1Ved Babyloniens floder sad vi og græd, når vi tænkte tilbage på Zion.2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge, så vi hængte dem op i piletræerne.3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge, vore plageånder pålagde os at være glade: „Syng en sang om Zion for os!”4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren, når vi sygner hen i et fremmed land?5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, må min højre hånd da blive lammet!6Gid min tunge må klæbe til ganen,[1] hvis jeg ikke husker på dig og sætter dig højere end alt andet.7Herre, husk, hvad edomitterne sagde, da Jerusalem blev indtaget af babylonierne: „Riv byen ned, jævn den med jorden!”8Babylon, du går din undergang i møde. Velsignet være dem, der gengælder dig, hvad du har gjort mod os.9Lad dem tage dine spædbørn og knuse dem mod klippen.
1By the waters of Babylon, there we sat down and wept, when we remembered Zion.2On the willows[1] there we hung up our lyres.3For there our captors required of us songs, and our tormentors, mirth, saying, “Sing us one of the songs of Zion!”4How shall we sing the LORD’s song in a foreign land? (Neh 2,3)5If I forget you, O Jerusalem, let my right hand forget its skill! (Salm 76,5)6Let my tongue stick to the roof of my mouth, if I do not remember you, if I do not set Jerusalem above my highest joy! (Job 29,10; Ez 3,26)7Remember, O LORD, against the Edomites the day of Jerusalem, how they said, “Lay it bare, lay it bare, down to its foundations!” (Job 18,20; Es 34,5; Es 34,6; Klag 4,21; Klag 4,22; Ez 35,2; Amos 1,11; Amos 1,12; Hab 3,13; Zef 2,14)8O daughter of Babylon, doomed to be destroyed, blessed shall he be who repays you with what you have done to us! (Salm 28,4; Es 13,1; Es 21,9; Es 47,1; Jer 25,12; Jer 50,1; Jer 51,1; Jer 51,24; Jer 51,56)9Blessed shall he be who takes your little ones and dashes them against the rock! (2.Kong 8,12; Es 13,16; Hos 10,14; Nah 3,10)