Salme 139

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Til korlederen: En sang af David. Herre, du ved alt om mig, du kender mit hjerte til bunds.2 Du er klar over alt, hvad jeg gør, du kender mine inderste tanker.3 Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten, du lægger mærke til al min færden.4 Du ved, hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne munden.5 Du omgiver mig på alle sider, lægger din skærmende hånd på mig.6 Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg fatter ikke din uendelige godhed.7 Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig.8 Farer jeg op til himlen, da møder du mig der. Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.9 Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger, rejser jeg mod vest over det store hav,10 så vil din hånd også lede mig der, din højre hånd holde mig fast.11 Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat,12 så ville mørket ikke være mørkt for dig, for nat eller dag gør ingen forskel.13 Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave.14 Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk.[1]15 Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte, da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.16 Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys.17 Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud, de overgår langt, hvad jeg kan fatte.18 Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet. Jeg ville aldrig nå til ende med dem.[2]19 Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse, få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.20 De vanærer dit navn og håner dig, de er blasfemiske og taler ondt om dig.21 Herre, jeg hader enhver, der hader dig, jeg føler lede ved dem, der er imod dig.22 Dine fjender er også mine fjender, jeg hader dem af hele mit hjerte.23 Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker!24 Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej.

Salme 139

English Standard Version

fra Crossway
1 To the choirmaster. A Psalm of David. O Lord, you have searched me and known me! (Salm 7,9; Salm 17,3; Salm 44,21; Jer 12,3)2 You know when I sit down and when I rise up; you discern my thoughts from afar. (2.Kong 19,27; Job 14,16; Job 31,4; Klag 3,63; Matt 9,4; Joh 2,24)3 You search out my path and my lying down and are acquainted with all my ways.4 Even before a word is on my tongue, behold, O Lord, you know it altogether. (Heb 4,13)5 You hem me in, behind and before, and lay your hand upon me. (Job 9,33; Job 19,8)6 Such knowledge is too wonderful for me; it is high; I cannot attain it. (Job 42,3; Rom 11,33)7 Where shall I go from your Spirit? Or where shall I flee from your presence? (Jer 23,24; Jonas 1,3)8 If I ascend to heaven, you are there! If I make my bed in Sheol, you are there! (Job 26,6; Amos 9,2)9 If I take the wings of the morning and dwell in the uttermost parts of the sea,10 even there your hand shall lead me, and your right hand shall hold me. (Salm 23,3; Salm 139,24)11 If I say, “Surely the darkness shall cover me, and the light about me be night,” (Job 22,14)12 even the darkness is not dark to you; the night is bright as the day, for darkness is as light with you. (Job 34,22; Dan 2,22)13 For you formed my inward parts; you knitted me together in my mother’s womb. (5.Mos 32,6; Job 10,11)14 I praise you, for I am fearfully and wonderfully made.[1] Wonderful are your works; my soul knows it very well. (Salm 72,18)15 My frame was not hidden from you, when I was being made in secret, intricately woven in the depths of the earth. (Job 10,8; Salm 63,9; Præd 11,5)16 Your eyes saw my unformed substance; in your book were written, every one of them, the days that were formed for me, when as yet there was none of them. (Salm 56,8)17 How precious to me are your thoughts, O God! How vast is the sum of them! (Salm 92,5)18 If I would count them, they are more than the sand. I awake, and I am still with you. (1.Mos 22,17; Salm 40,5)19 Oh that you would slay the wicked, O God! O men of blood, depart from me! (Salm 5,6; Salm 6,8; Salm 9,17; Es 11,4)20 They speak against you with malicious intent; your enemies take your name in vain.[2] (2.Mos 20,7; Judas 1,15)21 Do I not hate those who hate you, O Lord? And do I not loathe those who rise up against you? (Salm 26,5; Salm 59,1; Salm 119,158)22 I hate them with complete hatred; I count them my enemies.23 Search me, O God, and know my heart! Try me and know my thoughts![3] (Salm 26,2)24 And see if there be any grievous way in me, and lead me in the way everlasting![4] (Salm 139,10; Jer 6,16; Jer 18,15)