åb 6,16)6 “As for me, I have set my King on Zion, my holy hill.” (2.Sam 5,7; Salm 3,4; Salm 15,1; Salm 43,3; Salm 99,9; Salm 110,2; Ord 8,23)7 I will tell of the decree: The Lord said to me, “You are my Son; today I have begotten you. (Ap G 13,33; Rom 1,4; Heb 1,5; Heb 5,5)8 Ask of me, and I will make the nations your heritage, and the ends of the earth your possession. (Salm 72,8; Salm 89,27; Dan 7,14)9 You shall break[2] them with a rod of iron and dash them in pieces like a potter’s vessel.” (Job 34,24; Salm 89,23; Es 30,14; Jer 19,11; Åb 2,27; Åb 12,5; Åb 19,15)10 Now therefore, O kings, be wise; be warned, O rulers of the earth.11 Serve the Lord with fear, and rejoice with trembling. (Filip 2,12; Filip 4,4; Heb 12,28)12 Kiss the Son, lest he be angry, and you perish in the way, for his wrath is quickly kindled. Blessed are all who take refuge in him. (1.Sam 10,1; 1.Kong 19,18; Salm 2,5; Salm 34,8; Salm 84,12; Salm 146,5; Ord 16,20; Ord 31,2; Es 30,18; Jer 17,7; Joh 5,23)